Almendannelse som demokratisk dannelse

"En del af uddannelsessystemet er alment dannende. Det retter sig ikke direkte mod erhvervsfunktioner, men vedrører dannelsesspørgsmål af almen karakter. Der er tradition for at omtale disse forhold som almendannelse. Og det almene henviser så til i hvert fald tre forhold. Det drejer sig om noget, der er – eller ønskes at være – alment udbredt i befolkningen: Dannelse for alle. Det drejer sig desuden om udvikling af alle sider af personen, kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske, kommunikationsmæssige osv.: Alsidig dannelse. Og endelig drejer det sig om forhold af almindelig interesse, dét der vedkommer os alle: Almindelig dannelse.

Hertil kan man føje to yderligere bestemmelser af det almene i almendannelsen; nemlig en fjerde betydning, der drejer sig om evnen til at forstå sig selv som født ind i en kulturel tradition med værdier og normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men heller ikke absolutte og uforanderlige: Kulturel dannelse. Og endelig den femte betydning, som drejer sig om spændingsfeltet mellem individualitet og fællesskab, at udvikle evnen og viljen til at være aktiv deltager i de mange fællesskaber, hvor der på alle niveauer udøves og træffes beslutninger om magt og fordeling, om ret og rimeligt, og om gensidige forventninger: Politisk dannelse."

Sådan skrev professor Karsten Schnack blandt andet  i en artikel
"Almendannelse som demokratisk dannelse"  i Undervisningsministereriets tidsskrift Uddannelse nr. 3/2003:
http://udd.uvm.dk/200305/udd200305-03.htm?menuid=4515

Almendannelse kontra "nyttige borgere for staten"
Almendannelse i dens fem fremtrædelsesformer er altså det, der adskiller en demokratiets folkeskole fra de skoler, vi har haft i Danmark op gennem århundrederne, før demokratiet blev indført. Enevoldskongerne havde det meget snævre mål for enevoldsstatens skoler, at de skulle gøre eleverne "til gode kristne og nyttige borgere for staten".

Men nu lever vi jo i demokratiets tidsalder. Så må folkeskolereformen vel have udvikling af det almentdannende som en af sine vigtigste formål? Politikerne udtaler jo ved festlige lejligheder, at folkeskolens formål er "dannelse og uddannelse".

Så må man vel i de politiske partiers aftalegrundlag bag den nye folkeskolereform kunne finde, hvad politikerne vil med dannelsesbegrebet i fremtidens ny folkeskole?

Forligspartierne bag folkeskolereformen har i deres forligspapir fra 7. juni 2013 beskrevet, hvordan og hvad de vil følge op på i forhold til resultatet af folkeskolereformen. Og det har de så for øvrigt hyret et internationalt konsulentfirma til at hjælpe med.

Fokus på operationelle resultatmål for de nationale mål
I aftalepapiret -http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx-  om folkeskolereformen står følgende om opfølgning på resultater:

"Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling.

Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:
• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges. "

Gode og fine intentioner som jeg ikke kan være uenig i. Men det ser noget snævert ud og minder meget om nogle PISA-mål, der alene skal skabe nyttige borgere for konkurrencestaten.

Manglende fokus på almendannelse og medborgerskab
Hvor er det almentdannende og demokratiske henne? Disse forhold ser ud til at være henvist til skåltalerne og har ikke fokus i aftalepapiret. Men demokrati og almendannelse i ovennævnte fem fremtrædelsesformer er dog meget vigtige og helt afgørende, når det gælder at bryde negativ social arv, skabe lige muligheder og støtte borgerne i at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar i et demokratisk samfund. Har man fra forligspartiernes side blot glemt at beskrive partiernes forholden sig til folkeskolens opgaver i relation til dannelse og demokrati? Eller har man bevidst i tavshed forbigået disse nok så fundamentale aspekter i en demokratiets folkeskole? I givet fald - hvorfor?

Tur i det pædagogiske landskab

Grove overgreb, barske flytninger, fantastisk tilpasningsevne, mistrivsel, skadefryd, trivsel, opblomstring og fuldt flor.

Dette er ikke en beskrivelse af børne- og uddannelsesområdet, men essensen af en tur rundt i min have. Enhver lighed med en tur rundt i det pædagogiske landskab er tilstræbt.

