Svært at styre drifterne

En af de drifter, det har vist sig sværest at styre, er jernbanedriften. Det blev for omkring 100 år siden meget tydeligt på egnen omkring Husby, Tanderup, Ejby, Brenderup, Nørre Åby og Assens. I starten af 1900-tallet ville alle have jernbaner.

Gennem flere år var der diskussioner og uenigheder om anlæggelse af nye jernbanelinjer, der involverede Husby og Tanderup. Et af argumenterne var, at Husby og Tanderup var blandt de fynske sogne, der havde længst til en jernbane. Ejby, Nørre Åby, Brenderup og Assens havde alle stor interesse i at blive jernbaneknudepunkter. Jo flere jernbaner, jo bedre. Og jo bedre ville det gå byernes erhvervs- og handelsliv. Det var tankegangen.

Der var på et møde i Husby i 1911 forslag om en stikbane fra Gelsted over Håre til Husby. I forbindelse med, at statsbanen over Fyn blev gjort dobbeltsporet, havde DSB på strækningen Gelsted - Håre Bjærge anlagt en stikbane til brug for afhentning af grus i Håre Grusgrav. Arbejdet med at udvide den enkeltsporede bane over Fyn fra Nyborg til Middelfart og Strib stod på fra 1911 til 1914.

Et andet forslag om en ny jernbane på Vestfyn var en linjeføring fra Assens over Tanderup og Husby til Nørre Åby. Lokalt i Ejby, Husby og Tanderup var der mest stemning for et tredje forslag med en linjeføring fra Assens over Tanderup og Husby til Ejby og videre til Brenderup, der fra 1911 var blevet et nordvestfynsk jernbaneknudepunkt. Fra Brenderup var der jernbane til Bogense, Odense og Middelfart. Nørre Åby og Ejby var allerede fra 1865 blevet stationer på det, der senere blev til DSB, mens Assens med stikbanen fra Tommerup kom med fra 1884.

Alt mens uenighederne blomstrede og undertiden løb af sporet, løb tiden fra de mange jernbanelinjer. Bilerne tog over. Husby og Tanderup fik aldrig jernbaneforbindelse, men måtte nøjes med roebanen, der kunne transportere egnens sukkerroer til Assens Sukkerfabriks saftstation i Salbrovad. Men tankegangen  om en forbindelse fra Assens til statsbanelinjen på Vestfyn fortsatte. Der blev i stedet etableret en rutebillinje.

Vi var så heldige, at Rute Ras i mange år fra sin rutebilstation på hjørnet af Storegade og Lillegade i Husby betjente ruten fra Assens Station (Postgården) over Salbrovad, Sandager, Emtekær, Sdr. Åby, Husby, Hygind, Ørslev til Ejby Station. Hvis vi om vinteren hver betalte 25 øre, kunne vi om morgenen formå ham til at køre os op til Ejby Folke- og Realskole i Gl. Ejby. Vi kunne ikke bare sige som gamle Kirstine Holehus, da hun engang skulle have en pakke med rutebilen til Ejby. Rasmus fortalte hende hvad, det kostede. Kirstine bemærkede så: ”Hvo´fo´ ska´ do ha´ de. Do kø´r jo æ-len.”

Jernbanedriften kan være svær at styre

Middelfart Avis 31. december 1911

  

Middelfart Avis 11. Januar 1919

Tidligere og nuværende fynske jernebaner. I 1911 blev Brenderup et jernbaneknudepunkt på den Nordvestfynske Jernbane med baner til Middelfart, Odense og Bogense. Den Nordvestfynske Jernbane er her markeret med rødt. Den må ikke forveksles med Nordfynske Jernbane fra Odense til Bogense

DSB´s "grusbane" fra Gelsted Station til Håre Plantage kan fortsat ses på gamle geodætiske kort fra 1928-40. På øverste kort ses, at "grusbanen" udgik umiddelbart sydøst for Gelsted Station og passerede forbi Truelsbanke og Galgehøj gennem Lunge Bjærge. På nederste kort ses, at grusbanen ved Horskær Huse drejede sydpå og forløb gennem en grusgrav umiddelbart sydøst for Horskær Huse og ned til en stor grusgrav vest for Stavrbjærg og nord for Håre Mose. Ejeren af Haare Bjærge har nok tjent en del penge på al den grusgravning, som jo fortsatte langt op i 1990´erne, dog i de seneste mange år med transport på lastbiler. Nu er en stor del af området i Håre Bjærge fredet, hvorfor her ikke længere kan graves grus. I stedet kan man nyde oldtidshøjene, spor af middelalderlige højryggede agre og den smukke natur.
 Turfolder: https://www.assens.dk/media/1385/brendeaa.pdf

