Konkurrencestaten udmanøvrerer dannelsesbegrebet i folkeskolen

Konkurrencestaten er i færd med at udmanøvrere det særlige danske dannelsesbegreb i folkeskolen.

Det synes jeg er meget uheldigt læringsmæssigt og på sigt meget skadeligt i forhold til vores danske model for samfundsmæssig udvikling, demokrati og velfærd. 

Denne udmanøvrering af dannelsesbegrebet er ikke i overensstemmelse med den helt særlige danske tradition, der har præget udviklingen af folkeskolen, demokratiet og vores politiske kultur gennem mange generationer.

Konkurrencestaten kapper rødderne

Når politikerne så ensidigt fokuserer på udviklingen af en konkurrencestat og så drastisk kapper rødderne til de traditioner, der er unikt danske, så spiller de hasard med vores fremtid. Politikerne fra begge sider af det politiske spektrum er i disse år i færd med at kappe de rødder over, som skal give den fornødne indsigt, energi, vilje og folkelige medejerskab til den udvikling og omstilling, som det danske samfund nødvendigvis må gennemleve for at kunne leve op til nutidens og fremtidens udfordringer. 

Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de modeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot. Økonomernes ensidige fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og læringspotentialet. Et potentiale vi gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark, og som har skabt flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne: et af verdens lykkeligste folkeslag, et af verdens rigeste folkeslag, en af Europas stærkeste økonomier, et af verdens sikreste og tryggeste samfund, verdens bedste retssamfund, et folkeslag med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører. Danske elever der ligger i toppen, når det gælder glæde ved at gå i skole, danske elever ligger på eller over gennemsnittet i internationale undersøgelser, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater. Det er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering.

Det er vigtigt for et samfund som det danske at have de pædagogiske og samfundsmæssige rødder i orden. Jeg har derfor samlet nogle, hvad jeg vil kalde opbyggelige pædagogiske citater, som jeg personligt finder beskriver nogle væsentlige sider ved dansk pædagogik, undervisning, folkeskole og demokrati. Nogle væsentlige sider, som man skal passe på ikke at smide ud med badevandet. 

Opbyggelige pædagogiske citater

Skolen ”må (...) for det første ikke gøre oplysning eller sig selv men livets tarv til sit øjemed” (N.F.S.Grundtvig. 1838)

”Oplysning har jeg næppe så godt greb på, som jeg har på oplivelse. Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på engang” (Kristen Kold. 1866)

”… et Folks kultur kan måles ved dets evne til at forandre og forbedre sine livsvilkår og krav; jo mere udviklingsdygtighed et folk rummer, desto højere er det kultiveret." (Vilhelm Rasmussen. 1899)

"Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse" (Peter Sabroe o. 1910)

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)


”Demokrati er derfor en livsform. Man tilegner sig den ved at leve den igennem sit privatliv - i forhold til familie, naboer og foreningsliv. Det bliver en tankegang - en holdning, der gennem hele livet udmøntes ved handling og gennemstrømmer samfundet". (Hal Kock. 1945)

”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.” (Albert Camus. 1947)

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” (Julius Bomholt. 1953)

"Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen". (K. E. Løgstrup. 1981)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourts roman ”Angelas aske”. 1996)

"Den måde, hvorpå læreren præsenterer sig selv, vil være en faktor, som vil få stor indflydelse på læringskulturen. Den skal indeholde nogle komponenter, som sender nogle andre signaler. Hvordan læreren ”optræder”, kommer ind i rummet, betragter de unge, reagerer på forstyrrelser, det bliver i sig selv et spørgsmål om stil, med hvilken man viser faglighed, imødekommenhed og ro, træffer hurtige beslutninger, demonstrerer rutine og lejlighedsvis fascination." (Thomas Ziehe. 2001)

"...den grundholdning, som udtrykkes gennem anerkendelse, må være selve den kerne, som pædagogik er gjort af. I mødet med den anden må der være en anerkendelse, en respekt og en forståelse til stede." (Axel Honneth. 2004)

