Wedellsborg Hoved - en knytnæve i Bæltet

Fra Vestfyn rager Wedellsborghalvøen 
som en strategisk knytnæve ud i Lillebælt.
Søkort over den nordlige del af Lillebælt.

Wedellsborghalvøen med hovedgården Wedellsborg
og landsbyerne Husby, Sdr. Åby, Eskør og Hygynd.
  Længst ude mod vest i bæltet ligger Wedellsborg
Hoved med en næsten ret og meget stejl direkte
nord-sydgående kystlinje, hvorfra der er et godt overblik.

Matrikelkort over herregården Wedellsborg fra 1866.
Bemærk signaturlisten yderst til højre. Den sidste
signatur "v" henviser til gamle batterier, altså
kanonstillinger. To batterier ses tydeligt længst
 mod vest indgravet i den stejle klint med vidsyn
 over og op og ned gennem Lillebælt.


Forstørrer vi et topografisk kort kraftigt, bliver de kunstigt gravede hulkedler i den stejle klint endnu tydeligere. De brune højdekurver viser gravede indhak i klinten med plads til et kanonbatteri. Øverst er der en tydelig kedelform lige over "d-et" i Wedellsborg. Ret syd for ses endnu en. Jo tættere de brune højdekurver ligger, jo stejlere er terrænet. Kystklinten fremgår tydeligt med mange tætliggende højdekurver. Det er muligt at vandre på toppen af klinten med en fantastisk udsigt.

Krig er ikke umiddelbart det, der fylder mest, når man vandrer på klinten yderst mod vest på Wedellsborg Hoved. Det, der griber ens tanker, er følelsen af at være højt til vejrs over og midt i Lillebælt. Udsigten op og ned gennem bæltet er formidabel. Øerne Brandsø, Bågø og den sønderjyske kyst tegner sig skarpt som grønne kontraster mod Lillebælts blå hvidskums-toppede bølger.

Når man går her i det øde yderst ude, bliver man et par steder overrasket over at møde nogle runde grønklædte kedler indgravet i klinten. Det er anlæg udgravet for et par hundrede år siden ved menneskers arbejde. Kedlerne adskiller sig klart fra de af det stormfulde hav udgravede kedler, som man kan se andre steder i klinten på kyststrækningen.

De menneskabte kedler viser, at Wedellsborg Hoved op gennem historien har haft en rolle som en forsvarsknytnæve placeret midt ude i bæltet. I det følgende vil jeg komme ind på fire eksempler.

Svenskerne omgik skanserne på Wedellsborghalvøen

Det første eksempel er svenskekrigen 1658. Da det gik op for de danske forsvarstropper, at svenskekongen Karl den Tiende i den hårde vinter havde planer om at gå over det islagte Lillebælt, lavede man i al hast nogle skanser ude på Wedellsborg Hoved, hvor afstanden til den sønderjyske kyst jo er kortest. Der siges at være spor i form af små unaturlige forhøjninger i terrænet af nogle af disse skanser endnu. Jeg har nu aldrig set de spor eller set dem angivet på kort. Men ifølge kilderne er de der. 

Som bekendt kom de pågældende skanser aldrig i brug. Karl den Tiendes svenske tropper gik ikke i land på Wedellsborg Hoved, men gik ind gennem den frosne Tybrind Vig og i land ved Jomfrumarken og Tybrind. Der var en mindre kampbatalje ved Eskør, da svenskerne rykkede mod Wedellsborg. Svenskerne lod sig som bekendt ikke standse af de få danske soldater og indtog i løbet af kort tid hele landet på nær København. Resultatet blev, at Danmark mistede de gamle danske lande Skåne, Halland og Blekinge.

Kystbatterier skulle afskrække engelske flådeskibe

Det andet eksempel på Wedellsborghalvøens strategiske knytnævebetydning i krig er under Englandskrigene 1807 til 1814. Som bekendt holdt Danmark med den forkerte hest i denne krig, nemlig med Napoleon og Frankrig. Napoleons hovedfjender englænderne gjorde kort og hård proces mod franskmændenes danske venner. De tog vores indtil da store flåde og terrorbombede i september 1807 København. Uden flåde lå de danske bælter og stræder nu åbne for den engelske flådes eventuelle intervention.  

Søhelten Peter Willemoes fra Assens blev i en meget ung alder løjtnant på et af de få tilbageværende danske linjeskibe, der under bataljen på Københavns red i 1807 havde opholdt sig i Norge. Men også dette skib gik tabt. Efter et søslag ved Sjællands Odde den 22. august 1808 gik skibet ned med mus og mænd, inklusive Peter Willemoes. Peter Willemoes havde for øvrigt relation til Wedellsborg. Hans mor Christiane stammede fra en forpagterfamilie på Wedellsborg, mens faderen, inden han blev amtsforvalter i Assens, var forvalter på Wedellsborg med bopæl på gården Minendal i Håre.