Statsbanernes grusgravningshold ved Gelsted. Arkivnoten angive billedet til at være fra perioden 1909 - 1912.  Grus fra Håre Plantage blev blandt andet brugt, da banen over Fyn i 1911-1914 blev gjort dobbeltsporet. De såkaldte "banebisser" kunne engang imellem have svært ved at styre sig. Stort alkoholforbrug med tilhørende slagsmål forekom ifølge arkivnoten ofte.

De vestfynske roebaner.med udgangspunkt fra Assens blev etableret i 1910 og nedlagt 1960. Salbrovadroebanen blev etableret 1912 og nedlagt allerede i 1952. Fra saftstationen i Salbrovad blev roesaften via pipeline pumpet til Assens Sukkerroefabrik, nu Assens Rådhus.

Læs mere om Nordvestfynske Jernbane her: https://ih18.blogspot.com/2019/02/historiens-spor_21.html

Ib Hansen 21. februar 2019

Historiens spor

Middelfart Kommune har på Nordvestfynsbanens tidligere tracé anlagt en cykel- og gangsti fra Strandvejen gennem Staurby Skov forbi den tidligere Røjle Station og til Vejlby.

Den tur måtte jeg prøve. Både af veneration og interesse for de gamle jernbaner, men også fordi jeg så ved samme lejlighed kunne få besøgt den meget smukke og historisk interessante Vejlby Kirke, som jeg ikke har besøgt før.

 

Nordvestfynsbanens tracé. I baggrunden Den Nye Lillebæltsbro. IH 20.2.2019

Jeg startede turen fra Strandvejen under pillerne, hvor Den Nye Lillebæltsbro krydser over sporet fra Den Nordvestfynske Jernbane. Banen blev anlagt i 1911 og gik fra Middelfart til datidens jernbaneknudepunkt i Brenderup, hvor den delte sig i to linjer, en til Bogense og en til Odense.

Tidligere og nuværende fynske jernbaner. Nordvestfynsbanen er markeret med rødt

Efter at have passeret Røjle Station nåede jeg efter cirka 4,5 km frem til mit mål i Vejlby.

 

Røjle Station. IH 20.02.2019

Vejlby Kirke er fra Valdemartiden ca. 1150 -1200 e. Kr. og er en anselig landsbykirke. Kirkebygningen indeholder mange finurlige detaljer. Blandt andet er der i korets sydmur som værn mod troldtøj indmuret en løve, der holder et vædderhoved.

 

Vejlby Kirke, Vends Herred, Fyn. IH 20.2. 2019

For mig som interesseret i de slesvigske krige var kirkegården særlig spændende. Under et træ står en sten med påskriften “4. juli 1849”. Denne dato henviser til den rådslagning den danske generalstab holdt her i Vejlby gamle præstegård forud for det heldige udfald fra Fæstningen Fredericia 6. juli 1849, for 170 år siden i år. Stenen står på det sted, hvor bordet i den gamle præstegårds konfirmandstue stod. Bordet blev brugt som mødebord af generalstaben. På mødet i Vejlby præstegård den 4. juli besluttede generalstaben at foretage udfald fra Fredericia.

Her lå den gamle Vejlby Præstegård, hvor Generalstaben holdt rådslagning 4. juli 1849

Rådslagningen blev afholdt, da det var lykkedes general Rye at undslippe de slesvig-holstenske oprørere ved under skinfægtninger at trække nordpå, nord om Århus og ned på Helgenæs på Mols. Herfra blev Ryes tropper udskibet og ført til Fredericia og Vestfyn, så de kunne deltage i udfaldet, mens de forfølgende oprørstropper ikke kunne nå tilbage til Fredericia.

Selv om slaget ved Fredericia 6. juli 1849 gik Danmarks vej, var der selvfølgelig mange døde og sårede. En del blev ført over Lille Bælt og lagt på lazaret på herregården Billeshave nær Vejlby. 42 døde soldater blev begravet på Vejlby Kirkegård, og de er vest for Vejlby Kirke mindet med en smuk brudt søjle med indskrift.

