fredag den 19. april 2019

Rejsefortælling fra påskebesøg 2019 i Rom, Den Evige Stad


Vi har tradition for at tage på en årlig familie-påskerejse. I 2019 gik turen til Rom. Vi boede på Hotel Cesari midt i Den Evige Stad. Byen der spiller på alle tangenter.

Romerske dage

Pantheons smukke indre kuppel.

Historie og matematik i skøn forening i Pantheon. Den to-tusindårige kirke, der startede sit arkitektoniske liv som romersk tempel. Dens store kuppelrum, hvor højde og diameter i kuplen gør den til en perfekt halvkugle. Matematisk og geometrisk skønhed, der gør en ånde- og målløs. Morgenbesøget inden invasionen af vældet af turister forstærkede oplevelsen.

Colosseum. Arena for den del af magthavernes brød- og skuespilspolitik, der under folkets jubel
 indebar bestialsk død og lemlæstelse

Colosseum hvor romerne nød den del af kejsernes brød- og skuespilspolitik, der bestod af bestialsk død og lemlæstelse brugt som underholdning.

Ulvinden på Kapitol med de diende brødre, Remus og Romelus. Ulvinden er sandsynligvis førromersk, måske helt tilbage fra etruskernes tid. Brødrene er tilføjet så sent som i 16. årh. e. Kr. for at illustrere myten om Roms grundlæggelse

Klappe årtusindårig gammel granit. Vandre rundt på Kapitol og skæve til den kapitolinske ulvinde, der ifølge sagnet opfostrede byens mytiske grundlæggere, Remus og Romelus.

Ned i Domitilla-katakomberne. 12 km underjordiske grave og kapeller
Begive sig væk fra den overjordiske verden. Dykke ned i det underjordiske, ned i de klamme, dystre og mørke Domitilla-katakombere i byens udkant.

Eller nyde barokken i en kirke nær vores hotel, Chiesa San Ignazio di Loyola opført 1626-1650, beliggende på en plads omkranset af nogle smukke små rokokopalæer, på romernes tidligere Marsmark og opkaldt efter jesuiterordenens stifter, Ignazio (1491-1556). Ordenen er vist nok historisk ukorrekt - særlig i protestantiske lande - blevet knyttet til den romerske-katolske kirkes mørke inkvisitoriske bagside, der lemlæstede, brændte og torturerede anderledes tænkende. Ignazio-kirkens store attraktion er de fantastiske loftsfreskoer og den falske kuppel, der opstår som følge af et fantastisk malet perspektivisk loftsmaleri.

Barokkirken San Ignazios helt overvældende freskoudsmykning. Kirken er bygget 1626-50
Inkvisitionens hovedkvarter lå tidligere tæt på Ignazio-kirken i den bygning, hvor der nu er postministerium. Her blev Galileo dømt for sine kætterske tanker om jordens bevægelser.


Eller beundre en del af al den anden forskelligartede kirkearkitektur i byen og de mange andre historiske og arkitektoniske relikter. Slikke sol på Den Spanske Trappe. Tage en americano, en aperol sprits eller en is på en fortovscafe. Eller, eller...

Romerske nætter
Månebelyste gader ved vores hotel
Slentreture gennem de månebelyste snævre gader nær vores hotel i indre by.


Resterne af Hadrians tempel ligger nærmeste nabo til vores Hotel Cesari. Templet blev indviet i år 145 e. Kr. til ære for den da nyligt afdøde Kejser Hadrian. Kejser Hadrian (76 e. Kr - 145 e. Kr) var den romerske kejser, der i 122 e.kr. måtte bygge Hadrians Mur fra kyst til kyst i Nordengland for at værne denne Romerrigets yderste grænse mod indfald fra de vilde skotske klaner. Muren kunne være et symbol på nutidens Brexit-problemer, hvor der i Skotland modsat i England er flertal for at forblive i EU

Forbi resterne af Hadrians tempel. Nyde Pantheon i den fløjlsbløde aftenbelysning på tidspunkter, hvor de fleste turister har andre gøremål.

Pantheon i nattebelysning


Restauranten Spiriti & Forme med den lækre mad og flotte æstetik

Få ganen pirret af lækre romerske retter i den smukke restaurant Spiriti & Forme i en sidegade nær Trevi-fontænen.

Vi venter på en Anita Ekberg-afløser sammen med hundredvis af andre. Der kom ikke nogen. 
 Derfor kan man godt nyde den helt særlige stemning ved Trevifontænen, når mørket sænker sig

Efter en lækker middag spadsere hjem til hotellet forbi Trevi-fontænen, hvor et væld af besøgende fra hele verden i nattemørket afventer en mulig nutidig afløser for Anita Ekberg. Den svenske skuespillerinde der i Federico Fellinis film La Dolce Vita forførte en hel verden med sin berømte badescene i Trevi-fontænen.


