Skolevejen var lang og støvet

 

Bramdrups gamle skole - nu og før. 

Trask, trask. Septembersolen brændte. Varmen var ulidelig. Vejen var lang og støvet. Hans træskoklædte fødder slæbte sig afsted.

Bong. I irritation sparkede han til en sten. Med et drøn ramte den et af de store gamle egetræer ved Bramdrupskovvejens vejside. 

Hans. Lad os bare kalde ham det. Han var på vej mod sydøst ad den slyngede grusvej gennem Bramdrup Sønderskov. På vej hjem fra sogneskolen på pladsen foran Bramdrup Kirke til landsbyen Hvidsminde. Hans boede næsten nede ved Kolding Fjord. Han skulle skynde sig hjem. Sammen med nogle andre drenge havde han aftalt, at de skulle ud at plaske på fjorden i deres gamle robåd. Robåden lå nede på strandbredden, lige neden for jernbanedæmningen ved bækudløbet fra Apotekerengen. 

Hvor irriterende, at han nu havde så lang vej i skole. Da han gik i de mindre klasser, havde han gået i Bramdrup Sogns forskole i Hvidsminde. Nu var han så stor, at han måtte gå den lange vej til sognets hovedskole ved Bramdrup kirke. Det betød, at han havde mindre tid om eftermiddagen til at sejle og fiske på Kolding Fjord. Fjorden dannede indtil 1930 Bramdrup Sogns afgrænsning mod syd. Hans er ren fantasi. 

Sådan kan jeg engang i mellem lade fantasien spille, når jeg vandrer fra min bopæl på Kringsager gennem Bramdrup Sogns tidligere område og ned til Kolding Fjord ved roklubberne.

Men hvordan har skolegangen i Bramdrup Sogn udviklet sig gennem århundrederne og frem til vores tid? Hvordan mon elevernes traskeri ad lange støvede veje til skole har udviklet sig over årene?

I et forsøg på at besvare disse spørgsmål må jeg hellere starte endnu længere tilbage i tiden end dengang i 1920´erne, hvor mine fantasier om den irriterede Hans foregår.

Gennem århundreder var skole og kirke grene på samme træ

Søndagens traskende gang til kirke og skole

Tilbage i tiden var skoleundervisningen i landsognet Bramdrup ligesom i mange af landets andre sogne meget summarisk. I 1700-tallet var der en vis form for degneundervisning. Harte og Bramdrup Sogne udgjorde et fælles pastorat med en fælles præst, der boede på præstegården i Påby. Bramdrup Kirke var annekskirke til den langt større og rigere udsmykkede Harte Kirke.

Når bønderbørnene om søndagen sammen med forældrene og tyendet havde været i henholdsvis Harte eller Bramdrup kirke, gav kirkedegnen efterfølgende gudstjenesten lidt læseundervisning. Formålet med undervisningen var, at børnene skulle kunne læse nogle af Guds ord i Biblen.

Mange børn er nok under degneundervisningen døset hen. Først havde de været tidligt op om morgenen for at hjælpe med dyrene i stalden. Så havde mange af dem sammen med familien, hvis de ikke lige boede omkring kirken, trasket et langt stykke vej ad ujævne og alt efter årstiden støvede eller mudrede sogneveje til søndagsgudstjenesten. Endelig havde de siddet på umage hårde kirkebænke for at høre sognepræstens for dem lange og søvndyssende prædiken. Ikke sært, hvis nogle af dem faldt i søvn under degnens læseøvelser, der mest bestod af oplæsning af bibelstykker med børnenes efterfølgende messende gentagelser.

Lidt mere system i skoletilbuddene

I slutningen af 1700-tallet kom der lidt mere system i børnenes undervisning. Med tryk på lidt mere! Nu blev børnene i Harte og Bramdrup undervist af en særlig ansat skoledegn. Samtidig var der enkelte gårdmænd og husmænd, der hjemme hos dem selv ved siden af landbruget underviste enkelte børn. Det var de såkaldte skoleholdere. Et par af skoleholderne fremgår af folketællingerne i Bramdrup Sogn i henholdsvis 1787 og 1801,

I Harte var der på foranledning af kong Frederik den Fjerde i 1722 i lighed med i nabolandsbyerne Nørre Bjert, Eltang og Almind opført en såkaldt rytterskole. Det var skoler, der blev finansieret af kongens rytterdistrikter, en militær inddeling af landet. Jeg tvivler dog på, at mange af bønderne i Bramdrup, så nogen som helst mening i, at deres børn skulle traske den lange vej til rytterskolen i Harte. Børnene var jo arbejdskraft. 

I tiden omkring 1700-tallet tilsluttede mange adelige og især mange adelige fruer sig den særligt inderlige gudstro kaldet pietismen. De ønskede at tjene Gud ved at sørge for, at også bønderne og deres børn kunne læse Guds ord. Dem lod Frederik den Fjerde sig påvirke af. Derfor rytterskolerne.

I den samme periode udviklede der sig hos andre dele adelen sig et ønske om generelle forandringer og udvikling af samfundet. Disse ønskede at gennemføre landboreformer og tvungen skolegang for alle børn. Der var et stort behov for at forbedre befolkningens kundskabs- og oplysningsniveau. Ellers ville produktiviteten ikke kunne forbedres. Danmark haltede i følge disse kræfter håbløst bagefter flere lande i Europa, hvilket gav sig udtryk i en ringe produktion med heraf følgende dårlig økonomi.

Den sidste udviklingsretnings resultater ser vi stadig fysisk i landskabet her i Bramdrup. Landboreformerne indebar nemlig, at landsbyjorderne blev samlede omkring de enkelte gårde. Gårde som Højgård, Nørreskovgård og gårdene sydøst for Bramdrup Sønderskov (ned mod Kolding Fjord) er blevet flyttet ud i det åbne land, væk fra landsbyfællesskabet ved Bramdrup Kirke.

Anordning for almueskolevæsenet på landet i Danmark. 1814

Disse stærke udviklingskræfter formåede også, at få kongen til at nedsætte en skolekommission, der skulle forberede en fælles skolelovning. Kommissionen sad i 25 år, inden den barslede med forslag til de love, vi i dag kalder folkeskoleloven. Forslagene til folkeskolelovgivning blev i juli 1814 tiltrådt af den enevældige kong Frederik den Sjette.  Alle disse kræfter gav anledning til skolebyggeri i Bramdrup Sogn. 