På turen rundt i haven møder jeg æbletræet, der efter haregnav i en barsk vinter for mere end 30 år siden blev flyttet til en sydgavl for at få lidt ekstra lys, varme og omsorg, og som nu trives fint som espaliertræ. Husker hvor ked jeg var af, at mit nyplantede æbletræ var udsat for et sådant barsk overgreb. Skammer mig samtidig ved erindringen om, at jeg fik det lidt bedre, da jeg kiggede på naboernes nyplantede frugttræer og så, at de også var gnaverskamferede.

Omsorg skal der til 

Næste møde er den tidligere så smukke, røde rododendron fra min moders have. Den har oplevet først at blive flyttet fra en fynsk landhave til en fynsk rækkehushave, begge steder med god jord, og nu er den så flyttet til en sydjysk lerjordshave. Lidt forpjusket er den, men omsorg og pleje i form af beskæring, gødning og tilførsel af sur jord skal nok få den til igen at belønne haveejeren med et fint blomsterflor.

Stopper op i køkkenhaven ved hindbærbuskene bragt til min have fra mit barndomshjems køkkenhave. Utrætteligt har de uanset vejret gennem nu mere end 30 år hver sommer leveret velsmagende bær. Hindbærsmagen bringer hvert år gode erindringer om nogle dejlige lange, lyse sommerferier. I erindringen altid somre med masser af solskin og oplevelser, og det uanset, at sommerferien ikke stod på ferierejser, men indeholdt masser af udfoldelser ved skov og strand i barndomslandets nærområde. 

Under hindbærbuskene trives og storblomster hvert forår de gule kodrivere, jeg engang fra en kalkrig sydvendt vestfynsk markvold flyttede til min have i det jyske. Også de fynske vilde hvide syrener står i fuldt flor. Fantastisk tilpasningsevne uanset den barske omflytning.

Refugium

Passerer forbi to æbletræer, der sammen med en hængekøje og en stråhat er en gave fra gode kolleger, engang jeg fyldte rundt. Husker, hvordan kollegerne i gule vejmandsjakker lavede afspærringer, målte op og plantede træerne, så de passede til hængekøjen. Gad vide om der var bagtanker med netop en hængekøje!

Et af havens mest spændende træer er en gave fra en anden kollega til en anden rund fødselsdag, nemlig mit søjleformede tempeltræ, ginkgo biloba. Bladene er anvendelige som medicin mod svampe- og bakterieinfektioner. Dejligt når gode kolleger viser omsorg og giver gaver, der retter sig mod afslapningsmuligheder, velvære og velbefindende.

Haven er et refugium, som giver mange sanseoplevelser og refleksioner. Modvirker stress og jag og er med til at sætte dagligdagens små og store, gode og dårlige oplevelser i perspektiv. Har for øvrigt hørt, at man kan få recept på behandling i sansehaver som middel mod stress og depressioner. Arboretet i Hørsholm har indrettet en sådan sansehave.

Plante smil og plante solskin

På mange måder minder en tur rundt i min have om de ture, jeg gennem tiden løbende har foretaget til institutioner og skoler. Eller de oplevelser jeg har haft som lærer og skoleleder.  I begge tilfælde har jeg mødt dedikerede voksne og delt erfaringer med dem om børn og unge med meget forskellige opvækstvilkår. Langt de fleste trives fint og har det vældig godt. Nogle har det mindre godt. Og et lille antal kommer med en familiebaggrund præget af mistrivsel og misrøgt. Men i alle tilfælde møder de nogle dygtige og engagerede voksne, som med smil, omsorg og indsigt hjælper dem til den bedst mulige udvikling og læring. Giver dem fremtidsperspektiv. Og forsøger at hjælpe dem til at kunne kompensere for de ødelæggelser, de måtte være blevet udsat for. 

Besøgene rundt i det pædagogiske landskab har givet og giver mig anledning til refleksioner over vores arbejde med børn og unge. Hvordan giver vi dem det bedst mulige liv, mens de er i vores varetægt? Hvordan ruster vi dem bedst muligt til de sorger og glæder, de møder på deres vej videre i livet? Hvordan sikrer vi dem den bedst mulige udrustning til det hele liv: familieliv, kulturliv, fritidsliv, erhvervsliv og samfundsliv? Hvordan fastholder vi glæde og energi i vores eget arbejdsliv?