Uden en dansk flåde blev løsningen at bygge kystbatterier, der kunne true gennemsejlende engelske flådeflotiller. Der blev anlagt kystbatterier mange steder langs Lillebælt og øvrige centrale danske kyster. Et af stederne var på Wedellsborg Hoved. I de kedelformede hulninger, vi stadig i dag kan møde i terrænet på en vandretur rundt om Wedellsborg Hoved, var der oprindelig i bunden tømmerfundamenter til placering af kanoner, og ud mod vandet var der i den runde kedel bygget tømmerbrystværn til beskyttelse af kanonerne og deres besætninger. Fra kanonbatterierne var der vidt udsyn over bæltet, så man i god tid kunne observere, om  engelske skibe var på vej. Dejligt, at vi endnu i terræn kan møde minder om denne krig. Krigen der på mange måder var den krig, der gjorde Danmark til en europisk småstat. Vi gik statsbankerot og mistede Norge, men beholdt bilandene Grønland, Island og Færøerne. Dette faktum spiller en stor sikkerhedspolitisk rolle for Kongeriget Danmark her i 2020-erne.

Kabelminer mellem Bågø og Wedellsborg Hoved

Under Første Verdenkrig 1914-18 var Danmark som bekendt neutral og lykkedes med at holde sig neutral. Den sønderjyske kyst og Lillebælt vest for Bågø og Wedellsborghalvøen var stadig tysk. Det ændrede sig ved Genforeningen i 1920. En af metoderne til at fastholde den danske neutralitet var at minere de indre danske farvande. Mineringen af Lillebælt skete med kabelminer, der kunne aktiveres og deaktiveres fra land. Kabelminerne blev udlagt mellem Bågø og Wedellsborg Hoved.

Lyskastere, radarer og flakbatterier

Det fjerde og sidste eksempel er fra Anden Verdenskrig 1940-45. Her gik det som bekendt modsat af Første Verdenskrig. Danmark kunne ikke opretholde sin neutralitet, men blev besat af tyskerne. Tyskerne fik hurtigt brug for knytnæven midt i Lillebælt. Jeg har ikke rigtig nogle kilder eller fund i terræn til understøtning af denne fortælling. Den er primært sammensat af noget, jeg i min barndom hørte, når jeg skulle klippes ved Otto Barber i Husby. Han havde altid mange historier at fortælle, også om tyskerne. Og så er det en sandsynlighedsbetragtning set i relation til Wedellsborg Hoveds strategiske beliggenhed og det faktum, at tyskerne havde mobile anlæg på Lillebæltskysterne. Nå, men til den sidste fortælling.

Wedellsborg Hoved fik strategisk betydning for tyskernes luftforsvar i form af lyskastere og flakbatterier. Tyskerne kunne dog ikke bruge klintkedlerne fra englandskrigene, da det tunge tyske antiluftsskyts og radaranlæg krævede helt andre fundamenter. De tyske flak- og luftværnsbatterier havde til opgave at nedskyde allierede fly, som kom denne vej ind over Lillebælt på deres vej til deres bombardementer af mål i Nordtyskland. Der var nok primært tale om mobile anlæg, der af og til benyttede Wedellsborg Hoved.

De allierede bombemaskiner - især fra britiske Royal Air Force - fløj meget ofte ind over Syddanmark og bælterne om natten. Det gjorde de for at undgå det tunge tyske luftforsvar langs den nordvesttyske kyst, når de var på vej mod mål som Kiel, Lübeck og Hamburg. I et forsøg på at dæmme op for dette, oprettede tyskerne en tæt kæde af observationsposter, kraftige lyskastere  og mobile eller permanente flak-batterier 

langs de fynske og jyske kyster. 

Områderne omkring Middelfart og Assens - og ind i mellem også Wedellsborg Hoved - blev brugt til at spotte og beskyde de allierede flyvemaskiner, mens de krydsede Lillebælt. Tyskerne udnyttede de åbne kystlinjer til at fange flyene i lyskasternes skær, så tyske natjagere eller luftværnskanoner kunne skyde dem ned.

Resultatet kan vi stadig se langs Lillebælts kyster i form af mindesten over nedskudte og dræbte allierede flyvere. Et eksempel er mindestenen i Emtekær, hvor lokalbefolkningen stadig samles hvert år 22. maj for at mindes dem, der gav deres liv i kampen mod den umenneskelige og brutale nazisme. En allieret flyvemaskine faldt efter beskydning ned i Emtekær på netop denne dato i 1944.

Som det fremgår af ovennævnte fortællinger er en vandretur rundt om Wedellsborg Hoved altid uanset vejret en dejlig oplevelse, om det så er for at pleje sin natur-, topografi- eller kulturhistorieinteresse. Eller alle tre dele, som jeg ynder det. Der er altid noget at opleve eller at tænke over.

Ib Hansen 21.5.2026

PS.

1. Om søhelten Peter Willemoes, der fra sin plads på molen i Assens overskuer byen. Han havde aner på Wedellsborg: https://ih18.blogspot.com/2020/10/blgen-tordner-ud-hans-navn.html 

2. Minespærring af farvandet mellem Wedellsborg Hoved og Bågø under 1. Verdenskrig: https://ih18.blogspot.com/2019/03/miner-til-slet-spil.html

3. Om agentvirksomhed efter 1. verdenskrig over Lillebælt fra Haderslev til Wedellsborg Hoved og videre til Ejby Station og Rusland:

https://ih18.blogspot.com/2018/04/lille-blt-forbindelsen-bld-hat-og-bla.html