Husby og Bramdrup er to meget forskellige steder, men de har begge været en del af mit liv. Jeg voksede op i Husby på Vestfyn og forlod egnen og mine forældre i august 1971. Efter nogle år i Kolding flyttede jeg i september 1976 til Bramdrup, hvor jeg siden har boet sammen med min familie.
Interessen for de to områders historie er vokset gennem mange års vandringer i landskaberne og arbejdet med lokalhistoriske artikler på min blog, ih18.blogspot.com . Gamle bøger, kort, kirkebøger, folketællinger og andre historiske dokumenter har været med til at åbne for fortællingerne om de mennesker, der gennem århundreder har levet i "mine to hjemsogne".
Når man sammenligner Husby og Bramdrup, bliver det tydeligt, at begge steder har dybe historiske rødder. Men landskabet, ejerforholdene og udviklingen i nyere tid har ført dem ad forskellige veje.
Sporene fra oldtiden
Begge områder har været beboet længe før de middelalderlige landsbyer opstod. Ved Dybvadbro nær Bramdrup er der gjort fund efter en lejrplads fra rensdyrjægere for omkring 11.000 år siden. Det vidner om mennesker, der fulgte vildtet i det landskab, som var ved at tage form efter istiden.
Ved Husby fortæller fundene fra Tybrind Vig om et andet, men lige så fascinerende livsgrundlag. Her har stenalderens jægere og fiskere efterladt spor efter bopladser, både, årer og fiskeredskaber. Fundene viser, hvor tæt menneskene var knyttet til Lillebælt og de rige muligheder, som kysten gav.
Også bronzealderen har sat tydelige spor. Gravhøjene ved Håre Bjerge og Hjortebjerg på Vestfyn og gravhøje i Bramdrupområdet fortæller om samfund, hvor landskabet blev brugt og præget af mennesker gennem generationer.
Landskaber med forskellig karakter
Husbyegnen er præget af det vestfynske småbakkeland, nærheden til Lillebælt og de gamle landsbyer og gårde. Fra Håre Bjerge og ned mod kysten møder man et varieret landskab, hvor bakker, dale, marker og kyststrækninger tilsammen fortæller om områdets lange historie.
Bramdrup ligger i et andet landskab omkring Kolding, præget af ådale, skove og den dybe Marielundsdal. Her har forbindelsen til Kolding, de gamle landeveje og to privatbanelinjer haft stor betydning. De to steder er forskellige, men begge steder kan man stadig aflæse meget af fortiden, hvis man færdes opmærksomt i landskabet.
Middelalderens landsbyer og kirker
Bramdrup nævnes første gang skriftligt i 1231 under navneformen Bramthorp. Husby dukker op i de skriftlige kilder i 1295. Begge steder har rødder tilbage til middelalderen, og kirkerne blev opført i 1100-1200 tallene i den periode, hvor kristendommen og sogneinddelingen satte et varigt præg på landsbyernes liv.
I Husby fik grevskabet Wedellsborg gennem flere århundreder en afgørende betydning. Godset ejede jorden og havde stor indflydelse på bøndernes vilkår og på sognets økonomiske og sociale liv. Husbys historie kan derfor ikke fortælles uden også at fortælle om Wedellsborg og dets fæstegårde.
Bramdrups udvikling var anderledes. Her var forbindelserne til kronen og Koldinghus blandt de forhold, der prægede jordbesiddelser og lokale vilkår. Bramdrup havde ikke et gods med samme langvarige og gennemgribende indflydelse som Wedellsborg havde i Husby, men var fæstere under Koldinghus.
Landboreformer og gårdenes udvikling
I Bramdrup blev jorden fordelt ved udskiftningen i 1765. Det ændrede landsbyens gamle jordfællesskab og fik betydning for gårdenes placering og driften af jorden. I de følgende årtier og generationer blev flere gårde flyttet ud fra den tætte landsbystruktur.
I Husby blev landboreformerne gennemført under andre vilkår. Wedellsborgs ejerforhold og den lokale landsbystruktur betød, at udviklingen tog længere tid. Reformerne fra 1781 og frem ændrede gradvist bøndernes forhold, men fæsteforholdene bestod længe. Først i årene 1916-1919 blev fæstegårdene under Wedellsborg overført til selveje.
I begge områder var gårdene grundlaget for hverdagslivet og for landskabets udformning. De gamle gårde, marker, levende hegn og veje er stadig vigtige spor efter det landbrugssamfund, som i århundreder prægede egnen.
