"... led os ikke i fristelse ..."

Alle samfund har til alle tider og alle steder haft problemer at løse. Alle samfund er og har altid været udsat for den fristelse at lade målet hellige midlerne.

Vi har nu som tidligere en række samfundsmæssige problemer, vi skal have løst. Derfor kan vi blive

•    fristet til at overvåge alle offentlige steder

•    fristet til at overvåge al telefon- og datatrafik

•    fristet til at aflytte og overvåge mistænkelige private hjem

•    fristet til at suspendere reglerne om grundlovsforhør

•    fristet til at suspendere gældende retssikkerhedsregler

•    fristet til at suspendere forsamlings- og ytringsfrihed

•    fristet til at suspendere muligheden for at rejse frit

•    fristet til bruge mere tvang mod nogen end mod andre

•    fristet til at lade nogen få højere straffe end andre

Vi må ikke lade os lede ud i fristelse

Alt for mange har slidt, har slæbt, har lidt og er døde for, at vi kan leve i det retssikrede, åbne, frie og demokratiske samfund, vi kender. Inden for rammerne af principperne for dette samfund må vi, uden at give køb på vores samfunds grundlæggende rettigheder og uden at være naive, sætte hårdt mod hårdt i bekæmpelsen af mørkemændenes angreb på vore værdier og det uanset, hvilken konkret baggrund mørkemændene måtte have.

Når vi ikke ønsker at lade målet hellige midlerne indebærer det,

•    at vi må gøre mere for at kende vores eget samfunds historie

•    at vi må gøre mere for at være vidende om de grundlæggende retsprincipper

•    at vi må kende de grundlæggende frihedsprincipper i et demokrati

•    at vi hver især må vedkende os vores medborgerskabsansvar

•    at vi ikke fortsat stigmatiserer med baggrund i race, religion og socialgruppe

•    at vi erkender, at alle mennesker er født lige og med lige ret

Det har vist sig at være noget farligt snigende at lade sig lede ud i den fristelse, det er at lade målet hellige midlerne, fordi

•    historien viser, hvordan konkrete samfund skridt for skridt blev totalitære

•    stor verdenslitteratur beskriver totalitarismens snigende væsen

•    vi bør have lært af 1930'erne. 

30. januar 1933 vidste den almindelige tyske borger ikke, hvordan det ville ende. De mange  tyskere, der dengang ved et demokratisk valg stemte på Hitler, havde alt muligt andet i hovedet end krig og massemord. De ville have arbejde, mad, moderne bekvemmeligheder og tryghed. Nazisterne kom ikke til magten ved egen kraft, men fordi visse kredse legede med ilden. Disse kredse var antiparlamentariske, hadede demokratiet, drømte om en autoritær stat under en stærk mand og ville helst rulle alle de demokratiske fremskridt, som var sket siden Weimarrepublikkens grundlæggelse i 1919, tilbage.

Selv i et stærkt demokratisk samfund er det summen af mange små skridt, der kan sende os i den helt forkerte retning. Vi kan ikke mure os inde, lukke ører og øjne og håbe på, at det går nok over. Sult, nød, sygdom, frihedstrang, drømme og tryghedsbehov blandt verdens frustrerede milliarder vil stadig være der.

Mændene underrepræsenterede i tungt folketingsudvalg

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts kan blandt meget andet bruges til overvejelser over, hvad kvinderne får politisk ansvar for, når de endelig får et sådant. 

Folketingets undervisningsudvalg tager sig af nogle af samfundets vigtigste opgaver, nemlig grundskoler og ungdomsuddannelser.

Udvalget er stærkt bemandet(!). 17 ud af udvalgets 29 medlemmer er kvinder, svarende til 59 % kvinder. Udvalgets formandspost er besat med en kvinde fra et af oppositionspartierne (!). Mændene er i kraftigt mindretal i udvalget med kun 12 ud af 29 medlemmer, svarende til 41 % mænd. Her er noget at stræbe efter for ambitiøse mandlige folketingsmedlemmer.

Omvendt er det, når man ser på et af de udvalg, der varetager en af Folketingets "bløde" opgaver, finansudvalget. Det er bemandet (!) med 14 mænd ud af 17 medlemmer, svarende til 72% mænd. Kun 3 kvinder er i dette udvalg, svarende til 18 % kvinder. Formanden er en kraftfuld mandlig tidligere kuglestøder repræsenterende et af regeringspartierne. Synd, at så mange mænd parkeres i et udvalg, der kun beskæftiger sig med penge og ikke får lov at beskæftige sig med omsorg og udvikling af det bedste, vi har, nemlig børn og unge.

Folketingets medlemmer består af cirka ⅓ kvinder (67) og ⅔ mænd (112). Kraftig skævhed på kvindernes bekostning. Alligevel er det som nævnt, lykkedes kvinderne at opnå et massivt flertal i et af Folketingets vigtigste og tungeste udvalg, nemlig undervisningsudvalget.