Ansatte i dagpasnings- og undervisningsområdet laver generelt et flot stykke ”gartnerarbejde” uanset på hvilken plads indsatsen gøres. Alle er uundværlige  gartnere i den store pædagogiske og undervisningsmæssige have. Det kalder på respekt og anerkendelse. Det fortjener de.

Demokratisk dannelse er vigtig i folkeskolen

Demokrati kommer ikke af sig selv, men kræver viden, holdning og indsats. Et eksempel er, at der skulle gå 66 år efter indførelsen af en "demokratisk" grundlov i Danmark, inden kvinder fik stemmeret og var valgbare til Folketinget.

Den 22. april 1918 stemte kvinder for første gang til Folketinget og var valgbare. Valget resulterede i, at 4 kvinder blev valgt ind i Folketinget, der på det tidspunkt havde 140 pladser. Kvindelig stemmeret til Folketinget var blevet fastlagt ved en ændring af Grundloven 5. juni 1915. Kvinder havde haft stemmeret til kommunalvalgene fra 1908.

Danmark var det tredje land i Europa, hvor kvinderne fik fuld stemmeret – efter Finland (1906) og Norge (1913). Bemærkelsesværdigt, at det er under 100 år siden, man besluttede, at demokratiet også omfattede den halvdel af befolkningen, der er kvinder. Vi havde på det tidspunkt haft en "demokratisk forfatning" i form af Grundloven i 66 år!!!

Dannelse og demokrati hænger sammen
Vi må aldrig glemme, at demokrati ikke er noget givet, men noget vi skal kæmpe for og involvere os i hver dag. Det kræver oplysning, tolerance, fordomsfrihed og ikke mindst evne til at se  historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver.

Derfor bør dannelsesaspektet også fortsat være centralt i folkeskolen. I skolen skal eleverne dannes til at kunne påtage sig deres medborgerlige ansvar, som undervisningsminister J. Bomholt formulerede det i 1953.

Redskabsfag er værktøjer for dannelse
Forudsætningen for dannelse er, at eleverne behersker redskabsfagene, som fx læsning, stavning og regning. Disse fag er ikke mål i sig selv, men midler til at opnå nyttige kundskaber og færdigheder og ikke mindst dannelse. Det er dannelsen, der karakteriser et civiliseret, tolerant, fordomsfrit og oplyst menneske. Nutidens ensidige fokusering på redskabsfagene er meget betænkelig. Men det betyder jo ikke, at kvaliteten i disse fag ikke skal hæves. Man skal blot huske, at de er midler ikke mål. Målet med folkeskolen bør være at uddanne og danne eleverne til hele livet. Familielivet, kulturlivet, fritidslivet, samfundslivet og erhvervslivet. Og alle områder må anses for at være ligeværdige.

Ledelsesmetoden "brikke ind - brikke ud" giver dårlige resultater

Jeg fremsatte i august 2013 i Kolding Ugeavis følgende synspunkt om behovet for moderne lederskab i folkeskolen. Synspunktet er vist fortsat meget aktuelt:
»Reformerne giver selvfølgelig mange udfordringer af administrativ, organisatorisk og økonomisk art. Men den største og vigtigste opgave er at sikre, at medarbejderne ikke føler sig sat uden for indflydelse. Hvis det sker, får vi en psykologisk blokering, der ikke fremmer den kvalitetsudvikling af folkeskolen, der er lagt op til."

Kolding Ugeavis:

Onsdag den 7. august 2013, 13:40

En rundspørge, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Skolelederforeningen, viser, at mere end hver tredje skoleleder på landsplan ikke føler sig klædt helt på til at løfte opgaven i forhold til folkeskolereformen og de ny arbejdstidsregler for lærerne.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune har med baggrund i Mandag Morgens resultater foretaget en lynrundspørge til skolelederne i Kolding Kommune, om de føler sig klædt godt nok på til de nye udfordringer. Samtlige skoleledere, der med den korte tidsfrist har kunnet nå at svare, tilkendegiver, at det gør de. Børne- og Uddannelsesforvaltningens rundspørge har givet en svarprocent på 82 procent.

»Vi er meget tilfredse med og trygge ved, at vores skoleledere føler sig godt rustede og har mod på de mange udfordringer, der kommer i løbet af det næste år,« siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.