”Viden og kærlighed er den samme mentale aktivitet; for at forstå en ting må man elske den, for at elske en ting må man forstå den.” (Scharmer. 2006)

Refleksion og selvstændig stillingtagen

Citaterne er væsentlige for mig og giver efter min mening god anledning til at kunne reflektere over, hvordan vi som samfund også fremover løbende kan levendegøre og livliggøre et folkeligt demokrati, der afspejler og afspejles i folkeskolen. Det vigtige dannelsesbegreb er som nævnt efter min mening desværre i iveren efter at skabe en konkurrencestat ved at blive udmanøvreret i det danske uddannelsessystem. Dannelsesbegrebet må tilbage på dagsordenen. Selvfølgelig ikke på bekostning af kulturteknikkerne som læsning, stavning og regning, men disse fag er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå kundskaber, færdigheder, dannelse og evne til at kunne påtage sig sit medborgerlige ansvar.

Citaterne er subjektivt valgt ud fra, hvad jeg gennem årene i min læsning er stødt på af spændende udsagn, der har gjort indtryk på mig og har været med til at danne mine personlige pædagogiske grundlæggende holdninger. 

Pædagogik er samfund, og samfund er pædagogik

Nogle citater vil man måske studse over, jeg kalder pædagogiske citater. De er valgt, fordi jeg som nævnt mener, at undervisning, pædagogik og opdragelse  ud over læring af nyttige kundskaber og færdigheder i form af de grundlæggende kulturteknikker også handler om dannelse, almendannelse og medborgerskabsduelighed. Borgerne må på et oplyst grundlag kunne leve og medvirke i et demokratisk samfund. Opdragelse, dannelse og uddannelse må være med til at sikre det enkelte menneske evnen til at være pilot i eget liv og til at kunne tage stilling til både egne og samfundsmæssige udfordringer.

Bekræftende og ikke-bekræftende udsagn

Folkeskolen skal selvfølgelig, som den altid har gjort, forandre sig i takt med, at samfundet forandrer sig, men det skal ske på en kontinuerlig og reflekterende måde. Måske er det ikke altid kun samfundet, der skal forandre folkeskolen. Men folkeskolen skal, når det er nødvendigt, medvirke til at skabe positive forandringer af samfundet og det enkelte menneskes vilkår og muligheder. Derfor må folkeskolens pædagogiske og demokratiske rødder ikke kappes over. Rødderne skal give den fornødne energi og det fornødne engagement til at gennemføre de fornødne forandringer.

Vi har alle en forpligtelse til at være åbne over for såvel bekræftende og som ikke bekræftende udsagn om folkeskolens og samfundets udviklingsretning. Det er farligt, hvis man alene via automatreflekser hager sig fast i de udsagn, der bekræfter den opfattelse, man på forhånd selv har. Man må også reflektere over de ikke-bekræftende udsagn, man møder på sin vej, og som måske kan skabe holdningsændringer hos en selv. Men man må have en ballast, der giver mulighed for at vurdere de ikke-bekræftende udsagn. De udvalgte citater har som nævnt haft betydning for min pædagogiske dannelse. Men valget af citater er absolut ikke et udtryk for, at jeg er enig i alt, hvad de pågældende citerede står for, men  som nævnt, er det vigtigt også at kunne reflektere over ikke-bekræftende udsagn.

Bekræftende og ikke-bekræftende udsagn om folkeskolen

Produktivitetskommissionen foreslår, at man undersøger muligheden for privatisering af folkeskolen. Det skal efter kommissionens mening være muligt for private at trække overskud ud af en privatiseret skole.Et sådant forslag giver anledning til mange overvejelser og sætter gang i automatreflekserne. Det er godt nok.

Så må man selvfølgelig efterfølgende overveje sine automatreflekser og analysere, om de  holder for en nærmere prøvelse. Hvis der er forskellige firmaer, der skal ind, kan man vel ikke længere tale om samfundets fælles folkeskole. Fællesskabets skole. 