 “Minde

Over sårede krigere

Fra 1849

Hvis smerte døden løste

Og hvis been tilsammen

Hvile i denne grav”

Herligt at bruge sine gåben på sporet af fortiden. Nordvestfynsbanen blev nedlagt i 1966 - to år før Troldhedebanen.

Læs flere vestfynske banehistorier her: https://ih18.blogspot.com/2019/02/svrt-at-styre-drifterne_21.html 

Ib Hansen 20. februar 2019

Stop stemplingen af medmennesker

Husby Kirke set fra syd. Kirkebogen indeholder mange spændende historier.

Hvordan gik det den purunge pige, der, som jeg tidligere har fortalt om, på grund af indtrufne og ulykkelige omstændigheder sidst på året 1893 måtte forlade sin tjenestepigestilling hos gårdmand Peder Andersen, Husby? En stilling som P. Andersen gennem flere stillingsopslag i løbet af november 1893 i Middelfart Avis forsøgte at få besat straks eller til første januar 1894.

Gårdmand i Husby Peder Andersens stillingsopslag i Middelfart Avis, november 1893

Denne artikel er en forsættelse af denne foregående blogartikel https://ih18.blogspot.com/2019/02/om-90ernes-vilde-liv-og-moralske-fordrv.html

Læsning i folketællingerne fra 1880 og 1901 og i kirkebøgerne fra Husby og Gelsted fra omkring århundredskiftet giver følgende fortsættelse af fortællingen.

Tjenestepigen flyttede hjem til Gelsted. Jeg får mere at vide om hendes baggrund ved hjælp af Folketællingen 1880, hvor omtalte pige var 5 år. Hendes mor boede i 1880 alene i et hus med i alt 3 små børn. Hun modtog ifølge note til folketællingen fattighjælp.

I april 1894 fødte den hjemvendte tjenestepige en pige, der blev døbt i Gelsted Kirke med blandt andre den udlagte fader fra Assens som fadder. I kirkebogen noteres den nyfødte som ”uægte”. Altså som frugten af et uægteskabeligt forhold. Pigen fik dog den udlagte faders efternavn, hvilket hun bar, lige til hun blev gift i Husby Kirke som 19-årig i 1913. Mere herom senere.

Efter fødslen gik livet videre for moderen med det ”uægte” barn. I januar 1896 blev den nu 21- årige unge kvinde, der var kommet i ulykkelige omstændigheder i sin Husby-tid, gift med en 24-årig ungkarl fra Ejby. Han blev ved sin egen dåb noteret som ”uægte”, men hans moder giftede sig siden med hans biologiske fader, som i øvrigt var fra Husby. Folketællingen fra 1901 oplyser, at det unge ægtepar på daværende tidspunkt har tre børn inklusive hustruens ”uægte” barn, der stadig bærer sin biologiske fars efternavn.

Min higen og søgen i de gamle kirkebøger giver flere oplysninger om, hvordan det gik det uægte barn og hendes familie. Mine undersøgelser af menneskene bag den tilsyneladende så uskyldige annonce har jo gjort mig bekymret på deres vegne. Men det ser ud til at være gået godt.

På et tidspunkt flyttede den unge familie åbenbart til Hygind, Husby Sogn, hvor ”tjenestepigens” ægtemand nu tituleres som husfæster. Jeg støder på dem igen, da jeg i kirkebogen for Husby Sogn ser, at det  ”uægte” barn som nu ung 19-årig pige blev gift.

Vielsen finder sted i Husby Kirke den 6. november 1913. Den unge kvinde blev viet til en ungkarl og forkarl, der står som husfæster af Holme Huse i Husby Sogn. Han var søn af et husmandspar fra Store Fuglede på Vestsjælland. En af forloverne ved brylluppet var den unge piges stedfar, husfæsteren fra Hygind, som altså gennem pigens liv har påtaget sig sine forpligtelser som forældre. Godt for det.

Her slutter historien ikke. Det nygifte par bliver 4 måneder efter brylluppet forældre til en pige. En pige der blev døbt i Husby Kirke og indført i kirkebogen der. På grund af forældrenes vielse undgik denne pige i kirkebogen at få påtegnelsen ”uægte”, frugten af et uægteskabeligt forhold.