5 af de seneste 7 undervisningsministre fra 2001 til nu har været kvinder.

På en 8. marts er det værd at mindes Danmarks første kvindelige minister. Historikeren og socialdemokraten Nina Bang blev i 1924 af Th. Stauning udnævnt til den vigtige post som undervisningsminister.

God 8. marts

Danmarks første kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang

Det at lære at lære er ikke nok

Frank McCourt

Albert Camus

” I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer, og intet menneske i verden kan blande sig i den.”

Dette udsagn fra den irsk-amerikanske forfatter Frank McCourts fantastiske roman ”Angelas aske” er i de senere år blevet til mit yndlingscitat.

Det er det blevet i skarp konkurrence med mit tidligere yndlingscitat fra Albert Camus bog "Pesten", om at ondskab næsten altid stammer fra uvidenhed. Og at god vilje kan forvolde lige så meget fortræd som den onde vilje, hvis den gode vilje ikke har den fornødne viden. Citatet fra "Pesten" har været mit yndlingscitat siden gymnasietiden, men nu er det altså - affødt af konkurrencestatstilhængernes negative syn på almen dannelse - blevet slået af ovennævnte udsagn fra "Angelas aske".

Viden kan  ikke kun være noget, man søger, når man aktuelt har brug for den. Det må være noget, man har en god del af, og som man løbende sørger for at få mere af og sørger for at videreudvikle. Også med viden, man ikke synes, man umiddelbart har nytte af. Med andre ord almen dannelse.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt og ikke godt nok blot "at lære at lære". God vilje er ikke tilstrækkelig, når man skal danne sine egne meninger og holdninger. Viden er nødvendig, hvis man vil gøre op med ondskab og uretfærdighed. Det er godt at mene noget, men endnu bedre at mene noget baseret på viden.

Derfor slår citatet fra "Angelas aske" citatet fra "Pesten" med et mulehår.

Folkeskolerne i Kolding Kommune i godt selskab, når det gælder elever med ikke-vestlig baggrund

Dejligt at se, hvordan Kolding Kommunes pædagogers og læreres energiske, målrettede og engagerede arbejde giver udbytte til gavn for elever med ikke-vestlig baggrund.

Fra dagens Fyens Stiftstidende:

"Udlændinge- og Integrationsministeriet har undersøgt kommunernes evne til at løfte elever med ikke-vestlig baggrund i perioden 2010-2016.

De fem kommuner, hvor de ikke-vestlige elever klarer sig bedst, er Nyborg, Brønderslev, Kolding, Skive og Faaborg-Midtfyn.

Disse fem kommuner løfter elevernes karakterer mellem 0,5 og 0,9 i gennemsnit i forhold til forventet ud fra deres rammevilkår.

De fem kommuner, hvor de ikke-vestlige elever klarer sig dårligst, når der tages højde for kommunens rammevilkår er Faxe, Favrskov, Vordingborg, Helsingør og Tønder.

I disse fem kommuner ligger eleverne mellem 0,4 og 1,2 karakterer lavere end forventet.

Analysen omhandler ikke-vestlige indvandrere, som kom til Danmark, da de var højst 12 år gamle samt alle ikke-vestlige efterkommere. Analyseudsnittet består af 28.100 elever. 


Kilde: ”Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever”, Udlændinge- og Integrationsministeriet, 2018. "

Hvad er opskriften i Kolding Kommune?:

Sprogscreening og sprogtræning i børnehaverne
Centrale modtagelsesklasser med erfarne, veluddannede, vidende og engagerede ansatte.
Særligt tilbud til sent ankomne tosprogede elever i regi af Ungdomsskolen
Dygtige, engagerede og veluddannede tosprogskonsulenter
Integrationsmedarbejdere på de skoler, der har flest tosprogede elever
Læsekonsulenter, der tester niveau og progression i læsefærdigheder med henblik på efterfølgende opfølgning
Erfarne, veluddannede og engagerede lærere på skoler med mange tosprogede elever.
Samarbejde mellem skolerne, PPR og forvaltningen om opgaven.
Lokal og central erfaringsopsamling.

En ny start for folkeskolen begynder med et "stop"!

Når lærerne ikke trives falder elevernes resultater. 

Denne sammenhæng burde ligge forrest i politikernes hoveder, når de forhandler overenskomster eller laver indgreb i lærernes overenskomster.

Hovedet på mange af vores folkevalgte politikere er desværre i hverdagen fyldt op med meget andet end det at lave politik, der forbedrer vilkårene for borgerne.

Nu er jeg i avisen. TV-avisen ringer til mig. TV2 News flyder over med omtale af mit nyeste forslag. Mine opdateringer på Facebook likes og deles af mange af mine følgere. Der er snesevis, der retweeter mine indlæg på Twitter.

Sådanne tanker er hovedet desværre fyldt med hos mange af vore politikere. Problemet er, at vigtige samfundsinstitutioner bliver hårdt ramt af denne politiske "som om virkelighed". Det gælder også folkeskolen.