Det bliver en anden opgave at være ansat i en sådan privatdrevet skole. Ud over at sikre elevernes gode læring, skal man som ansat også medvirke til, at ejerne og investorerne får et afkast. Det er en helt central overvejelse. Hvordan vil læring, dannelse og uddannelse blive varetaget, når de ansatte ikke længere er ansatte i folkeskolen.

Det er folkeskolens ansatte som i virkeligheden nu er dem, der udfylder den samfundsmæssige meget vigtige opgave, det er at sikre børn og unges udvikling, uddannelse og dannelse og ikke mindst at sikre, at den negative sociale arv brydes, så flere borgere i fremtiden mestrer at være pilot i eget liv. 

Hvordan vil en privat virksomhed forholde sig til "bøvlede børn" og børn og forældre i udsatte positioner. En ekstraordinær indsats vil kunne gå ud over det overskud, der kan trækkes ud af virksomheden. Vi har  allerede erfaringer, der viser, at de nuværende private skoler sorterer kraftigt i de elever, de optager. 

Hvad gør vi efter en udlicitering af folkeskolen med de elever ingen vil have? Jeg må straks bekende mig til, at jeg hører til dem, der mener, at folkeskolen er helt nødvendig, når det gælder at sikre og udvikle sammenhængskraft i det danske samfund. Og det på tværs af sociale og kulturelle grupperinger. Før havde vi kirken og forsvaret, hvor befolkningen kunne mødes på tværs af rige og fattige, veluddannede og ikke veluddannede. Nu har vi kun folkeskolen tilbage, og den er under stort pres i forhold til at kunne opretholde mangfoldigheden og det menneskelige møde på tværs. 

Et lille øjeblik vil jeg glemme alt om nutidens trakasserier og være meget højtidelig på folkeskolens vegne. Højtideligt sagt. Folkeskolen – er en funklende juvel i det danske demokrati. Det fælles skolesystem vi i dag kalder folkeskolen har siden starten i 1814 evnet at udvikle sig i takt med samfundet. Undervisningen har ændret sig i samspil med tidernes krav til børns uddannelse og med skiftende opfattelser af pædagogiske metoder. Hvilke fag der var nødvendige, og hvilke idealer børnene skulle opdrages efter. Landets mange lokale folkeskoler udgør tilsammen den Folkeskole, som omtales i Grundlovens § 76 ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i Folkeskolen”. Folkeskolen giver eleverne nyttige kundskaber, færdigheder og personlig alsidig udvikling. Herudover er åbenhed, gå på mod, medmenneskelighed, evne til at omgås og samarbejde med alle mennesker, resultater der kan lægges til, når regnebrættet over folkeskolens resultater gøres op. 

Hvis folkeskolen ikke får den nødvendige status og etos, så kan folkeskolereform og overenskomster ikke skabe forbedringer. Og det gode er, at det kan folkeskolen og dens ansatte selv delvist påvirke. Sæt mere fokus på folkeskolens gode resultater.

Folkeskolens gode resultater viser sig mange steder. Færdigheds- og kundskabsniveauet generelt i det danske samfund giver os plads blandt verdens rigeste nationer. Danske unge scorer højest i internationale undersøgelser i forhold til medvirken i og viden om demokratiet. Vi ligger højest i verden, når det gælder elevernes glæde ved skolen. Danskerne er verdens lykkeligste folkeslag.  Og vi er et af de lande i verden, der har mindst social uro. 

Vi skal varme os ved folkeskolens gode resultater, men ikke lade os nøje med det. Vi skal varme os ved, at langt de fleste forældre bakker os op, men det gælder ikke borgerne i al almindelighed. De bygger alene deres vurdering på deres egen skoletid, og det de hører i pressen. Der er mange, der taler folkeskolen ned. Gør folkeskolens selv det? Eller taler folkeskolens ansatte den op? Hvordan kan økonomerne i en produktivitetskommission overhovedet få den ide at udlicitere en så central og fundamental samfundsinstitution som folkeskolen?