Godt, at tiderne har ændret sig. Der sættes i vore dage desværre også masser af stempler på mennesker. Stempler der marginaliserer og stigmatiserer. Heldigvis er der da et stempel mindre, idet betegnelsen ”uægte” ikke mere bruges af kirkelige og offentlige myndigheder. Det må være en ambition for os alle at få fjernet de stempler, der fortsat officielt og uofficielt stempler vore medmennesker.

Note:
”Uægte” børn var født uden for ægteskab. I virkeligheden var betegnelsen ”uægte” en forkortelse for et barn født som resultat af et "uægteskabeligt" forhold. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. I praksis har de fleste børn dog fået efternavn efter faderen, hvis denne gav sit samtykke. Først så sent som i 1960 blev sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet i lovgivningen.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn:  http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

Indtrufne omstændigheder i Husby på Vestfyn

(Annonce i Middelfart Avis 8. november 1893)

”På grund af indtrufne omstændigheder kan en pige få plads straks eller til første januar hos P. Andersen Husby pr. Ejby Station”. 

Sådan lyder en annonce indrykket i Middelfart Avis for lidt over 125 år siden, den 8. november 1893.

Nu kan der ligge meget bag en formulering som ”indtrufne omstændigheder”. Hvilke omstændigheder er det, der gør, at gårdmandens sikkert allerede ansatte tjenestepige ikke kunne fortsætte i pladsen?

Men udtrykket ”omstændigheder” sammenholdt med den tids moralopfattelse fik mig til at tænke på, om P. Andersens hidtidige tjenestepige måske skulle være kommet i såkaldt ”ulykkelige omstændigheder”, altså uønsket graviditet også kaldet at være i omstændigheder. Dengang havde "ulykkelige omstændigheder" uden for ægteskabet store konsekvenser for alle involverede. Både for den ulykkelige pige, pigens forældre, det kommende såkaldt "uægte" barn og i de fleste tilfælde også for barnets fader.

En statistik for 1893 trykt i Middelfart Avis 30. januar 1894 viser, hvordan de kirkelige og offentlige myndigheder på den tid opererede med begreberne ”ægte” børn og ”uægte” børn. Noget vi i dag synes er ufølsomt og uforståeligt. Men denne statistik vender jeg tilbage til senere.

Det var udtrykket ”indtrufne omstændigheder” i annoncen fra november 1893, jeg blev nysgerrig af. Kunne annoncen have noget at gøre med ”ulykkelige omstændigheder” og med såkaldt ”uægte” børn?

Jeg tog en pause fra den klamme og fugtige dags læsning af over hundredårige gamle aviser og gik i stedet i gang med at granske kirkebøger fra årene 1893 og 1894 for at se, om jeg kunne sætte mennesker af kød og blod bag avisens annonce og statistik.

Heureka! Kirkebogslæsningen viste sig snart frugtbar. Jeg fandt sammenhængen mellem forskellige kirkebogsoplysninger og avisannoncens stillingsopslag. Ganske rigtigt. ”Indtrufne omstændigheder” hentyder til ”ulykkelige omstændigheder”.

I Husby Sogns kirkebog er der for april 1894 anført, at der i Lunge i Gelsted Sogn blev født et ”uægte” pigebarn. Kirkebogens oplysninger er sparsomme, men der er dog angivet, at moderen var ugift, mens den udlagte barnefader var ungkarl. Men hvorfor står denne oplysning i Husby Sogns kirkebog, når barnet hverken er født i Husby eller døbt i Husby Kirke?

Det interessante og forklaringen i denne forbindelse er, at Gelsted-Rørup Sogneråd gennem Husby Sogneråd lader sognepræsten i Husby meddele, at han kan indføre i Husbys kirkebog, at  det pågældende ”uægte” barns ”fødselshjemstedsret” er i Husby. Det var en oplysning, der gav mig formodning om, at moderen på ”timånedersdagen”, altså 10 måneder forud for fødslen havde opholdt sig i Husby.

Datidens begreb ”fødselshjemstedsret” var nemlig mere afhængig af formodet undfangelsestidspunkt og undfangelsessted end fødselssted. Disse begreber vender vi tilbage til.

Et opslag i Gelsted Sogns kirkebog bekræftede min antagelse om, hvor moderen havde opholdt sig på undfangelsestidspunktet. En note i kirkebogen gør opmærksom på, at moderen ti måneder før fødslen har tjent hos gårdmand Peder Andersen i Husby. Den P. Andersen som stod bag stillingsopslaget i Middelfart Avis!