Kongen vil det

Diskussionerne har nok gået højt blandt bønderne i Bramdrup lige efter 1814. Var det nu nødvendigt, at alle - selv de fattigste børn (som kom tidligt ud at tjene) skulle gå i skole? Og skulle bønderne bruge penge på en skolebygning? De havde jo efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet nok at bruge penge på. 

"Kongen vil det." 

Et sådant indlæg i debatten har nok været det helt afgørende og stærkeste argument, der blev fremført i landsbyens diskussioner om skolebyggeri. Bønderne i Bramdrup Sogn var stærkt afhængige af kongen og det kongelige len Koldinghus. Argumentet om kongens vilje overtrumfede derfor nok alle betænkeligheder.

Bønderne besluttede, at Bramdrup Sogn skulle have en skolebygning. Kong Frederik den Sjette havde jo med vedtagelsen af skolelovgivningen i 1814 besluttet, at nu skulle alle børn i Danmark - og også i Bramdrup Sogn - gå i skole. Det kunne ikke blive ved at gå med, at Danmark i europæisk forstand var et uoplyst tilbagestående land. Frederik den Sjette havde som konge i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge lidt den tort i 1813 at gå statsbankerot. Til og med havde han mistet Norge i 1814. Nu skulle befolkningen i hele landet oplyses, så produktivitet og økonomi kunne forbedres.

Bramdrup Gamle Skole lige overfor Bramdrup Kirke. 2017

Diskussionen i Bramdrup mundede ud i, at der omkring 1817 blev opført en skolebygning nær Bramdrup Kirke. Skolen blev opført på en grund nær kirken, hvor der før havde ligget et lille hus med en skolestue og med bolig til læreren. I 1817 blev denne interimistiske skolebygning fjernet og en ny og større skolebygning blev opført på stedet. Skolestue, lærerbolig og stald. Det er rigtig nok, det med stald. En del af lærerlønnen var noget jord, som læreren kunne dyrke. Han kunne dyrke havebrug og avle foder til sine få kreaturer. Lærerjorden lå, hvor Septembervænget ligger i dag.

I 1874 var skolebygningen fra 1817 blevet umoderne. Der blev derfor opført en ny skolebygning. Skolen var stadig placeret overfor Bramdrup Kirke, midt i sognet. Børnene i Bramdrup landsby havde derfor kort skolevej. Men der var langt at gå til skolen fra sognets udkanter. Fra Hvidsminde og fra Kolding Fjord i syd. Fra Bramdrup Mark med Birkedal, Rodbjerggård og Surkjær i vest. Og fra Havgrenegård og Drejensbjerggård helt mod nord i sognet. Der var en del børn, der havde lang vej at traske i skole. Når så forældrene eller husbonden kunne have brug for børnenes hjælp i det daglige arbejde, var det ofte belejligt at blive væk fra skole. Midlet mod skoleskulkning var, at så skulle det ulovligt fraværende barns forældre betale en lille bøde. Bøden blev kaldt skolemulkt.

Skolegymnastikken foregik frem til 1896 på pladsen mellem kirken og skolen. Efter indvielsen i 1896 af Bramdrup Forsamlingshus lige overfor skolen, kom skolegymnastikken til at foregå der. Forsamlingshuset er nu loge for Serapionsordenen.

Nye tider, nye skoler

Omkring 1890 steg antal børn i Bramdrup Sogn kraftigt. Sognets nu største by, Stationsbyen Bramdrupdam var op mod år 1900 under kraftig udvikling. Egtvedbanen med station på nuværende Gl. Stationsvej var blevet indviet i 1898. Planerne for Troldhedebanen var så småt under overvejelse. Samtidig blev det mere og mere indlysende, at den lange skolevej gennem skoven fra området ved Kolding Fjord ikke var hensigtsmæssig. Der var altså både behov for udbygning af sognets skolekapacitet og behov for at forkorte skolevejen for sognets mindste børn. Denne opgave gik sognerådet i gang med i begyndelsen af 1900-tallet.

Bramdrupdam Forskole fra 1904 til midt i 1960´erne. Nu børnehave

Løsningen på skoleudfordringerne blev at bygge en forskole for eleverne i 1.-4. klasse i stationsbyen Bramdrupdams udkant. Forskolen blev indviet i 1904. Bygningen ligger der stadig. Den bruges nu til børnehave.

Samme år blev der også indviet en forskole i Hvidsminde. Også denne skolebygning ligger der endnu. Den ligger på Sommerfuglevej (bag OK-tankstationen) og bruges nu til privatbolig. Fra begge forskoler skulle eleverne, når de blev ældre, fortsætte i hovedskolen overfor Bramdrup Kirke. Så sognets ældste elever fra yderområderne havde stadig lang vej til skole.

Hvisminde Forskole 1904 til 1934.
Ligger på Sommerfuglevej, bag OK-tanken. Nu bolig.

Verden ændrer sig  

Skolen i Hvidsminde holdt kun som forskole for Bramdrup Sogn frem til 1930. I 1930 overgik hele området fra Bøgelund og ned til Kolding Fjord fra Bramdrup Sogn til Kolding Købstad. Købstaden nedlagde den lille forskole i 1934.

Forskolen i Bramdrupdam blev opretholdt til op i 1960´erne, hvor der skete store omvæltninger i Bramdrup Sogns skolesystem. En helt ny skole blev bygget.

I 1950´erne begyndte en større udbygning med parcelhuse i Bramdrup og Bramdrupdam. Det mærkede man hurtigt i skolen. Fra at undervise mellem 40 til 60 elever, voksede elevtallet til det dobbelte. Ved starten af 1960´erne kunne hovedskolen ved Bramdrup Kirke ikke længere rumme de mange elever. Samtidig kom der i 1958 en ny folkeskolelov. Denne lov krævede flere faglokaler. Den gamle landsbyskoleordning med flere årgange i samme klasse blev afskaffet. Jeg har selv i min vestfynske landsbyskole i Husby gået i en skole med landsbyskoleordning. Det var, fordi sognerådet i Husby trods manglende faglokaler kørte den gamle ordning videre på dispensation 8-9 år efter den nye folkeskolelov var trådt i kraft.