De store udfordringer opstår efter Ib Hansens opfattelse først og fremmest på det lederskabsmæssige område, hvor skolelederne skal evne på en og samme tid at styre udviklingen og samtidig positivt inddrage folkeskolens medarbejdere i udviklingsprocessen.

»Reformerne giver selvfølgelig mange udfordringer af administrativ, organisatorisk og økonomisk art. Men den største og vigtigste opgave er at sikre, at medarbejderne ikke føler sig sat uden for indflydelse. Hvis det sker, får vi en psykologisk blokering, der ikke fremmer den kvalitetsudvikling af folkeskolen, der er lagt op til. Derfor godt at vores ledere føler sig rustede til og har mod på at udøve det nødvendige lederskab,« siger Ib Hansen.

I maj 2013 udtrykte jeg i et indlæg i JP håbet om, at politikere og ledere i folkeskolen vil finde frem til at samarbejde ud fra en moderne ledelsesform byggende på tillid til de ansatte. Det håb har jeg endnu, selv om det kun er realiseret i et mindretal af de 98 kommuner.

Jyllands-Posten:

Jyllands-Posten

LÆSERBREVE 06.05.13 kl. 03:00

Fremtidens ledelse i folkeskolen

AF IB HANSEN, BØRNE- OG UDDANNELSESDIREKTØR, KRIGSAGER 18, KOLDING

Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde.

Hvad er moderne arbejdstidsstyring? Hvad er gammeldags arbejdstidstyring? Det er spørgsmål, der under KL's lockout af lærerne har været givet mange svar på og udtrykt forskellige holdninger til. Kom til at tænke på et par oplevelser, jeg har haft på forskellige arbejdspladser. Oplevelser, der sætter disse spørgsmål i perspektiv.

Jeg arbejdede i en fjern fortid i min ungdom på en entreprenørarbejdsplads. Her blev arbejdsindsatsen opgjort i form af arbejdstidsregistrering på et stempelur. Her oplevede jeg hver dag cirka et kvarter før arbejdstidens ophør, at næsten alle medarbejdere stillede sig bag stabler af byggematerialer for at kunne komme først frem til stempeluret, når fløjten lød for arbejdsdagens ophør. Så gjaldt det om at løbe over til stempeluret og komme først i køen.

Alle ville nemlig gerne stemple ud først, så de kunne komme først ud fra parkeringspladsen og ikke skulle spilde fritid på at holde i kø. Produktiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsestiden? Næppe!

Effektiv udnyttelse af tiden

På en anden arbejdsplads med opgaver inden for offentlig administration oplevede jeg for en del år siden, at nogle medarbejdere indimellem forespurgte, om der var "brikket ind"? Også på denne arbejdsplads skulle man bruge stempelur, og hver ansat havde sin brik, der skulle trykkes ind, når man arbejdede og skulle trækkes ud, når man holdt pause eller holdt fri.

Spørgsmålet, om der var "brikket ind", blev stillet, hvis nogen i en kaffepause kom til at tale om de faglige opgaver, man var optaget af. Man ”brikkede" nemlig ud til kaffepause. Effektiv udnyttelse af arbejds- og tilstedeværelsetid? Næppe! Der blev jo ikke talt om at "brikke ud", hvis man i arbejdstiden i forbindelse med det sociale samvær tog sig en lille privat sludder. Hvilket jeg heller ikke synes, man skal "brikke ud" for.

Sociale relationer er vigtige for kvalitet i opgaveløsningen på en arbejdsplads.

Eksemplerne viser, at en opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid ikke nødvendigvis fremmer produktivitet, motivation og arbejdsglæde og dermed kvalitet i opgaveløsningen.

Medansvar til de ansatte

Når nu frustrationerne over lærerlockouten og regeringsindgrebet har lagt sig, må man håbe, at både ledere og ansatte i folkeskolen vil samarbejde ud fra, hvad jeg vil kalde moderne ledelses- og styringsmetoder. Nemlig at give tillid til de ansatte.

Give medansvar til de ansatte, tage ansvaret på sig og vise anerkendelse og opbakning kombineret med positiv kravstilling og konstruktive tilbagemeldinger.

Positiv ledelsesform

En sådan tilgang virker fremmende på motivationen hos os alle. Det være sig folkeskolens ansatte og ledere som alle mulige andre. "Brikke ind" og "brikke ud"-metoder med opgørelse af arbejdsindsatsen på tilstedeværelsestid hører industrisamfundet til og har ingen mening, når det gælder vidensarbejdspladser. Her må engagement, professionsstolthed og motivation være i højsædet, når det gælder fremme af en positiv opgaveløsning.