Så er det tid til at lade nattens hvile falde over os i vores hotel Albergho Cesari. Beliggende i et gammelt palads i Via di Pietra midt i Rom, midt mellem Trevi-fontænen og Pantheon, 200 m fra Via del Corso - Roms hovedstrøg.
Sidste dag

Vi havde meget, der skulle nås. Tidlig morgenmad. Udcheckning fra hotellet. Placering af kufferter i hotellets bagageopbevaring. Så af sted på gåben mod Campo dei Fiori. Pladsen var tidligere byens henrettelsesplads og blev senere kvæg- og hestemarked. Nu er her blomster- og loppemarked.
 
Statuen af Giordano Bruno midt på den tidligere henrettelsesplads Campo dei Fiori

Midt på Campo dei Fiori står en statue af filosoffen Giordano Bruno (1548-1600), der her midt på pladsen i år 1600 blev brændt på bålet for kætteri. Bruno var en varm fortaler for et nyt verdensbillede og støttede Kopernikus' teori om, at solen var universets centrum. Brunostatuen blev opstillet af i 1887-1889 som en protest mod den katolske kirke.

 
Palazzo Farnese. Højrenæssancens stjernekunstner Michelangelo (1475-1564) står bag en stor del af paladsets flotte renæssancefacade. Paladset er nu fransk ambassade

Så passerede vi forbi Palazzo Farnese, det flotteste eksempel på renæssancebyggeri i hele Italien. Således mættet med kulturhistorie og stærke æstetiske indtryk gik vi videre mod hyggelige Trastevere. Undervejs nød vi i det skarpe hvide forårslys udsigten over Tiberen mod Peterskirken.
 
Udsigten fra Ponte Sisto over Tiberen mod Peterskirken badet i hvidt forårslys. Ponte Sisto er en af de broen, der forbinder Rom på venstre side af Tiberen med Trastevere på højre side.

I Trastevere besøgte vi først kirken Santa Maria in Trastevere. Dele af den er opført helt tilbage i 300-tallet. Kirken er særlig interessant, fordi den er et godt eksempel på, hvordan opførelsen af kristne kirker indebar genbrug af byggemateriale fra romertiden. Kirkens 22 søjler har deres oprindelse i forskellige antikke templer og er tilpasset kirkerummet.
Santa Maria in Trastevere. Treskibet basilika. Genbrugssøjler. Smukt loft. Og mange andre smukke ting.

Så måtte vi hvile. Formiddagskaffen blev med udsigt til Trasteverekirken indtaget i gaden Via della Paglia på restaurant Tonnarellos fortovscafé med hyggelige tjenere, der bød på både småkager og slikkepinde.

Udsigten fra Isola Tiberina mod tiberens lille vandfald

Tilbageturen mod Roms indre by gik over Tiberøen, Isola Tiberina og gennem det jødiske kvarter forbi kæmpesynagogen, Tempio Maggiore fra 1904. I det jødiske kvarter er et stort udbud af koshermad, kosherkager og klezmermusik.
 
 Skildpaddefontænen foran Palazzo Matei

Undervejs passerede vi Palazzo Mattei og beundrede skildpaddespringvandet, Fontana delle Tartarughe. Vi stak lige igennem den indre gård i Palazzo Venezia, bygget i 1455 til kardinal Barbo. Her nød vi stilheden, mens vi tænkte på, at de var på dette sted Mussolini meddelte Italiens indtræden i 2. verdenskrig på tysk side.

Frokost på Caffe´in Lucina, der ligger på den smukke lille plads Piazza S. Ignazio, overfor San Ignaziokirken og omgivet af elegante små rokokopaladser


Nu havde vi ikke bare ømme fødder, men var også sultne. Det kunne ordnes med en
 portion ravioli på vores egen lille henrivende Piazza Sant'Ignazio nær hotellet.

Vi var i god tid, da vi først skulle af sted mod lufthavnen kl. 17.00. Kabinekufferterne var som nævnt fra morgenstunden godt placeret i hotellets kuffertopbevaring. Vore ømme fødder og ønsket om et sidste kig på Pantheon fik os til at vælge at sidde og slappe af på yndlingspladsen Piazza della Rotunda. Her kunne vi på Tempio Bar en sidste gang nyde italiensk tiramisu, kaffe og en enkelt Aperol Spritz. Aperolfarven stod godt til caféens bordpynt.


Aperolfarven står godt til Tempio Bars bordpynt.

Altid en rejse værd
Så blev det tid til afgang med privat limousinekørsel (ja, det hedder det, når vi bestiller gennem hotellet, men det var - heldigvis - bare en lækker Mercedes, dog med uniformsklædt chauffør) til lufthavnen. Smart med digital check-in, så man kommer uden om de lange køer. Efter en behagelig flyrejse var vi efter fire dage i Rom hjemme i datterens lejlighed i København kl. 0.45 natten til langfredag.


Med opfriskede gode minder fra Den Evige Stad konstaterede vi atter engang den indlysende sandhed, at Rom bliver man aldrig færdig med. Den er altid en rejse værd.

torsdag den 4. april 2019

Formiddagsvandring i det tabte land

Jeg holder af under mine daglige vandringer at få de steder, jeg går igennem ind under huden. Det kan være vandringer forskellige steder i landet. Eller det kan være vandringer med udgangspunkt i mit lokalområde. Selv nogle tilsyneladende kedelige boligområder bærer ofte på spændende historier.