Alle de nævnte ændringer fik et fremsynet sogneråd i Harte-Bramdrup Kommune til at beslutte at opgive den gamle skole ved Bramdrup Kirke og bygge en helt ny skole på grænsen mellem Bramdrupdam og Bramdrup i nærheden af Bramdrupdam Forskole. Bramdrup Skole blev flyttet. Derfor hedder skolen stadig Bramdrup Skole. Den ny skole blev indviet i 1962 og taget i brug af cirka 120 elever. Forskolen eksisterede et par år endnu, hvorefter den blev nedlagt, så alle elever derefter var samlet på den nye skole.

Overbygning og børnehaveklasse

Udviklingen i Bramdrup fortsatte med rasende hast. Nye parcelhuskvarterer blev taget i brug. Befolkningstallet var i 1967 på 10 år fordoblet til 3.200 indbyggere. Eleverne væltede ind i den nye skole på Møllegårdsvej.

Borgerne i Bramdrup Sogn og Harte-Bramdrup Sogneråd ville selvfølgelig også være med på noderne. Sognerådet ansatte den 1. september 1966  en dygtig og udviklingsorienteret skoleinspektør, Aage Knudsen. Øjvind Hede, der havde været lærer på Bramdrup Skole siden 1958, blev viceskoleinspektør. Nu skulle der sættes gang i skolens udvikling.  Hvorfor havde Bramdrup Skole ikke børnehaveklasser? Og hvorfor kunne eleverne ikke fortsætte på Bramdrup Skole efter 7. klasse?

Bramdrup Skole er udbygget og renoveret af flere omgange. Forrest til venstre skolen fra 1962. Bagerst senere tilbygning 1969. 

Disse ønsker og det stigende elevtal krævede udbygning af den under 10 år gamle Bramdrup Skole. En udvidelse stod allerede færdig i 1969. Samme år startede skolens børnehaveklasseordning. En sådan ordning var dengang frivillig både for kommunerne og for forældrene. I 1969 startede skolen også en overbygning med realafdeling og almen linje. Overbygningseleverne kom fra både Bramdrup, Harte og Alminde-Viuf skoler. Elevtallet på Bramdrup Skole var i 1970 cirka 550 elever. Jeg startede som lærer på skolen i august 1975. Da var elevtallet steget til cirka 875. Lærernes gennemsnitalder var ikke meget over 30 år.

Pladsmangel og innovation

"Hallen er lukket på grund af byfest. Idrætsundervisningen ar aflyst"

"Hvor skal vi så være. Der er jo en anden klasse, der har undervisning i vores klasse, mens vi skulle have idræt."

Pladsmangel prægede generelt Bramdrup og Bramdrupdam midt i 1970`erne. På skolen måtte nogle af eleverne gå i vandreklasser, der flyttede klasseværelser fra time til time. Og da min kone og jeg i september 1976 flyttede fra Kolding til Bramdrup, måtte vi efterfølgende vente et halvt år på at få telefon. Der var ikke plads til nye numre i Bramdrups telefoncentral. Alt sammen lagde det pres på Kolding Byråd, som nu havde ansvaret for Bramdrup Sogn. Bramdrup var i 1970 blevet en del af den nye Kolding Storkommune.

Skolens ledelse ønskede udover at løse pladsproblemerne også at skabe pædagogisk udvikling. Skolen søgte om og fik lov til at etablere en forsøgsordning, hvor eleverne i overbygningen ikke blev delt i realklasser og almene klasser. Uanset, at eleverne var blevet undervist sammen, skulle de hver især sammen med deres forældre kunne træffe beslutning om at indstille sig til realeksamen eller almen afgangsprøve. Det var spændende og udfordrende som ung nyansat lærer at tilrettelægge undervisningen målrettet den enkelte elev. Ligeledes var det en udfordring at lave to sæt prøvespørgsmål til realeksamen og afgangsprøverne efter 9. og 10. klasse.

Skoleledelsen, lærerne og eleverne på Bramdrup Skole var således godt rustede, da den udelte skole med den gennemgribende ændring af  folkeskoleloven i 1975 blev indført i hele landet.

I juni 1978 førte jeg for første gang elever op til eksamen. En eksamen med to niveauer i henholdsvis dansk og orienteringsfag i min egen klasse. Og tilsvarende to niveauer i de samme fag i en parallelklasse, hvor klasselæreren desværre var blevet alvorlig syg. Denne parallelklasse bestod for øvrigt primært af elever fra Alminde-Viuf. Alminde-Viuf Fællesskole havde i 1977 for første gang oprettet overbygningsklasser, så de elever fra Alminde-Viuf jeg i 1978 førte til eksamen i dansk og orienteringsfag var nogle af de sidste overbygningselever fra Alminde-Viuf på Bramdrup Skole.

Frikvarter på Nørreskovskolen på Julivænget i Bramdrup

Rækkehusene på Julivænget i Bramdrup. Blev bygget som familieboliger, var en overgang skole, Nørreskovskolen. Blev igen efter 1991 familieboliger. Bemærk de mørkepletter i asfalten, hvor skoleporten engang stod.

To skoler i Bramdrup

I slutningen af 1970´erne gennemførte Kolding Kommune nye beregninger over elevtallets udvikling i Bramdrup Skoles distrikt de kommende tiår. Beregningerne viste, at elevtallet sidst i prognoseperioden ville stagnere efterhånden som alderssammensætningen i området ændrede sig.

Kolding Byråd besluttede derfor, at der i en overgangsperiode skulle etableres en ny, men midlertidig selvstændig skole i Bramdrup. Derfor lejede kommunen sig ind i 12 nyopførte rækkehuse på Julivænget. Skolen fik navnet Nørreskovskolen. Den var som tidligere nævnt selvstændig. Nørreskovskolens første skoleinspektør blev vores tidligere lærerrådsformand på Bramdrup Skole, Freddie Strøm. 

Nørreskovskolen havde omkring 150 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse. Efter 7. klasse kom eleverne i overbygningsklasserne på Bramdrup Skole.

Da der igen var plads på Bramdrup Skole, blev Nørreskovskolen i 1991 lukket. Elevtallet på Bramdrup Skole var faldet fra 750 elever i 1980 til 580 elever i 1990. Nørreskovskolen blev på trods af stærke protester fra skolens forældrekreds lukket i 1991. Skolens rækkehuse blev tilbageført til deres oprindelige formål som familieboliger. Der er i dag få spor af Nørreskovskolen. Ved indkørslen til familieboligernes parkeringsplads er der nogle reparationer i asfalten, der viser hvor Nørreskovskolens indgangsport stod.