Forhåbentlig er folkeskolens ledere også fremover eksponenter for en sådan moderne positiv ledelsesform, og forhåbentligt vil folkeskolens ansatte respondere positivt på en sådan positiv ledelsesstil.

Alt andet vil gå ud over elevernes udbytte og de ansattes arbejdsmiljø.

Læs også nedenstående min blogartikel fra 8. april 2014 "Trusselkultur fører ikke til noget godt"

Fyld hjernen, fyld hjernen

Kundskaber og færdigheder  er vigtige mål i både dagtilbud og skole, men er ikke meget værd i et opdragelsesmæssigt og dannelsesmæssigt tomrum. 

Aktuelt står vi med den udfordring, at folkeskolereformen meget let kan komme til at handle om form frem for indhold.

Demokratisk samværsform

	Responsiv og dialogorienteret	Ikke responsiv og ikke dialogorienteret
Kravstillende	AUTORITATIV opdragelse	Autoritær opdragelse
Ikke kravstillende	Permissiv opdragelse	Uinvolveret Laissez faire opdragelse

Jeg har i ovenstående model tilpasset den amerikanske udviklingspsykolog Diana Baumrinds opdeling af de forskellige overordnede opdragelsesstile, så modellen passer til min holdning til opdragelse.

Opdragere – såvel forældre som professionelle - skal efter min mening stræbe efter at være i feltet AUTORITATIV, altså optræde både kravstillende og dialogorienteret. Man kunne også kalde det en demokratisk opdragelses- og samværsform. Interesserede kan læse mere herom i en af mine pædagogiske yndlingsbøger, der er skrevet af Jytte Birk Sørensen: Støt mestring- bryd mønstre, Dafolo 2008. En autoritativ opdragelsesform med tydelig kravstilling og samtidig vilje til dialog er et vigtigt værktøj, når det gælder inklusion og det at kunne bryde den negative sociale arv og samtidig sikre udfordringer til alle uanset evner og læringsstile. Frit valg på alle hylder og en permissiv tilgang i opdragelse og undervisning er gift for mulighederne for at bryde negativ social arv og sikre passende udfordringer til alle.

Autoritativ opdragelsesstil

Den autoritative opdragelsesstil er en stil, der både stiller krav til børn og unge og samtidig lægger vægt på dialogen med dem. Det er en rationel og demokratisk samværsform, hvor både børns og voksnes rettigheder respekteres.

Børn og unge, der er autoritativt opdragede, 

• er konfliktløsende
• er forhandlingserfarne
• har indlevelsesevne
• leger på tværs af køn
• har selvtillid
• har social kompetence

Autoritær opdragelse

En autoritær opdragelsesstil er præget af, at der stilles store krav til børn og unge, men der er ingen dialog og inddragelse af dem.

Drenge, der er autoritært opdragede, bliver aggressive og dominerende uden for familien. Pigerne bliver usikre og mangler selvtillid.

Permissiv opdragelse

Den permissive opdragelsesstil er tilladende og eftergivende. Der er megen dialog og response, men meget få krav.

Børn, der er permissivt opdragede – og det er der rigtig mange, der er i disse år, - er grænsesøgende og accepterer ofte slet ikke grænser. Permissivt opdragede drenge kan blive aggressive.

Laissez faire opdragelse

En laissez faire opdragelselsesstil er præget af den voksnes laden stå til og totale mangel på involvering. Der er ingen response fra den voksne til barnet. Ingen dialog og ingen kravstilling.

Børn, der er lassez faire opdragede, bliver tidligt skadede med store negative konsekvenser for deres psykiske velbefindende, deres følelsesliv og deres sociale evner.

Opdragelse, uddannelse og dannelse hænger sammen

Min mening om sammenhængen mellem opdragelse og dannelse, og hvor vigtigt det er som opdrager og underviser at stille krav og samtidig gå i dialog, kan bedst illustreres gennem et par citater. Efterfølgende citater af henholdsvis landsfader og statsminister Stauning og den irske forfatter Frank McCourt kan tjene som eksempler på positiv kravstilling i forhold til læring, opdragelse og dannelse. Begge citater har min varmeste tilslutning.