I fremtidens folkeskole skal eleverne selvfølgelig fortsat lære nyttige faglige kundskaber og færdigheder. Men samtidig skal eleverne i endnu højere grad udvikle alsidige kompetencer som kreativitet, innovation, samarbejds- og problemløsningsevne. Kompetencer som samfundet har brug for. 

Folkeskoleeleverne får herudover gennem en demokratiets og mangfoldighedens skole helt unikke muligheder i forhold til den menneskelige vækst og forståelse, der følger af deltagelse i forpligtende fællesskaber præget af mangfoldighed. Det kræver, at det omgivende samfund giver folkeskolens ansatte den respekt, tillid og status, der svarer til vigtigheden af den opgave, de udfører i relation til børn og unges læring, uddannelse og dannelse. 

Folkeskolen er værd at kæmpe for. Når man skal analysere og reflektere over nye tiltag og overraskende forslag, er det vigtigt at klargøre sig, hvad der er  bekræftende udsagn, og hvad der er ikke- bekræftende udsagn i forhold til ens egen umiddelbare mening.

Man kan have en tendens til at tage bekræftende udsagn til sig og med en automatrefleks afvise ikke- bekræftende udsagn. Det er vigtigt, at folkeskolens ansatte også beskæftiger sig med de ikke- bekræftende udsagn. Efterfølgende kan man så flytte sig eller beslutte at holde fast i sin egen mening.

Ved en analyse af folkeskolens nuværende situation og udfordringer kan man vælge at holde fast i en peptalk gående på optimisme for fremtiden og de nye muligheder fremtiden bringer. Denne tilgang fravælger jeg, da jeg tænker, at det nok ikke lige er tiden i forhold til de mange følelser lærerne på nuværende tidspunkt forståeligt nok stadig kan have i forhold til begreber som damptromling, angreb og overgreb, matchfixing og lignende af samme skuffe, som har været bragt på banen i forbindelse med lærerlockouten og det efterfølgende regeringsindgreb. 

Man kan også vælge en  medlidenhedstilgang i forhold til, hvor synd det er, at det omgivende samfund ikke udstråler en etos af agtelse, værdsættelse og anerkendelse i forhold til folkeskolen og lærerarbejdet. Jeg fravælger også denne tilgang, fordi jeg tænker, at en sådan ”hvor er det synd for os”- tilgang ikke kan bruges til noget som helst. Og slet ikke til at bearbejde og komme videre efter lock-outens frustrationer.

Jeg vælger istedet at overveje og redegøre for mit syn på, hvilket fundament jeg mener er vigtigt at bygge lærerarbejdet på fremover. Og samtidig ønsker jeg at tilkendegive stor opbakning til folkeskolen og til lærerne.  Men jeg vil ikke bare komme med en jubel- og lalleglad holdning om, at alt er godt, og at der ikke er steder, hvor noget kan gøres endnu bedre. En sådan jubel- og lalleglad tilgang, mener jeg ikke ville være respektfuld og anerkendende i forhold til det vigtige arbejde, lærerne udfører.

En ordentlig tilgang til udvikling af folkeskolen og lærerarbejdet må efter min mening bygge på anerkendelse, positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger. Det vil jeg så prøve på!

Ud fra denne tilgang vil jeg tage udgangspunkt i den australske professor John Hattie, der i foråret 2013 var  på besøg i Danmark. Han holdt nogle foredrag, hvor han sagde mange rigtig fornuftige ting om Folkeskolen.

Han sagde blandt andet: Danmark har nogle lærere, der er fantastiske.
Folkeskolen er omgivet af succes, …  Jeg er helt enig med ham.
Men han siger også: Folkeskolen er omgivet af succes, men det ser man ikke ud fra det image, lærerne skaber af sig selv. Her er jeg også enig.