En ændring af folkeskoleloven i 1984 gav skolerne mulighed for at etablere fritidsordninger i folkeskoleregi, SFO. Der gik nogle år inden muligheden herfor blev udnyttet på Bramdrup Skole. Blandt andet skulle pladsen jo være der.  SFO er nu blevet en uundværlig del af det samlede skoletilbud i Bramdrup på samme måde som det etablerede specialklassetilbud.

Store ændringer 

Bramdrups borgere er glade for at bo i området. God infrastruktur. Gode faciliteter. Grønne områder. Let adgang til både natur og det overordnede vejnet. Derfor bliver vi boende, selv når vi kommer op i alderen. Der sker ikke den store udskiftning i boligerne. Det har betydning for skolens elevtal.

Bramdrup Skole er i flere omgange i de seneste tiår blevet renoveret, ombygget og udbygget. En af de store ombygninger blev indviet i august 2004. Skolen fremstår som en topmoderne folkeskole, der er opdateret til tidens nye undervisningsformer. Skoledistriktet er blevet udvidet, så dele af det nordlige Kolding, området nord for Lærkevej nu hører til Bramdrup Skole.

Forandringer skaber både udfordringer og muligheder. Det gælder for Bramdrup Skole som for alle andre skoler. Det afgørende er, hvordan man arbejder med både udfordringerne og mulighederne. Her er der grund til at rose Bramdrup Skole. Skolebestyrelserne, ledelserne, personalet, forældrene og eleverne har gjort og gør det rigtig godt. Bramdrup Skole har gennem alle årene formået at leve op til det, jeg mener en skole skal kunne. Nemlig at ruste eleverne til livet. Vidende, kritisk konstruktive medborgere i et oplyst demokratisk samfund. Det er målet for skolens virksomhed.

Mine ønsker for fremtidens elever i Bramdrup Skole kan sammenfattes i ovenstående citat fra Frank McCourts skønlitterære roman "Angelas aske". Og for egen regning kan jeg tilføje følgende: Det er godt at have en mening. Endnu bedre er det at have en mening baseret på viden.

Ib Hansen, september 2023.

Dommedag nu? - Sensommertur i skønne Danmark

En mørk støvsky gled hastigt hen over himlen. Der blev slukket for sollyset. Et dystert tusmørke sænkede sig rundt om hele Jorden.

De store dinosaurer skævede betænkeligt mod støvskyen. Dinosaurerne og mange andre dyr havde god grund til at være betænkelige. Lyset forsvandt. Støvet lagde sig i tykke lag overalt på dyr og planter. Det kunne dinosaurerne og mange andre af datidens dyr og planter ikke overleve. De uddøde. Andre dyr og planter tilpassede sig og overlevede. Nye arter kom efterfølgende til. En ny tid kunne begynde.

Hele miseren fandt sted for 66 millioner år siden. Med et kæmpe brag ramte en enorm asteroide ind i Jorden ud for nuværende Mexico.

I geologisk tid blev Kridttiden (fra for 145,5 mio. år siden til for 65,5 mio år siden) efter støvskyens hærgen afløst af Tertiærtiden (fra for cirka 65,5 mio. år siden til for knap 2 mio. år siden).

Det er en spændende geologisk historie, som vi et par sensommerdage i august havde lyst til at udforske nærmere. Vi tog derfor en tur til Stevns og Sydsjælland. En tur med kridt, kalk og fiskeler i centrum, men også med andre oplevelser i form af natur og kulturhistorie. Det blev til en solskinsrig, smuk og lærerig tur i et område, vi ikke er så bekendt med som mange andre områder, vi jævnligt besøger rundt om i Danmark.

"Stevns Klint Experience" er tegnet af Praksis Arkitekter.

Centret er placeret på kanten af Boesdal Kalkbrud.

Kalkvæggen ved nu nedlagte Boesdal Kalkbrud

Museets fortælling om katastrofen over alle katastrofer

Vi startede turen på Stevns. Her kan man ude i naturen se spor af den kridt og kalk, der i Kridttiden aflejrede sig i det store hav, der dengang blandt andet dækkede det område, hvor Danmark nu ligger. En centimetertynd aflejring af såkaldt fiskeler midt blandt aflejringerne i dette kridthav fortæller historien om katastrofen for 66 mio. år siden.

Den fortælling startede vi med at opleve i det forholdsvis nye museum "Stevns Klint Experience", der ligger i Boesdal nær Rødvig. Altid godt at grundlægge naturoplevelser på baggrund af den senest tilgængelige viden og de seneste teorier. Dette leverede museet på bedste vis.

Dinosauer

Model på museet af fiskelerets (iridium) placering i Stevns Klint. Det var iridiumstøvet, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne og andre dyre- og plantearter.

Museets fortælling om dommedagskatastrofen er i korthed som følger.

En enorm asteroide nærmede sig for 66 mio. år siden jorden. Ville den, som mange asteroider jævnligt gør det, brænde op i jordens atmosfære? Eller glide tæt forbi?

Denne asteroide brændte ikke op, og den gled ikke af ved mødet med jordens atmosfære. Med et koloenormt brag ramte den Jorden i det nuværende Mexico. En kæmpe støvsky indhyllede Jorden og lukkede i lang tid af for solens lys. Jordskælv mange gange større end de største, vi oplever i dag, bredte sig ud over Jorden. Tsunamier med bølger på mere end 300 meters højde væltede fra havet ind over landjorden. Mere end halvdelen af alle Jordens daværende dyre- og plantearter uddøde, bl.a. dinosaurerne.

Asteroiden indeholdt en stor mængde af stoffet iridium. Et på Jorden forholdsvist sjældent stof. Dette stof bredte sig i store jordomkransende støvskyer og faldt efterhånden ned på jorden og i datidens have. Således også i det kridttidshav, der lå, hvor Danmark nu ligger. Støvet sank til bunds i havet og dannede et centimetertykt smalt lag blandt alle de øvrige aflejringslag i havet. Kridthavets aflejringer bestod både før og efter iridiumsaflejringen af mikroskopiske små dyrs kalkskjolde. Vi er så heldige, at vi i vores nutid kan se iridiumlaget i Stevns Klint. Klinten er gennem tiderne af geologiske processer presset op til jordoverfladen. Nu kan vi udvalgte steder se det smalle lag af iridium, kaldet fiskeler midt oppe på klinten.