"Lær (...) at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig". (Th. Stauning. 1939)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Frank McCourt: ”Angelas aske”. 1996)

Trusselskultur fører ikke til noget godt

Kæft, trit og retning. Slet skjulte trusler og afkobling af medarbejdernes medindflydelse og medejerskab. Det er forhåbentlig ikke nutidens "moderne ledelse". 

- Vi står med en stor udfordring med at motivere lærerne. Skolelederne gør, hvad de kan, men hvis motivationen ikke begynder at vende inden sommerferien, så synes jeg, der er nogle lærere, der skal overveje, om de vil blive ved med at være lærere, for der er en lovgivning, som vi skal leve op til.

Det siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal til DR. Udtalelsen skal ses oven på folketingets vedtagelse af en folkeskolereform og et lovindgreb i lærernes overenskomst.

For folkeskolens og elevernes skyld deler jeg håbet om, at lærernes motivation vender tilbage. Men jeg er ikke overbevist, at udtalelser som Claus Hjortdals fremmer en sådan motivation. Set i kontekst med vedtagelse af folkeskolereform og lovindgreb i lærernes overenskomst er jeg bange for, at udtalelsen af mange lærere vil blive opfattet som en slet skjult trussel og dermed bære ved til det bål af utryghed mange lærere føler.

Arbejdets og samarbejdets psykologi

Folkeskolereform og lovindgreb i lærernes overenskomst. Det kan man have mange meninger om, og det er der mange, der har. Jeg vil her afholde mig fra at fremsætte en mening om de to lovgivninger, men blot konstatere, at beslutningen af begge dele er et faktum.

Hvad jeg ikke forstår er, at folketing, regering, KL og skolelederforeningen ikke i højere grad både før, under og efter konflikten har beskæftiget sig med det, man kunne kalde arbejdets og samarbejdets psykologi.

På side et i enhver lærebog om udviklingsledelse står der, at man skal sikre sig medejerskab hos dem, der skal implementere udviklingen.

Tilsvarende står der på side et i enhver lærebog om moderne ledelse, at enhver leder selvfølgelig skal stille krav til medarbejderne, men også give response, gå i dialog, give anerkendelse og sikre medarbejderinddragelse. 

I alle aftaler der er indgået af arbejdsmarkedets parter står der om samarbejdsudvalg, MED-udvalg og aftaler om gennemførelse af MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS), at aftalerne er indgået for at sikre, at medarbejderne føler sig set, hørt og inddraget. 

Det er fundamental viden - for i hvert fald alle der har gået på et seminarium - hvilken rolle de motivationspsykologiske faktorer spiller i forhold til arbejdsglæde, engagement, produktivitet og effektiv opgaveløsning. Hvad der gælder i pædagogikken gælder også i personalepolitikken. Disse mekanismer er forhåbentlig også kendt af alle, der er sat til at lede, rådgive og træffe beslutninger i samfundet. Eller hos de rådgivere som de måtte være afhængige af.

Ydre og indre motivation

Menneskers motivation drives hovedsageligt af to psykologiske mekanismer, nemlig ydre motivation og indre motivation. Det gælder for lærere som for alle andre. Doseringen er forskellig fra menneske til menneske, men også fra job til job.

Ydre motivation er løn, belønninger, karriere, ros, fritid m.v. Selvfølgelig vil lærere og pædagoger gerne have løn, men i virkeligheden er det ikke det, der driver dem mest. Det er den anden faktor, nemlig indre motivation. Ved indre motivation har man en indre trang til at gøre noget for nogen, man er nysgerrig, man føler, at ens job er meningsfyldt og man vil gerne føle en respekt og anerkendelse i forhold til kernen i det job, man udfører. Vigtigt for den indre motivation er også, at man oplever frihed og medansvar i jobbet.

Det er den indre motivation, som i virkeligheden fylder mest for de allerfleste lærere og pædagoger. Denne tilgang er i de senere år kommet i konflikt med de organer, ledere og rådgivere, hvis verdensbillede er fyldt op med, at alt der ikke kan vejes og måles ikke er vigtigt, og at den vigtigste motivationsdriver er ydre motivation i form af løn, belønning, kommandoer, trusler, kors, bånd og stjerner.