Som bonusinformation fik jeg i Gelsted Sogns kirkebog den oplysning, at moderen var 18 år, og at den udlagte barnefader var en sømand fra Assens. Måske tog pigen, ligesom vi gjorde i min ungdom, fra Husby til Assens for at more sig, når hun havde friaftener. En morskab der førte til de uheldige indtrufne ”omstændigheder”. Pigens svangerskabs "timånedersdag" var en dag i juni 1893 og altså på et tidspunkt, hvor hun opholdt sig i Husby, hvilket er det afgørende. Men måske havde hun i en af de lyse sommernætter haft morskab i det endnu eksisterende anlæg ved Skovpavillonen i Assens. Hvem ved? Da vi ikke  rigtig ved noget om de nærmere omstændigheder, kender fantasien ingen grænser. En af fadderne ved dåben i Gelsted Kirke angives i øvrigt til at være en mand af samme navn som den udlagte barnefader fra Assens. Det må vel være faderen. Så måske lå der et ægteskab lige om hjørnet.

Det gjorde der nu ikke. Det fremgår af Gelsted Sogns kirkebog, at det såkaldt "uægte" barns moder et par år efter i januar 1896 blev gift i Gelsted Kirke med en tre år ældre ungkarl fra Ejby. Et opslag i Folketællingen 1901 viser, at familien her fem år efter giftermålet har tre børn, inklusiv pigen født uden for ægteskabet. Pigen bærer på dette tidspunkt stadig den udlagte barnefaders efternavn. I kirkebøgerne er pigen fortsat helt til vore dage noteret som "uægte".

Den unge 18-årige pige og kommende mor, der i 1893 var tjenestepige i Husby,  måtte udover de ulykkelige omstændigheder, hun var blevet bragt i, tåle den tort i flere omgange at blive hængt ud i avisannoncer med hentydningen til ”indtrufne omstændigheder”. Og det i et lille sogn, hvor alle kendte alle.

Men tilbage til de generelle forhold om fødsler i Husby Sogn i 1893.

(Fra forsiden Middelfart Avis 30. januar 1894)

I Husby blev der i 1893 født 4 "uægte" drengebørn og 1 "uægte" pigebarn ud af i alt 23 fødte børn. Kunne jeg mon komme lidt tættere på nogle af de skæbner, der ligger bag statistikkens kolde tal?

Som tænkt, så gjort. Jeg tjekkede Husby Sogns kirkebog fra 1893 svarende til året for statistikken i Middelfart Avis. Her kan man læse om de i 1893 fødte og døbte, samt deres forældre. I kirkebogen står navnene på børn og forældre, men af hensyn til eventuelle endnu efterlevende slægtninge har jeg i det følgende udeladt navnene.

I kirkebogen kan man om fødslerne af ”uægte” børn i Husby Sogn i 1893 læse dette:

I januar 1893 blev der i Eskør født et ”uægte” drengebarn. Moderen var en 23-årig ugift pige fra Eskør. En klejnsmed fra Fredericia blev udlagt som barnefader.  Et tjek i  kirkebogen for Michaelis Sogn i Fredericia gav mig yderligere oplysninger. I denne kirkebog er fødslen også noteret, og der er gjort den bemærkning, at moderen havde opholdt sig i Fredericia 10 måneder før nedkomsten. Kirkebøgerne taler om moderens opholdssted på ”timånedersdagen”, altså tid og sted for det formodede undfangelsestidspunkt. Som tidligere nævnt var disse to ting afgørende for fastlæggelsen af barnets ”fødselshjemstedsret”. 

I juni 1893 blev der i Faurskov i Kerte Sogn født et drengebarn. Hvorfor står der noget om dette barn i kirkebogen for Husby Sogn?

Jo, det gør der, fordi det var noteret i Kerte Sogns kirkebog, at  barnets ugifte 24-årige mor på ”timånedersdagen” forud for fødslen tjente i Sdr. Aaby. Sognepræsten i Husby noterede i kirkebogen, at sognepræsten i Kerte gennem Husby Sogneråd havde meddelt ham denne oplysning. Den udlagte barnefader var en ugift tjenestekarl fra Sdr. Aaby. Igen blev det i de to kirkebøger også noteret, at der var tale om et ”uægte” drengebarn.