En fantastisk oplysende udstilling understøttet af fortællinger, fakta, film, udstillingsgenstande og modeller. Museet giver virkelig en stor og lærerig oplevelse og får min varmeste anbefaling.

Fiskeleret i Stevns Klint er af UNESCO udpeget som verdensarv. Helt fortjent. Jorden og livet på Jorden blev aldrig den samme igen efter den koloenorme katastrofe for 66 mio. år siden.

Således oplyst med den nyeste viden og de nyeste teorier kunne vi vende tilbage til dagens sollys og begive os på opdagelse efter fiskelersspor i den virkelige verden.

Højerup Kirke har brug for at tage adskillige hanefjed for at komme væk fra den farlige klint

Udsigten fra Højerup Kirkes betonbalkon mod fiskelersstriben. Fiskeleret angiver overgangen mellem det bløde kridt til det hårdere kalk. En overgang der ses tydeligt midt på klinten.

Katastrofen ved Højerup Kirke.

Ude af udstillingslyset i "Stevns Klint Experience" gik vi en tur ned i Boesdal Kalkbrud. Dagens skarpe sollys blev stærkt forstærket af genskinnet fra den stejle kalkvæg, der står tilbage efter den tidligere kalkbrydning.

Så kørte vi nogle få kilometer nordpå til Højerup Kirke. Det var efter et råd, vi havde fået fra museets venlige personale. Ved Højerup er fiskeleret tydeligt at se i klinten. Og museet har foranstaltet opstillet en kraftig kikkert, der er offentlig. Den gør det muligt at studere klinten og fiskelersstriben nærmere. Kikkerten står syd for kirken. Nær trappen, der giver adgang til stranden.

Inde i kirken har man fra en betonbalkon en fortrinlig udsigt over Østersøen og over klinten. Betonbalkonen er muret op, hvor før Højerup Kirkes apsis sad. Højerup Kirke flytter sig ifølge et sagn et hanefjed ind i landet hver julenat, men sådanne hanefjed var altså ikke nok. Apsis styrtede i 1928 i havet sammen med et stort stykke af klinten. Det var selvfølgelig en katastrofe for menigheden, da deres kirke blev molesteret og måtte rømmes. Men det var udsigten fra balkonen, der gav os en åndeløs natur- historisk- og geologisk oplevelse. En fortælling om en katastrofe af enorme dimensioner. Fra balkonen er der en fantastisk udsigt over 66 millioner års historie. Fiskeleret i klinten fortæller som nævnt om den store katastrofe, der ændrede verden.

Udsigten gav frit spil for fantasien om, hvad der skete for 66 millioner år siden. Man ser for sig en enorm asteroide nærme sig Jorden. Ville den, som mange asteroider jævnligt gør det, brænde op i jordens atmosfære? Eller glide tæt forbi?

Denne asteroide brændte ikke op, og den gled ikke af ved mødet med jordens atmosfære. Konsekvenserne i form af det centimetertynde fiskelerslag med iridiumstøv lå lige for næsen af os, oppe i klinten! Inde i museet "Stevns Klint Experience" havde vi set den udstillede kæmpeblok af kridt og kalk udskåret af Stevns Klint. Her kom vi helt tæt på fiskeleret. Så det. Følte på det! Og nu kunne vi her ved Højerup se lerets naturlige omgivelser.

En fantastisk naturoplevelse at iagttage resultaterne af disse processer på Stevns. Men som erfaret så mange andre gange blev oplevelsen endnu større, fordi den var understøttet af fortællinger, fakta, film og udstillingsgenstande. Fiskeleret i Stevns Klint er af UNESCO fuldt fortjent udpeget som verdensarv. Jorden og livet på Jorden blev aldrig den samme igen efter den enorme katastrofe for 66 mio. år siden. Sporene i form af fortættede iridiumaflejringer (fiskeler) ses i jordens overflade få steder i verden. Et af de bedste steder at se fiskeleret er på Stevns. En kæmpeoplevelse.

Stevns Klint Strandpension er en del af Rødvig Kro og Badehotel

Rødvig By Night

Solnedgang over Rødvig. Vigen der denne aften levede op til sit navn.

Tirsdagens tidsrejse

Vi havde valgt at overnatte på Stevns Klint Strandpension. Det var et godt valg. Pensionen er en del af Rødvig Kro og Badehotel. På badehotellet var alt udsolgt, men strandpensionen var et billigt omend noget spartansk alternativ til badehotellet. Pensionen er beliggende blot 400 meter nord for hotellet. Alt i orden. God seng. Rent badeværelse. Og helt ud til åbne marker, nær klintetoppen. Herligt at gå en tur på toppen af klinten, mens tusmørket sænkede sig over Østersøen og den nedgående sol malede himlen rød. Nyde havudsigten og udsigten over Rødvig by Night.

Tirsdag morgen stod vi tidligt op. Pakkede sammen og indtog morgenmad i Badehotellets indbydende og stemningsfyldte restaurant. En fortrinlig lækker morgenmad med alt tilhørende. Overnatning og morgenmad for to, i alt 822 kr. Det var en pris, der var til at forstå.

Der brydes fortsat kalk i Faxe Kalkbrud. Det rene indstrømmende grundvand gør søerne opalfarvede.

Spændende at se, når kalken brydes

Således opløftede fortsatte vi sensommerens tidsrejse i det sydsjællandske. Vi begav os ud på den videre færd i kridt og kalkens tegn. Vi havde planlagt at besøge et hul i jorden. Danmarks største menneskeskabte hul. 45 meter dybt og med et omfang på omkring 300 tønder land.

Fra mandagens besøg ved det 66 mio. år gamle fiskeler i Stevns Klint til det 63 mio. år gamle kalk i Faxe Kalkbrud. Fascinerende at stå på kanten af et enormt menneskeskabt hul. Der udvindes fortsat kalk. Maskinerne arbejdede lige under os, nede i det dybe hul. Kalken har stadig stor landbrugsmæssig betydning. Det bruges til at undgå sure marker.

Udsigten fra Jungshoved Borgbanke

Thorvaldsens gipsaltertavle fra 1839, "Kristus i Emmaus".
Jungshoved Kirke.

Thorvaldsens døbefont fra 1820´erne i keramik. Jungshoved Kirke

Efter besøget i Faxe gjorde vi et enormt tidsmæssigt spring. Fra for 63 mio. år siden til for cirka 400 år siden, midt i 1600-tallet. Vi besøgte Borgbanken ved Jungshoved, syd for Præstø Fjord. Den tidligere nu nedrevne borg der er kendt fra sin rolle i gøngernes kamp mod den svenske besættelsesmagt i 1658. En gåtur på toppen af borgbanken med udsigt over de smukke naturomgivelser fik rigtig vores historiske fantasi til at spille.