Kravstilling men også inddragelse

Jeg synes ikke, situationen er inde til, at nogen kommer med trusler mod lærerne. Folkeskolen kan let komme til at lide ubodelig skade. Og det er synd ikke blot for lærerene og folkeskolen, men allermest for eleverne. Moderne ledelse med tydelig retningsgivning og kravstilling kombineret med samtidig anerkendelse, inddragelse og respekt bør sættes ind nu. Så skal begejstringen nok komme, også selv om lærerne fortsat ikke måtte bryde sig om de trufne beslutninger.

Da folkeskolen var landsbyordnet eller købstadsordnet

I landsbyskolerne startede skoleåret langt op i tiden den 1. april.

Den første april 2014 var det 56 år siden, jeg startede i første klasse i Husby Skole sammen med min et år yngre broder, Leif. Vi kom til at gå syv år i Husby Skole under landsbyskoleordningen, som sognerådet havde fået dispensation til at fortsætte med trods det, at folkeskoleloven af 1958 have ophævet den skelnen, der i folkeskoleloven indtil da var mellem købstadsordnede og landsbyordnede skolevæsener. Skoleårets start blev dog lavet om til 1. august 1- 2 år efter, vi startede, men vi gik stadig flere årgange i samme klasse, lige til vi forlod Husby Skole efter 7. klasse.

Gud, konge, folk og land - og så lige en lensgreve
Skolen, skolegården, sportspladsen og forsamlingshuset var vore udfoldelsesmuligheder i skoletiden. Skolens pædagogiske og holdningsmæssige tilgang fremgik tydeligt af den mindetavle, der hang og fortsat hænger over forsamlingshusets indgangsdør. Det var i forsamlingshuset vi havde gymnastik om vinteren, hvis gymnastikken da ikke blev aflyst p.g.a. røg fra kakkelovnen, eller fordi der var en, der ikke havde lavet sin hjemmeregning. Så blev vi nemlig alle straffet ved ikke at få gymnastik. Som det ses af mindetavlen, var påvirkningstilgangen meget den samme, som mindesmærkerne på Skamlingsbanken fra 1840´erne og 1860´erne også signalerer, nemlig "Gud, Konge, folk og land".

På tavlen står følgende:
" Vær dansk i sind og tanke
Hver kvinde og hver mand
Lad altid hjertet banke
For konge folk og land"

Og så var skolens tilgang i øvrigt også at udvise stor imøde for lensgreven på Wedelsborg. Det sidste blev modtaget forskelligt alt efter, om eleverne boede "inden for leddet" - ens forældre var ansat på Wedelsborg- eller eleverne boede "uden for leddet"- ens forældre var uafhængige af Wedelsborg. Vi var så heldige at tilhøre dem "uden for leddet", men havde megen omgang med dem, der boede inden for det led, der skulle åbnes for at komme ind på den offentlige vej (!!!) der går over Wedelsborgs jorder.

Vi var dog ikke utilfredse med førstelærer Andersens imødekommenhed over for Wedellsborg, når han kommanderede os til at deltage som klappere ved de store jagter på godset - uden at spørge vores forældre først eller anmode om, at vi skulle bringe en tilladelse med. Foran godsets portbygning får man i øvrigt på en mindesten følgende formaning "Den sande lykke er kun sjælefred og kommer ej de ydre vilkår ved". Forskellen på vilkårene for landets største jorddrot på Wedelsborg og sognets almindelige beboere var som herfra og til månen. 

Ordnede forhold 
Efter syv år i Husby Skole fortsatte vi begge fra 1965 i tre år under ordnede forhold efter den "nye" folkeskolelov fra 1958 ved Ejby Folke- og Realskole, hvorfra vi udgik med realeksamen i 1968 efter 10 år med skarp brødrekonkurrence om at klare sig bedst såvel læringsmæssigt som fodboldmæssigt. Afgang med realeksamen og start på ungdomsuddannelse i 1968 lige netop i det ungdomsoprørets år, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved mange af de holdninger, der prægede skolegangen i Husby Skole. Jeg startede på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg, mens min bror startede i en elevplads hos ØK i København. Men det er en anden historie.

Alt andet lige var det en god tid, og vi blev udover prægningen fra forældre, skole og lokalsamfund også påvirket af, at Husby Sogn er præget af nogle fantastiske  naturmæssige rammer, hvis lige man skal lede længe efter.