Fikse ideer, udokumenterede påstande, mere eller mindre gennemtænkte forslag, pådutninger og masser af løs snak og "vonhören sagen" baseret på tilfældige kontakter til få udvalgte vælgere og borgere. Det er det, folkeskolen dagligt udsættes for. Uvejr skyller ind over folkeskolens elever og ansatte med jævne mellemrum.

En del politikere - og måske særlig, men ikke kun i KL - har meget svært ved at forstå, at gode arbejdsforhold for folkeskolens ansatte har stor betydning for elevernes udbytte af skolen.

Elever, der ikke trives, har sværere ved at lære. Lærere, der ikke trives og som ikke har tid til forberedelse, har sværere ved at skabe god trivsel og god undervisning til gavn for eleverne.

Modsat giver god lærertrivsel god elevtrivsel og dermed bedre undervisning med bedre elevresultater til følge.

Tankevækkende, at danske 4.klasseelever efter Folketingets indgreb (Lov 409) i lærernes overenskomst 2013 - og KL´s efterfølgende stive fastholdelse af denne lov - i følge en international undersøgelse fra 2016 er dumpet fra en 5. plads i læsning på verdensplan i 2011 til en 13. plads i 2016. Sammenlignet med de nordiske lande opnår Danmark det laveste gennemsnitlige niveau i læsning 2016.

Denne sammenhæng burde som nævnt ligge helt fremme på forreste hylde hos kommunerne og KL, når der føres overenskomstforhandlinger om lærernes arbejdsforhold.

Heldigvis kan de politiske og administrative beslutningstagere forholdsvis let sætte sig ind i sammenhængen mellem arbejdsmiljø, trivsel og resultater. Videncenter for Arbejdsmiljø har lavet nogle korte og klare artikler, der beskriver denne sammenhæng.

Lad OK´18 være en ny start for folkeskolen. Muligheden er der.

Verdens bedste danske folkeskole. Det må være politikerne mål for den danske folkeskole. En folkeskole der passer til vores danske samfund og det samfund, vi ønsker os i fremtiden. Et samfund, hvor der er respekt for det at vide noget. Hvor det at  udtrykke sin mening og holdning er værdsat, men hvor det er endnu bedre at udtrykke en mening baseret på indsigt. Hvor alle har lyst til at påtage sig sit medborgeransvar og lyst til at indgå i og påvirke samfundets udvikling. Hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskaber. Folkeskolen har nok at gøre. 

Gode råd til politikerne kunne derfor være følgende. Stop med de fikse ideer. Stop med udviklingsrevolutionerne, der markedsføres under den forkerte varebetegnelse, reformer. Stop med de luftige eksperimenter og forsøg, der er uden bund i grundig forskning og mangler grundlæggende indsigt i praksisvirkelighedens ønsker, muligheder og behov. Stop med bragesnakken om at "tænke ud af boksen". Udvikling og innovation består for det meste i at kunne sammensætte kendt viden på nye måder. Det gælder både for elever, studerende, erhvervsliv, forskere og politikere. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke være kreativ og skabe bæredygtig udvikling og nye løsninger på nye udfordringer.

Kort sagt "stop"! Hvis skeen ikke snart tages i den anden hånd, er der endnu flere af folkeskolens aktører i form af ansatte, elever og forældre, der vil tænke "stop jeg vil af" og gøre alvor af det.

Stop betyder jo ikke, at politikerne skal interessere sig mindre for og beskæftige sig mindre med folkeskolen. Tvært i mod. Men skole- og uddannelsespolitikken bør i højere grad basere sig på grundige overvejelser, alment anerkendt forskning, bred inddragelse forud for stillingtagen til og beslutning om forandringer - herunder inddragelse af praksisviden.

Et fornuftigt overenskomstresultat 2018, der signalerer respekt for og indsigt i lærerarbejdet, kunne være en god ny start, der kunne ændre udviklingen i folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udbytte.

Og så skal politikerne i Folketing, i KL og i kommunerne i den videre genopretning af de seneste års politisk påførte kalamiteter prioritere ud fra viden om praksis og sund fornuft. Folkeskolens almene generelle vigtigste udfordringer må løses før de knap så vigtige. Og vigtigst af alt. De folkevalgte må i ord og gerning udtrykke og konkret vise opbakning til, omsorg for og tillid til folkeskolen og folkeskolens ansatte. Først da kan vi sætte næsen op efter en endnu bedre verdens bedste danske folkeskole. 

Kilde til læseresultater:

https://uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pirls/pirls-2016

Kilde vedrørende trivslens betydning:

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-arbejdsmiljo/Trivsel/Viden-om-trivsel/Investering-i-trivsel-betaler-sig

Andre af mine blogindlæg med synspunkter vedrørende folkeskolen:

http://ih18.blogspot.dk/2018/01/mine-blogindlg-i-2018-om-folkeskolen.html