I den nærliggende Jungshoved Kirke beundrede vi Thorvaldsens ekvilibristiske brug af det kalkholdige stof gips i hans relief kirkens alter. Og hans brug af ler i kirkens døbefont.

Pausetid i et hus med sjæl ved Præstø Fjord. Her besøgte vi krydstogtsbekendte, mødt på den anden side jorden på den sydlige halvkugle

Tilbage til nutiden

Nå, men vi måtte jo også vende tilbage til nutiden. Det havde vi planlagt at bruge resten af tirsdagen til. I geologisk tid kaldes nutiden den Antropocæne tid, menneskets nye tid. Mennesket og ikke mindst de menneskeskabte klimaændringer er efter 1800-tallet blevet en geologisk kraft på linje med vulkaner, meteornedslag, jordskælv og forskydninger i dybgrunden.

Vi havde planlagt at slutte vores todages rundtur i Sydsjælland med et besøg i Karrebæksminde. Det enorme flade vådområde syd for Næstved. Et landskab fyldt med strandenge, fjorde, kanaler, odder og øer og med udsigt over Smålandshavet. Et for os helt ubetrådt område, selvom vi ofte gør os til af at have besøgt alle egne i Danmark.

Inden skulle vi lige besøge nogle bekendte fra vores krydstogt rundt Kap Horn ved Sydamerikas sydlige spids. De bor klos op ad Præstø Fjord og har en fantastisk flot udsigt over fjorden. Udsigtsnydelse, et par timers hyggelig snak, en fortrinlig frokost samt en lille gåtur over strandengen ned til fjorden. En herlig pause på rundturen. Men så måtte vi også videre, hvis vi skulle nå at se noget i det for os ukendte land ved Karrebæksminde.

"Græshoppebroen". Vippebroen mellem Karrebæksminde og Enø.

Udsigt fra "Græshoppebroen" over Karrebæksminde Havn

Udsigt fra Enø mod øer i Smålandshavet

Der var meget at se og opleve. Kanalen mellem Næstved og Karrebæksminde, Karrebæksminde Havn, Karrebæk Fjord og Enø. Kig over Smålandshavet. Afslutning med kaffe og lækker kage på Restaurant Brohjørnet med udsigt til "Græshoppebroen", broen der forbinder Enø med Karrebæk. Så var vi også parate til turen hjem. Men der er såmænd blot omkring to timers kørsel og 170 kilometer mellem alle disse herligheder og Bramdrupdam.

Godt at få disse for os nye steder ind på oplevelseslageret. Stevns og Sydsjælland er et besøg værd. Et godt alternativ til vores traditionelle sensommer- eller efterårstur til Mors, Thy og Han Herred.

Ib Hansen 3. september 2023

Egen fortæller historie

"Du, Petra. Hvad med om vi starter med en helt ny begyndelse ?"

"Hvad tænker du på Thorvald?"

"Jeg har set, at der er et husmandssted til salg i Bramdrup, lidt uden for landsbyen og tæt på Bramdrup Nørreskov. Den ejendom, tror jeg, kunne være noget for os."

"Hvis du synes det, og tror vi kan klare det Thorvald, så er jeg med på det."

Nogenlunde sådan forestiller jeg mig en af de sandsynligvis mange samtaler mellem Thorvald og Petra Lygum har udspillet sig forud for, at de i starten af 1930´erne besluttede sig for at flytte fra købstaden Kolding ud til den nord for Kolding beliggende landsby, Bramdrup. Her købte de omtrent en halv kilometer nordøst for Bramdrup Kirke et mindre husmandsted. Et husmandssted hvor de havde deres familieliv og virke i de næste omkring 40 år. Husmandsstedet havde lave jorder og lå tæt på Bramdrup Nørreskov. 

Det var en stor og modig beslutning at tage midt i en tid præget af en verdensomspændende økonomisk krise.

Jeg kom til at tænke på Lygumfamilien, da jeg en torsdag i august som så ofte før vandrede forbi det store egetræ, der står ved markvejen i skovkanten mellem nuværende Hvidtjørnevej og den øst for beliggende store regnvandssø. Markvejen til Thorvalds og Petras nu nedrevne husmandssted udgik fra den endnu eksisterende grusvej, der fra nuværende Skovæblevej forløber øst på forbi regnvandssøen, ud til fodboldgolfbanen og hundekennelen. Lige her ved egetræet lå husmandsstedet, som de drev i omkring 40 år.

Midt i billedet Lygums nu  nedrevne ejendom på Bramdrup Nørremark. Bemærk egetræet til venstre for ejendommen. Til venstre ses den stadig eksisterende ejendom, der nu har adgang fra Skovæblevej. Helt i øverste venstre hjørne anes Højgård. Luftfoto 1977.

Den grønne pil viser beliggenheden af Lygums  nu nedrevneejendom. I det åbne land nordøst for Bramdrup Kirke. Tæt på Bramdrup Nørreskov og beliggende på de lave jorder øst for og nedenfor Højgård (nu daginstitutionen Kastanjegården).  Nedenfor Lygums ejendom ses den stadig eksisterende vest-østgående markvej (engang hed den Fæledvej), der slutter ude ved den nuværende hundekennel. I dette område lå engang frem til 1970´erne fire husmandssteder. Tre af dem kan endnu ses i terrænnet, nu renoveret og udbygget tilstand. Længst ude ad den stadig eksisterende markvej, der engang udgik fra Oktobervænget (og nu fra Skovæblevej) ligger det østligste af de fire husmandssteder (nu hundekennel). Ved regnvandssøen lige nord for markvejen ligger et nybygget hus, der hvor der engang lå et husmandssted. Vest for Lygums ejendom ligger områdets fjerde og vestligste husmandssted. Denne ejendom har nu adgang fra den nyanlagte Skovæblevej.

Udsigten fra Højgård (nu Kastanjegården) over det lave område mod sydøst. Nederst og forrest til højre ses Højgård, derefter - i krattet - den stadig eksisterende ejendom, der nu har adgang fra Skovæblevej. Længst til venstre Lygums ejendom. Bemærk den store eg til højre for ejendommen. Den eg står endnu. Øverst til højre ejendommen, der lå ved regnvandsøen, hvor der nu ligger et nybygget hus. Til venstre for denne ejendom længst ude ad markvejen i træerne ligger den ejendom, der nu er hundekennel. Luftfoto omkring 1950.