Det er nok et ikke bekræftende udsagn i forhold til lærernes egen selvforståelse. Det beklager jeg, men jeg mener ikke desto mindre, at Hatties påstand er rigtig. Efter min mening formår folkeskolens ansatte, ledere og organisationer ikke at komme ud med det budskab, at der er meget at være stolte af, og at de har et meget vigtigt job, som de er forfærdelig glade og stolte af at have. I stedet benytter de alt for mange gange lejligheden til at hænge det snavsede vasketøj til offentligt skue. Og borgerne får nogen gange den opfattelse, at hvad de læser sker i den ene ende af landet nok også sker i den anden ende.  

Desværre bliver  folkeskolens etos og opbakning ikke styrket i befolkningen ved hele tiden at fortælle, hvor vanskelige elever og forældre, folkeskolen har. De er nu engang, som de er. Det hjælper heller ikke at fortælle, hvor dårligt arbejdsmiljøet er, hvor hårdt det er at være lærer, og hvor meget bedre det ville blive med bevilling af flere ressourcer. Selv om det sidste selvfølgelig er vigtigt nok.

En sådan tilgang italesætter, at folkeskolen suges ned i en Bermudatrekant af trøstesløshed og negativisme og fremmer en opfattelse hos forældre og borgere af forarmethed, og af at ingenting kan lade sig gøre. Konsekvensen er fravalg af folkeskolen og manglende opbakning til folkeskolen og dens ansatte. Nu vil jeg ikke misforstås. Jeg synes, vi skal arbejde endnu mere og endnu bedre med at forebygge dårligt arbejdsmiljø og arbejdsbetinget stress og sikre de nødvendige ressourcer.  Ikke alt, men rigtig meget kan vi med de ressourcer, vi har, selvom vi kunne ønske os flere. Men vi må italesætte, at job i folkeskolen er samfundets vigtigste job, og at der grund til at være  stolt af at arbejde i folkeskolen. 

Folkeskolens ansatte bør udstråle stort selvværd, stor selvrespekt og faglig professionalisme samtidig med, at de viser lydhørhed i forhold til andres ideer og ønsker. Pointen er, at en effekt der fremmer samfundsmæssig anerkendelse og opbakning bedst opnås ved at italesætte og fokusere på det, der udfordrer og fremmer elevernes læring. John Hattie siger det på denne måde:Troværdige og tydelige lærere, feedback og dialog mellem eleverne lagt bevidst til rette af læreren er (blandt de) allermest effektive metoder, man kan sætte ind i undervisningen, og som rykker langt mere end den strukturelle tilgang.

En sådan tilgang tror jeg er vigtig, når man skal italesætte udviklingen af en positiv etos og status omkring folkeskolen og lærerne. 

Produktivitetskommissionen har efter min bedste overbevisning overset denne tilgang, og forfalder til automattænkning at skabe effektivitet og kvalitet gennem en strukturel tilgang i form af konkurrenceudsættelse og forretningsdannelse.

Når frustrationerne over lærerlockouten har lagt sig- og dem skal der i en periode være plads til - så må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Ledelse kan ikke udføres af én part, men kræver både de formelle lederes og de ansattes indsats og respekt for hinandens forskellige roller.

For mig er moderne ledelse, at lederne fortsat viser tillid til de ansatte. Giver medansvar til de ansatte. At de ansatte tager ansvaret på sig. At ledere og ansatte viser gensidig anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger. Den populære disciplin abekastning - om at bare den anden part var lidt mere medgørlig, så vil alt blive såre godt- giver ingen mening. Den vil tvært i mod medføre en boomerang, der vil ramme folkeskolen og dens ansatte i baghovedet i form af fortsat mangel på samfundsmæssig opbakning omkring arbejdet i folkeskolen. Ingen tvivl om at god ledelse er en af nøglerne, der skal arbejdes med, når  der skal ske sikring og udvikling af god folkeskole.  Men god ledelse skabes kun i et forpligtende samarbejde mellem ledere og ansatte. God ledelse kan ikke opnås uden de ansattes konstruktive medvirken. 