I august 1893 blev der i Husby Sogn født et drengebarn. Moderen var en 21-årig ugift pige bosiddende i Nyhuse, også kaldet Husrækken. Den udlagte barnefader var en ungkarl, også bosiddende i Nyhuse. Meget tyder på, at parret måske levede ”på polsk”, altså var samlevende uden at være gift. Den udlagte barnefader optrådte nemlig som fadder ved dåben i Husby Kirke samme år i september. Barnet blev i kirkebogen noteret som ”uægte”.

September 1893 blev der i Hygind født et drengebarn. Moderen er en 27-årig ugift kvinde fra Hygind Mark, der på ”timånedersdagen” forud for fødslen tjente i Gamtofte Sogn. Der er ikke udlagt nogen barnefader. Kirkebogen noterede barnet som ”uægte”.

Tæt ind under jul i 1893 blev der i Husby født et drengebarn. Moderen var en ugift 27-årig fra Husby. Den udlagte barnefader var en smed fra Lunge i Gelsted Sogn. Forældrene blev året efter i februar 1894 viede i Husby Kirke, samme dag som barnet blev døbt. Alligevel forblev barnet noteret i kirkebogen som ”uægte”. Senere noterede præsten i Husby i kirkebogen, at han gennem Husby Sogneråd den 11. april 1894 fra Barløse Sogn har fået meddelelse om, at der i dette sogns kirkebog ifølge attest af 4. april 1894 var indført , at barnets ”fødselshjemstedsret” var i Barløse.

Hvad er nu det? Et opslag i kirkebogen for Barløse Sogn giver forklaringen. I Barløse Sogns kirkebog blev der i april 1894 indført de samme oplysninger som i Husby Sogns kirkebog. Om barnets fødselssted i Husby samt vielse og barnedåb i februar 1894 i Husby Kirke. Faderskabet blev i Barløses kirkebog noteret som selvangiven. Endvidere blev der som en note yderligere tilføjet, at moderen på ”timånedersdagen” for fødslen tjente i Salbrovad, Barløse Sogn. Denne oplysning om muligt undfangelsestidspunkt og muligt undfangelsessted får åbenbart igen, som jeg tidligere beskrev, større betydning for fastlæggelse af ”fødselshjemstedsret” end betydningen af fødselssognet! 

Set i forhold til statistikken fra Middelfart avis den 30. januar 1894 gav min gennemlæsning af Husby Sogns kirkebog for 1893 oplysninger om fem ”uægte” drengebørn og et ”uægte” pigebarn. Men drengebarnet født i Faurskov tæller ikke med i opgørelsen under Husby, men under Kerte. Så passer pengene i forhold til avisens statistik for 1893.

Hvordan det gik tjenestepigen og hendes "uægte" barn, kan der læses videre om i næste blogartikel "Stop stemplingen af medmennesker": https://ih18.blogspot.com/2019/02/husby-kirke-set-fra-syd.html

Noter:

”Timånedersdagen” havde betydning for fastlæggelse af stedet, hvor det ”uægte” barns undfangelse var sket. Dermed var der større chance for at indkredse barnefaderen og få fastlagt barnets ””fødselshjemstedsret”. Hvis nogen undrer sig over, at det er timånedersdagen, der noteres i kirkebogen og ikke nimånedersdagen, så er det værd at huske på, at en graviditet normalt varer 40 uger, altså 9 ½ måned.

"Fødselshjemstedsretten" var afgørende i forhold til, hvilket sogn der havde forsørgelsespligten i forhold til eventuel fattigydelse. Kvindens opholdssted på barnets undfangelsestidspunkt var med til at fastlægge "fødselshjemstedsretten".  Sognene havde en interesse i at undgå at hænge på forsørgelsespligten, derfor var de meget omhyggelige med at få disse ting indført i kirkebøgerne.

”Uægte” børn var født uden for ægteskab. I virkeligheden var betegnelsen ”uægte” en forkortelse for et barn født som resultat af et "uægteskabeligt" forhold. Den juridiske betydning af at være født uden for ægteskab bestod i, at børnene indtil 1937 ikke havde arveret efter faderen og ikke havde ret til at bære hans navn. I praksis har de fleste børn dog fået efternavn efter faderen, hvis denne gav sit samtykke. Først i 1960 blev sondringen mellem ægte og uægte børn ophævet i lovgivningen.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn:  http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html