Landsbyliv omkring år 1900
Omkring år 1900 havde både Husby og Bramdrup et aktivt lokalsamfund. Mejerier, brugsforeninger, skoler, håndværkere og lokale mødesteder var med til at skabe liv og sammenhæng. Mange daglige behov kunne klares lokalt, og landsbyerne rummede både arbejdspladser og fællesskaber.
Det var en tid, hvor landbruget stadig beskæftigede mange mennesker, men hvor nye transportmuligheder, handel og håndværk også satte deres præg. De lokale institutioner var ikke blot praktiske tilbud; de var samlingssteder, hvor mennesker mødtes og kendte hinanden.
To forskellige veje gennem det 20. århundrede
I Husby fortsatte livet i høj grad som et landsbysamfund med landbruget som et vigtigt omdrejningspunkt. Mekaniseringen betød efterhånden færre arbejdspladser på gårdene, og centralisering og ændrede bosætningsmønstre førte til, at flere lokale funktioner forsvandt. Skole, butikker og andre tilbud blev med tiden lukket eller samlet andre steder. Husby har bevaret sin landsbykarakter, men befolkningstallet er blevet væsentligt mindre.
Bramdrup fik en helt anden udvikling. Bramdrupdam voksede i efterkrigstiden og blev et vigtigt område for handel, service og transport. Nye boligområder og parcelhuskvarterer ændrede landsbyens karakter, og forbindelsen til Kolding blev stadig stærkere. Ved kommunalreformen i 1970 blev Bramdrup en del af Kolding Kommune.
En særlig vigtig ændring fandt sted allerede den 1. april 1930, da en del af det gamle Harte-Nørre Bramdrup Sogn – med 535 indbyggere og 209,7 hektar – blev indlemmet i Kolding. Det betyder, at sognegrænsen og det område, som befolkningstallene dækker, ikke har været uændret gennem hele perioden.
Befolkningstallene fortæller en del af historien
Tallene viser både vækst, tilbagegang og de store forskelle i udviklingen. De skal læses med opmærksomhed på, at sognegrænserne – især i Bramdrup i 1930 – har ændret sig.
Husby Sogn
· 1801: 802 indbyggere
· 1890: 972 indbyggere
· 1930: 784 indbyggere
· 2024: 359 indbyggere
Bramdrup Sogn
· 1801: 151 indbyggere
· 1850: 315 indbyggere
· 1901: 568 indbyggere
· 1925: 1.017 indbyggere
· 1930: 476 indbyggere i den tilbageværende del efter indlemmelsen i Kolding
· 1955: 647 indbyggere
· 1960: 776 indbyggere
· 2024: 4.579 indbyggere
Befolkningstallet for Bramdrup i 2024 afspejler det langt større og mere bymæssige sogn, som Bramdrup er blevet til. Det kan derfor ikke sammenlignes direkte med de gamle tal fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet uden at tage højde for ændrede grænser og byudviklingen omkring Bramdrupdam.
To steder – og to forskellige former for kontinuitet
Husby og Bramdrup har begge bevaret sporene efter fortidens mennesker. I Husby er det især landsbyerne, gårdene, kirken, gravhøjene og forbindelsen til Wedellsborg, der fortæller historien. I Bramdrup er det blandt andet de gamle jernbanespor, gårdene, kirken og det landskab, der siden er blevet omsluttet af Koldings vækst.
Forskellen ligger især i udviklingen i nyere tid. Husby er fortsat et mindre landsbysamfund, hvor fortiden stadig er synlig i landskabet. Bramdrup er i højere grad blevet en del af en større bymæssig sammenhæng. Det ene sted har bevaret meget af sin landlige karakter; det andet er vokset sammen med Kolding.
For mig er de to steder derfor både forskellige og forbundne. Husby er stedet, hvor jeg voksede op, og Bramdrup er stedet, hvor jeg har levet mit voksne liv. Gennem vandringer i begge landskaber og arbejdet med de historiske kilder har jeg oplevet, hvordan historien stadig er til stede omkring os. Den findes i stednavnene, vejene, gårdene, kirkerne og i de små spor, som let overses, hvis man ikke standser op og ser efter.
Det er netop det, der gør lokalhistorien værd at beskæftige sig med: Den gør de steder, vi kender, større og mere levende, fordi vi får øje på de mange generationer, der har sat deres præg på dem. Og så kan man ofte i de små lokale historie spore indflydelsen fra den store verden og vigtige internationale begivenheder.
Ib Hansen, 8. november 2026
Ingen kommentarer:
Send en kommentar