I dag gik formiddagsturen gennem "det tabte land". 

Det tabte land. Det er det område, der gennem århundreder har hørt til Bramdrup Sogn, men som i 1930 blev lagt ind under købstaden Kolding. Det vender jeg tilbage til. Turen foregik i og tæt på mit lokalområde. Ad Bramdrupskovvej gik jeg forbi Hvidsminde, gennem boligområderne og parken ved Baldersvej og hjem ad Troldhedestien langs Marielundsøen.

I dag interesserede jeg mig mest for området ved Baldersvej. Her kan man inspireret af stedets to oldtidshøje i tankerne rejse i tusindvis af år tilbage. Tilbage til den gamle nordiske mytologi. 

Baldersvej er opkaldt efter den nordiske mytologis retfærdighedsgud Balder. Det er ham, der boede i Breidablik. Gården Breidablik havde tag af sølv og piller af guld. Balder var søn af Odin og Frigg. Frigg var bange for at miste Balder og fik derfor alverdens ting til at sværge ikke at ville gøre Balder ondt. Hun glemte dog misteltenen. Den onde jætte Loke lavede derfor en pil af mistelten og lokkede Balders blinde broder Høder til at skyde pilen mod Balder. Pilen ramte og dræbte Balder. 

Nok om mytologien. Vi må videre med vandringerne og fortællingerne fra Baldersvejs konkrete verden.


Morgenvandringen blev en lang tur. Tidsmæssigt blev det en vandretur igennem adskillige tusinde års historie. I det følgende arbejder jeg mig baglæns i områdets historie, fra nyere tid til oldtid.

Seniorbofællesskabet på Baldersvej skærmer for udsigten fra oldtidshøjene over Kolding Fjord
 
Oldtidshøjene i parken ved Baldersvej ligger meget højt over Kolding. Herfra var der engang en fantastisk udsigt over Kolding Fjord. En ærefrygtindgydende placering til begravelse af hengangne slægter, som man så kunne besøge og påberåbe sig deres og gudernes hjælp i uår og usikre tider

Området var engang marker, men er nu udlagt som park med naturnær pleje. Her ved parken lå engang plejecenteret Højegården, hvis bygninger nu er blevet til Seniorbofællesskabet Baldersvej. Her lå engang Røde Kors Plejecenteret (hvor jeg i mange år var medlem af bestyrelsen). Røde Kors Plejecenteret er nu blevet til Center for Senhjerneskadede. Ved parken ligger også den tidligere selvejende daginstitution Menighedsbørnehaven, der nu er blevet kommunal.

Områdets marker hørte ind under den store gård Petersbjerggård. Gården lå omtrent på det sted, hvor nu Daginstitutionen Petersbjerggård ligger. Da Ekspresvejen (Fynsvej) blev etableret i 1967, blev gården pillet ned og flyttet til Geografisk Have, hvor den blev genopført som restaurant Den Gyldne Hane.

Petersbjerggård var oprindelig en gård i landsbyen Bramdrup, men blev udflyttet til området her i 1780. Hvordan nu det? Jo, området fra skovbrynet ved Bramdrup Skovkro (nu Kolding Friskole) og Bøgelund og helt ned til Kolding Fjord og ned til Marielundsøen tilhørte Bramdrup Sogn, dengang gårdene i det gamle landsbyfællesskab omkring 1780 blev udskiftet og nogle gårde udflyttet til landsbyens fjernestliggende marker. Området fra Bøgelund og ned til fjorden blev udskilt fra Bramdrup Sogn i 1930 og blev lagt til Kolding Købstad.

Hvis vi bevæger os bagud i tiderne, er der mange andre historier fra Baldersvejområdet.

Tysk militærlejr under 2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig byggede tyskerne en militærlejr her på Petersbjergårds jorder.

På Strandmøllevej lige neden for Baldersvej lå fra 1906 til op i 1950´erne Strandmøllen også kaldet Stenmøllen. Den blev kaldt sådan, fordi den brugte møllevindkraften til maskiner, der lavede møllesten.

Oldtidshøjene da de endnu lå frit på Petersbjerggårds marker. Til højre Strandmøllen, også kaldet Stenmøllen


Oldtidshøjene ved Baldersvej er såkaldte rundhøje

Midt i parken på Baldersvej kan vi komme endnu længere tilbage og fornemme flere tusind års historiske vingesus. Her ligger nemlig to rundhøje fra Oldtiden. Fra toppen af højene har der gennem tusinder af år været en fantastisk udsigt ud over Kolding Fjord. Det er der ikke længere. Nu har først Plejecenteret Højegården, og senest Seniorbofælleskabet lagt sig mellem højene og fjorden og har taget udsigten. Den er dem vel undt.

Ib Hansen, 4. april 2019