Og så risikerer jeg lige alligevel det ene øje i forhold til det  ikke at holde en peptalk og risikerer at nærmere mig noget, som nogen måske vil betegne som at være lalle- og jubelglad. Men alligevel. Jeg prøver, 

Jeg tror på 
-       At glade lærere giver
-       Glade elever
-       At glade elever giver
-       Glade forældre
-       At glade forældre giver
-       Glade borgere og
-       At glade forældre og borgere giver
-       Glade politikere og
-       At glade politikere hellere vil investere i noget, der omtales med glæde end i noget, hvor man har opfattelsen af trøstesløshed og negative spiraler.

Det er vigtigt at italesætte en sådan positiv spiral. Det er et middel til at komme ud af frustrationernes negative spiral og opnå den status, anerkendelse og etos som lærerfaget har brug for, og som lærerfaget fortjener. Folkeskolens brugere og ansatte skal blive bedre til at vise kommunikere de konkret gode resultater, folkeskolen kan opvise og huske at italesætte de gode resultater over for både forældrene og borgerne. 

Folkeskolens kvalitet har i de senere år udviklet sig enormt. Og det er folkeskolens lærere og ledere, der har drevet de gode resultater frem. Der er virkelig noget at være stolt af. Den stolthed skal også også vises i forhold til omgivelserne. 

En international rapport, PIRLS-rapporten placerer Danmark som nr. 5 i en verdensomspændende undersøgelse af elevernes læsekundskaber i 4. klasse. En anden international rapport, TIMMS-rapporten placerer de danske elever som nr. 9 i matematik og natur/teknik. Siden 1995 har danske elever forbedret deres kompetencer inden for matematik og natur/teknik svarende til et helt klassetrin. Der er ikke mange, der har hørt om PIRLS og TIMMS, hvor den danske skole har topplaceringer, men næsten alle har hørt om PISA, hvor den danske folkeskole for nogle år siden blev placeret cirka i midten blandt de undersøgte landes skolesystemer.

Åbenhed, gå på mod, medmenneskelighed, evne til at omgås og samarbejde med alle mennesker med alle baggrunde og af alle observanser - er resultater, der kan lægges til de flotte faglige resultater, når regnebrættet over folkeskolens samlede resultater gøres op. Det er der heldigvis nogen, der har opdaget og nu råber vagt i gevær mod niveaudeling og social segmentering af skolerne. 

Rapporter fra internationale undersøgelser viser, at danske unge internationalt set er dem, der ved mest om demokratiet, og at de har lyst til at indgå i demokratiet med dets rettigheder og pligter. Danske elever er verdensmestre i glæde ved at gå i skole. Folkeskolens gode resultater viser sig mange steder. Færdigheds- og kundskabsniveauet generelt i det danske samfund giver os plads blandt verdens rigeste nationer. Danskerne er verdens lykkeligste folkeslag.  Og vi er et af de lande i verden, der har mindst social uro. Både avisen Financial Times og tv-stationen CNN har på det seneste interesseret sig for, hvorfor et land kan være både rigt, lykkeligt og næsten uden social uro.

Det at trives med at gå i skole er selvfølgelig i sig selv ikke tilstrækkeligt. Men det er en nødvendig forudsætning for at lære. Erfaring i forhold til glæde ved at gå i skole er helt grundlæggende for som voksen at kunne indgå i den livslange læring, der er nødvendig, når vi fortsat som samfund skal klare os i den internationale konkurrence. Det er derfor, finske skoler og det finske undervisningsministerium kommer til Danmark for at lære, hvordan man kan sikre elevers glæde ved at gå i skole. Eleverne i Finland er nemlig ikke så glade som de danske i forhold til at gå i skole. 

På denne baggrund er der efter min bedste overbevisning ingen grund til at spille jeopardy med folkeskolen. Produktivitetskommissionens forslag om forretningsgørelse med hertil hørende konkurrenceudsættelse er efter min mening en særdeles risikofyldt gang jeopardy. 

