Pilotens portion af lykke og held slap brat op

Spitfirepilot opvokset i Bramdrupdam i dramatisk flyulykke. Arne Skjødt Lygum fløj sin Supermarine Spitfire fra Karup i meget lav højde øst for Bjerringbro. Pludselig kunne han ikke holde maskinen i gang. Flyet var løbet tør for brændstof, så han måtte nødlande.

Spitfiren landede på en rimfrossen pløjemark ved landsbyen Mammen, der ligger mellem Bjerringbro og Viborg. Ved landingen tog flyet jorden med den ene vinge. Vingen brækkede af og flyet vendte rundt. Denne dramatiske og ulykkelige hændelse fandt sted den 5. januar 1949.

Ved den hårde landing blev pilot og sekondløjtnant Arne Skjødt Lygum slynget ud af Spitfirens cockpit og landede under flyets motor. Han var så heldig at falde i en af pløjemarkens dybe furer, så kun hans bækken og højre hofte kom i klemme. Tililende fik ham reddet væk fra flyvraget og fik ham bragt til sygehuset. Det viste sig, at Arne Skjødt Lygum havde fået firedobbelt brud på bækkenpartiet, havde brækket hofteskålen brækket, havde fået en flænge i baghovedet og havde fået en meget svær hjernerystelse. Men han overlevede og kom senere ud at flyve igen. Det vender vi tilbage til. Først lidt om Arne Skjødt Lygums tilknytning til Bramdrup og Bramdrupdam.

Opvokset på Bramdrup Mark

Arne Skjødt Lygum blev født i Kolding i 1923, men voksede op på Bramdrup Mark på et husmandsted, der lå nær regnvandssøen, der nu ligger ved markvejen, der fører fra Skovæblevej ud til Bramdrupdam Fodboldgolf. Hans forældre var Thorvald Lygum og Petra født Skjødt.

Stedet på Bramdrup Mark, hvor familien Lygums ejendom engang lå

Da Arne blev født boede familien på adressen Højbovej 2 i Sdr. Vang, Kolding, Vonsild Sogn. Thorvald og Petra flyttede engang først i 1930´erne til husmandsstedet på Bramdrup Mark. En del af vejen ud til stedet, hvor Thorvald og Petra boede, gik gennem den nuværende bebyggelse på Oktobervænget.

"Storeskolen" ved pladsen foran Bramdrup Kirke. Klassebygningen til 

venstre  er nu revet ned, mens lærerboligen til højre er bevaret

Arne var en fremmelig dreng. Han gik i Bramdrup Skole. Skolen havde dengang to afdelinger. En ”lilleskole” til brug for de yngste elever. Den tidligere ”lilleskole” ligger stadig på hjørnet af Bramdrupvej og Møllegårdsvej og er nu afdeling Troldebo, som er en del af Bramdrup Børnehave. Når eleverne - og altså også Arne – blev ældre, kom de hen i ”storeskolen”, der lå over for Bramdrup Kirke. Her står stadig en sten med navnet ”Den gamle Skole”. Nu er kun lærerboligen bevaret. Den fine gule og velrenoverede lærerbolig bruges nu til bolig. 

I oktober 1937 blev Arne med aldersdispensation konfirmeret i Harte Kirke, hvor der blev holdt fælles konfirmation for Harte og Bramdrup sogne. De to sogne var dengang et fælles pastorat og havde fælles præst. Med to konfirmationer om året – forår og efterår forud for skiftedagene 1. maj og 1. november – kunne præsten, hvis der var få konfirmander, nøjes med at afholde fælles konfirmation for de to sogne i en pastoratets kirker. Skiftedage var betegnelsen for de to dage om året, hvor man på tidligere på landet skiftede arbejdsplads.

Husmandsfamiliens fremmelige søn Arne skulle nu ikke som de fleste husmænds børn ud at tjene på landet. Han kom på Kolding Realskole, hvorfra han nogle år senere udgik med så gode resultater, at han kunne tage en pilotuddannelse.

Bramdrup landsby omkring kirken forrest i billedet.
Stationsbyen Bramdrupdam ved Vejlevej i baggrunden. År 1955

Lykke og held 

Som nævnt slap Arne Lygum fra den dramatiske flyulykke i januar 1949 med livet i behold. Efter heling og rekreation kom han op at flyve igen og var blandt andet med til at uddanne nye piloter. Dem var der stærkt behov for. I årene efter 2. verdenskrig blev der i Danmark oprustet med mange kampflyvere, og Flyvevåbnet blev etableret som en selvstændig værnsgren. Flyvevåbnet havde dengang betydeligt flere flyvemaskiner, end det har i dag. 

Sekondløjtnant og pilot Arne Skjødt Lygum, o.1948

Lykke og held havde fulgt Arne Skjødt Lygum. I april 1947 blev han med titel af pilot og sekondløjtnant i Højer Kirke i Sønderjylland lykkelig gift med Anna Sophie Jacobsen fra Højer. Arnes far Thorvald Lygum fra Bramdrup Mark var et af vidnerne, der står indskrevet i kirkebogen. Flyulykken i 1949 slap Arne Skjødt Lygum heldigt fra. Samme år som flyulykken oplevede Arne og Anna Sophie Lygum den lykke at blive forældre til datteren Lea. Men så slap hans lykke og held også op.

Heldet slap op

To år efter den heldigt overståede ulykke i 1949 var Arne Skjødt Lygum i februar 1951 på vingerne for at træne en af de nye piloter, der var så stort et behov for. Han og en pilotaspirant var med udgangspunkt i Karup Flyveplads ude at øve blindflyvning i en tosæders Harvard flyvemaskine. Det var pilotaspirantens afsluttende overgangskursus til at kunne flyve Spitfire. Uvist af hvilken årsag styrtede træningsflyet for fulde motoromdrejninger mod jorden nær Kjellerup i Midtjylland. Begge ombordværende blev dræbt.

Arne Skjødt Lygum var 27 år gammel, da han omkom. Han blev begravet den 19. februar 1951 i Højer, hvor han og Anna Sophie var bosiddende med deres lille datter. Anna Sophie var nu 28 år gammel blevet alene med datteren Lea på knap halvandet år.

Arne Skjødt Lygums nevø Arne

Her slutter fortællingen om bramdrupdrengen Arne Skjødt Lygums dramatiske liv og død. Det gør den så ikke helt. Jeg har nemlig en personlig vinkel til fortællingen.

Husby Skole på Vestfyn 1962

Arne Skjødt Lygums lillesøster Gerda blev nemlig i februar 1948 i Bramdrup Kirke gift med fisker Niels Peter fra Sdr. Åby i mit hjemsogn Husby på Vestfyn. Gerda og Niels Peter fik i 1952 en søn. Det var året efter Gerdas storebror Arne blev dræbt ved flyulykken i Kjellerup. Gerda og Niels Peters søn blev selvfølgelig navngivet Arne efter sin dræbte flyveronkel. Den Arne har min bror Leif og jeg været kammerat med lige siden vores tid i landsbyskolen i Husby. Også stedsmæssigt er der en relation. Min kone og jeg har boet i Bramdrup siden 1976. Inden vi flyttede til vores nuværende adresse, boede vi de første år på Oktobervænget nær det sted, hvor Lygumfamiliens husmandssted tidligere lå. Så jeg har ofte gået og går stadig over de jorder, hvor Lygumfamiliens børn har tumlet, og som er blevet dyrket af Thorvald og Petra Lygum. Jeg giver altid Lygumfamilien en tanke, når jeg går der.

Sådan er der så meget, der tilfældigvis viser sig at hænge sammen. 

Ib Hansen, juli 2022