Her i trekanten mellem de tre ejendomme er der nu etableret en stor regnvandssø og plantet skov til udvidelse af Bramdrup Nørreskov. Nederst ved markvejen den ejendom, hvor der nu er bygget et nyt hus. Yderst til højre ses Lygums nu nedrevne ejendom. Bemærk egen til venstre for ejendommen. Adgangsvejen gik (og store dele går stadig) langs det levende hegn. Øverst til venstre ses den stadig eksisterende ejendom med adgang fra nyanlagte Skovæblevej. Mellem denne ejendom og Lygums ejendom ligger boligblokkene ved Hvidtjørnevej. Ejendommen der nu er hundekennel skjuler sig under fotoflyets vinge. Luftfoto 1977.

På et nutidigt kort lå Lygums ejendom lige under den grønne pil. Gennem billedet fra syd mod nord ses den nyanlagte slyngede Skovæblevej. Boligblokkene nævnt fra syd mod nord: Hvidtjørnevej, Snebærvej og Slåenvej. Til højre for Hvidtjørnevej ses den nyetablerede regnvandssø omkranset af nyanlagt skov. Til højre for regnvandssøen og nyskoven ses fodboldgolfbanen. Øverst til højre i billedet lige nedenfor husene på Slåenvej (under hvor der står "Indlæs kort") lå  for omkring 2000 år siden en jernalderbebyggelse. Her er fundet potteskår, knoglerester, en bålplads og en kogestensgrube. 

På Bramdrup Nørremark lå der engang fire husmandssteder. Det samme antal som i husmandskolonien ved Surkjær. Husmandskolonien i Surkjær var beliggende på de lave fugtige jorder i den anden ende af  Bramdrup Sogn, umiddelbart vest for stationsbyen Bramdrupdam.

Husmandskolonien på Bramdrup Nørremark lå på de lave fugtige jorder nedenfor den fra Bramdrup landsby udflyttede gård Højgård. Højgård er nu daginstitutionen Kastanjegården. Ærgerligt, at navnet Højgård ikke blev fastholdt som institutionsnavn. Tre af husmandsstederne kan man endnu se rester af omend totalt ombyggede. Husmandsstedet ved den gamle eg er derimod totalt jævnet med jorden. Bramdrup Nørreskov er udvidet med nyplantning henover, og der er etableret en stor regnvandssø nær stedet, hvor ejendommen har ligget.

En ny begyndelse

Men hvorfor begyndte Thorvald og Petra at tale om en ny begyndelse?

Det kan vi blive klogere på ved at se på deres baggrund. Thorvald Thue Mourits Lygum og Petra Hansine født Poulsen Skjøth. Det var de fulde navne for ægteparret, der i starten af 1930´erne lavede en fundamental ændring af deres liv ved at flytte fra købstaden til udkanten af en landsby.

Thorvald var oprindelig landsby- og landbodreng. Født den 31. marts 1892 i Ødis-Bramdrup syd for Kolding som søn af gårdejer Mathias Lygum og hustru Marie Kathrine født Damgaard.

I en tidlig alder flyttede Thorvald fra Ødis-Bramdrup til Kolding. Han fik  arbejde som portør og jernbanearbejder ved det private jernbaneselskab Kolding Sydbaner. Kolding Sydbaner betjente fra 1911 med to banelinjer Koldings sydlige opland. Thorvald bosatte sig i Kolding, i sydlige del af byen ved Sdr. Vang. En del af byen der indtil 1930 hørte til Vonsild Sognekommune.

Thorvald fandt interesse i en pige fra hjemsognet Ødis. Ja, mere end blot interesse. Den 24. februar 1917 giftede han sig 25 år gammel med den 21-årige Marie, der også var fra Ødis Sogn.

Det nygifte par bosatte sig på Piledamsvej 6 nær Sdr. Vang i Kolding. Året efter den 30. december 1918 fik de en søn. Han fik navnet Christian Skou Lygum. Alt så på det tidspunkt lyst ud til for Thorvald og Marie. Men så døde Marie. Blot 16 måneder efter Christians fødsel og kun 24 år gammel. Nu var Thorvald alene med en 16 måneder gammel søn. Og han havde et arbejde at passe. Hvad nu?

En ny hustru

I første omgang blev løsningen en husbestyrerinde, den 35-årige Christine M. Andersen. Thorvald flyttede samtidig fra Piledamsvej 6 til Højbovej 2, der også lå nær Sdr. Vang. Efterhånden var Thorvald blevet vant til store forandringer i sit liv. Og der skulle komme mange flere.

To et halvt år efter Maries pludselige død fandt Thorvald den endelige løsning på sin lille families udfordringer. Han giftede sig igen. Thorvald var nu 30 år gammel, mens sønnen Christian var 4 år.

Thorvalds udvalgte var en 23-årig pige fra Strandhuse, fiskerlejet ved Kolding Fjord. Petra Hansine Poulsen Skjøth var født den 17. januar 1899 som datter af fiskehandler Poul Jørgensen Poulsen Skjøth og hustru Hansine Bertheline født Madsen.

Thorvald og Petra blev den 4. november 1922 gift i Nørre Bjert Kirke. De blev boende på Thorvalds adresse Højbovej 2 i det sydlige Kolding. Thorvald var stadig portør og jernbanearbejder ved Kolding Sydbaner, som havde hovedbanegård i nuværende Sydbanegade i Kolding.

Året efter brylluppet fik de den 2. december 1923 de en søn. Han blev  i Vonsild Kirke døbt Arne Skjøth Lygum. Familien flyttede på et tidspunkt mellem 1923 og 1928 fra Højbovej til Dalbyvej 28, endnu tættere på banegården i Sydbanegade.

Den 11. marts 1928 blev familien forøget med en datter. Hun blev i den nyopførte Kristkirken døbt Gerda Skjøth Lygum. Familien bestod i 1928 nu af Thorvald på 36 år, Petra på 29 år, Christian på 10 år, Arne på 5 år og nyfødte Gerda.