2014 - de mange historiske jubilæers år

2014 er de mange historiske jubilæers år:
200-året for folkeskolen
200-året for adskillelsen af Danmark og Norge
165-året for slaget ved Kolding 23.april 1849 - et af de få slag Danmark tabte i Treårskrigen
150-året for krigen 1864 med tabet af Sønderjylland, som så kom under tysk herredømme i 56 år til efter Første Verdenskrig og afstemningen i 1920
100-året for starten på 1. verdenskrig, hvor Danmark var neutralt, men hvor 30-35.000 dansksindede sønderjyder, da Sønderjylland jo var tysk, blev tvunget i tysk krigstjeneste og 5000 af dem blev dræbt og mange fysisk og sjæleligt lemlæstet for en sag, der ikke var deres.

Der udkommer i anledning af jubilæerne mange spændende bøger. Informations Forlag udsendte i sidste uge en fantastisk god bog af Hew Strachan: Første Verdenskrig. Her gennemgår han, hvordan Første Verdenskrig knækkede det tyske, det russiske, det østrig-ungarnske og det tyrkiske imperium, udløste Den Russiske Revolution og tvang et modstræbende USA ind på verdensscenen, hvor de jo så lige siden har spillet en afgørende rolle. En meget anbefalelsesværdig bog.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=265482656941049&set=a.230989237057058.1073741838.100004379498486&type=1&relevant_count=1

Folkeskolen er en vidensarbejdsplads og er ikke samlebåndsarbejde.

Folkeskolen er en vidensarbejdsplads og er ikke samlebåndsarbejde.Så er den officielle fejring af folkeskolens 200 års jubilæum begyndt. Det sker for mig at se i en ledelsesmæssig krise i folkeskolen. En krise affødt af regeringsindgrebets lov 409 i lærernes tjenestetid. Lov 409 bygger på en industrisamfunds tankegang om opgørelse af lærernes tjenestetid ud fra en "brikke ind- brikke ud" model. Nu kan alene lokale politiske, administrative og daglige ledere bøde på de negative virkninger af lov 409 ved lokalt at indføre mere moderne ledelsesmetoder. Demotiverede, illusionsløse og frustrerede medarbejdere har aldrig hverken i privat eller offentlig virksomhed skabt omstilling og bedre resultater. Folkeskolereformen kommer til at lide herunder, hvis det ikke lykkes lokalt at skabe en anden stemning. I modsat fald vil elevernes læring, dannelse og uddannelse lide skade. Men uanset disse forhold skal der lyde et stort tillykke til folkeskolen og de ansatte med 200 år-jubilæet:

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5427838/fremtidens-ledelse-i-folkeskolen/
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6401868/tillykke-til-folkeskolen/

Tilbagetoget fra Dannevirke 5. februar 1864

I dagene 5.- 6. februar for 150 år siden i 1864 trak den danske hær sig tilbage fra Dannevirke. Det var i modstrid med folkestemningen og den politiske stemning, men en militær nødvendighed. Tilbagetoget er skildret på Niels Simonsen maleri, der hænger på Frederiksborgmuseet og indgår i enhver historiebog om 1864. Næsten 40.000 danske soldater samt hele den danske feltartilleri- og vognpark drog under ekstremt vanskelige betingelser tilbage mod Flensborg og Dybbøl. 14 timer i træk marcherede soldaterne i den mørke nat og på spejlglatte veje med vinden og sneen piskende ind i hovedet fra nordvest og termometeret visende ned til ÷10°C. Bagtroppen var i ildfægt med østrigske forfølgere. På trods af disse ekstreme forhold frøs kun 10 mand ihjel under tilbagetoget, 120 blev fanget og 173 deserterede undervejs. Niels Simonsen får denne præstation fantastisk levende skildret i sit maleri. Man føler næsten man er der. Billedet anvender jeg selvfølgelig også i det foredrag, jeg har lavet om krigen 1864: "Overmod og romantik 1863-64".