Nye muligheder

Det må være i årene efter Gerdas fødsel, at Thorvald og Petra begyndte at se sig om efter nye muligheder. Muligheder der indebar, at de kunne flytte ud af Koldings tætbebyggede midtby. Og muligheder, hvor de kunne få fødderne under eget bord. Thorvald var nok blev præget af sin hidtil omskiftelige tilværelse, men alligevel har det nok krævet en del drøftelser at lave et nyt stort skifte i familiens liv.

Jeg kan ikke finde det eksakte år for, hvornår Thorvald og Petra erhvervede husmandsstedet ved den store eg på Bramdrup Nørremark nær Bramdrup Nørreskov. Men meget tyder på, at det har været på et tidspunkt mellem 1930 og 1932.

Det virker som om familien trivedes godt i Bramdrup Sogn. Den nu 22-årige Christian var i 1940 på den Jyske Husmandsskole i Borris. Han har sikkert efter konfirmationen, som det var sædvanligt dengang, været ude at tjene på forskellige gårde. Broderen Arne var 17 år i 1940. Helt usædvanligt for en husmandsfamilie var han endnu hjemmeboende. Han havde gode evner og var efter indskolingsårene på landsbyskolen nær Bramdrup Kirke blevet optaget på Kolding Realskole, hvorfra han tog eksamen. I 1940 var 12-årige Gerda indlagt på Kolding Sygehus, men det var åbenbart ikke noget langvarigt alvorligt. Hun var i hvert fald 93 år gammel, inden hun døde i august 2021.

Ud over at drive landbrug dyrkede Thorvald og Petra grøntsager, som de sammen med blandt andet æg solgte til borgere i den nærliggende stationsby Bramdrupdam.

Hvordan gik det børnene fra husmandsstedet under egen på Bramdrup Nørremark? Det er det næste, vi ser på.

Verden venter

Efterhånden flyttede børnene hjemmefra og fik deres egne hjem. Christian blev husmand først i Skads ved Esbjerg, og senere flyttede han med sin familie til Henne Stationsby i Vestjylland. Christian fik tre børn . En af dem var sønnen Thorvald Lygum opkaldt efter sin farfar i Bramdrup. Han blev født i  i 1944. Thorvald begyndte at arbejde som 14-årig og kom i hæren i en alder af 17 år. Fem år senere gik han i beriderlære. I 1981 flyttede han til Italien, hvor han sideløbende med arbejdet som berider begyndte at skrive fiktionsromaner. 

Arne tog som nævnt eksamen. Den benyttede han til at blive jagerpilot. Han blev 24 år gammel i 1947 gift med Anna Sophie Jacobsen fra Højer i Sønderjylland. De bosatte sig i Højer, men Arne arbejdede som jagerpilot med udgangspunkt i Karup. 

I arbejdet som jagerpilot blev han udsat for lidt af hvert.  I januar 1949 måtte han i en Spitfire jagermaskine fra Karup foretage en nødlanding. Ved nødlandingen knækkede flyet i tre dele, men Arne overlevede mirakuløst, men svært skadet. Han genoptrænede og vendte tilbage til gerningen som jagerpilot. Midt under genvordighederne efter flyulykken oplevede Anna Sophie og Arne i september 1949 den glæde, at deres datter blev født. Hun fik navnet Lea Lygum. Allerede i februar 1951 slap Arnes held dog op. Han styrtede nær Kjellerup med en Harvard Mk træningsmaskine. Ved styrtet blev han dræbt.

Drengenes søster Gerda endte på Vestfyn. I Sdr. Åby i Husby Sogn. Som mange andre jyske piger dengang, blev hun tjenestepige på Fyn. I hendes tilfælde på en gård i Nakke i Tanderup Sogn, nabosognet til Husby Sogn.

Mens hun arbejdede i Nakke mødte hun fiskeren Niels Peter fra Sdr. Åby. bekendtskabet blev til ægteskab. I februar 1948 blev Niels Peter Gardermand-Kristensen og Gerda Skjøth Lygum gift i Bramdrup Kirke.

Her i Bramdrup Kirke blev Petras og Thorvalds datter Gerda i 1948 gift med fisker Niels Peter fra Sdr. Åby på Vestfyn.

Deres førstefødte, Inge Lise blev født i Gerdas barndomshjem på Bramdrup Nørremark. Gerda og Niels Peter bosatte sig i den ene ende af et tofamilies hus i Sdr. Åby, tæt på og lige overfor Niels Peters forældres husmandssted. I Sdr. Åby blev sønnen Arne født, opkaldt efter Gerdas døde bror, piloten Arne. Omkring 1960 fik Gerda og Niels Peter en efternøler, Marianne.

Da Niels Peters far, Bertel døde i 1962, flyttede Gerda og Niels Peter med deres familie ind i husmandsstedet overfor, hvor de så boede sammen med Niels Peters mor, Emma. Her blev de i mange år boende tre generationer under samme tag. Datteren Marianne og hendes mand overtog forøvrigt ejendommen i Sdr. Åby, da generationskollektivet ophørte.

Petras og Thorvalds datter Gerda og svigersøn Niels Peter ligger begravet på Husby Kirkegård, i mit hjemsogn på Vestfyn

Egen fortæller historie

Thorvald og Petra blev de sidste ejere af husmandsstedet under egen nær Bramdrup Nørreskov. Nu står egen stovt tilbage og minder om den familie, der fik deres udkomme og levede deres liv på jorden her. Den minder også om husmandslivet i det hele taget her på marginaljorderne i den nordøstlige udkant af den gamle landsby Bramdrup. 

Det kan man godt falder i staver over, når man på sine vandreture i lokalområdet møder egen. Den har meget at fortælle. Familiehistorie, lokalhistorie og historien om vores hastige samfundsudvikling.

Midt i billedet landsbyen Bramdrup i 1955. Øverst i venstre hjørne ses stationsbyen Bramdrupdam ved Vejlevej. Midt i billedet ses den gamle vej mellem Vejlevej og Hvidsminde. Som det ses forløb denne vej over kirkepladsen. Først i 1960´erne blev den nye Bramdrupskovvej anlagt som omfartsvej med et forløb fra hallen til Hvidsminde, udenom pladsen ved kirken.

Der var flere husmandskolonier i Bramdrup Sogn. Jeg har tidligere skrevet om husmandskolonien i Surkjær umiddelbart vest for stationsbyen Bramdrupdam: 

https://ih18.blogspot.com/2023/04/forvandlingen-af-den-sure-jord-til.html 

Ib Hansen, 19. august 2023