I folkeskolen skal du lære noget og blive til nogen

Hvordan er jeg blevet til den, jeg er? Noget er selvfølgelig genetisk kode. Men mange andre faktorer influerer på dannelse og identitet.

Er jeg et resultat af den omsorg, den opdragelse, den undervisning, det landskab, de fysiske rammer, de mange artefakter og de mange andre fysiske, cognitive, emotionelle og psykosociale påvirkninger, jeg fik i min opvækst? Eller er jeg blevet den, jeg er, på trods af de mange forskellige in-put jeg har været udsat for?

Med interesser inden for pædagogik, opdragelse, undervisning og opvækstens betydning for den psykosociale arv, vi bringer med os, spekulerer jeg tit over betydningen af loven om aktion og reaktion. Den gælder jo ikke kun i fysikkens verden, men gælder også i forhold til de psykologiske faktorer, der skaber og skabes af mellemmenneskelige relationer.

Man bliver den man er som resultat af påvirkninger eller i protest mod påvirkninger. Under opvæksten bliver vi præget af både omgivelsernes fysiske fremtræden, af den fra ens nære voksne oplevede personlige og følelsesmæssige omsorg, og af de direkte og indirekte "fortællinger" barndomslandet fysisk, kulturelt og personelt har påvirket en med. Spændende at reflektere over mellemregningerne ved at prøve i sin forestillingsverden at gå baglæns. 

Refleksionsture
Jeg tager ofte på vandreture og besøg i mit barndomsland på Vestfyn, som jeg fraflyttede i 1971 for at fortsætte min uddannelse i Kolding. Jeg kom jævnlig på besøg hos mine forældre, indtil min far døde i 1995 og mor fraflyttede til hendes barndomsby Ejby. Først og fremmest besøger jeg området  for at opleve den dejlige natur, landskabet og de spændende historiske steder. Men også for at forsøge  at fange og reflektere over nogle af de stærke ind- og udtryk, jeg som dreng og ungt menneske mødte i min dagligdag i dette område. Det genetiske er fastlagt, og jeg voksede op i et trygt og omsorgsfuldt miljø med al mulig støtte og anerkendelse. Men hvad så med alle de andre påvirkninger, der lå uden for familien?

Når jeg går mine lange ture i hjemsognets smukke  natur, kommer jeg ofte til at tænke over den sagte eller usagte dannelseskultur, vi blev mødt med. Skolen var selvfølgelig en afgørende dannelses- og påvirkningscentral.

Jeg kan heldigvis besøge min skrappe men dejlige forskolelærerinde fru Breiners gravsted på Husby kirkegård. Her kan jeg også  dvæle ved min fantastiske regne- og historielærer hr. Tagesens gravsted. Han var sønderjyde med en lærergerning på Fyn. Hans påvirkning har i hvert fald haft stor betydning for min interesse for historie, ligesom i øvrigt mine efterfølgende historielærere: fru Lund på Ejby Folke- og Realskole, lektor Skaaning på Vestfyns Gymnasium og seminarielærer Johannes Johansen på Kolding Seminarium. Ingen tvivl om, at  jeg blev uddannet historielærer som følge af mine positive oplevelser i historietimerne.

Historisk perspektiv 
Jeg kunne unde alle at opleve så fantastiske historielærere, som de fire jeg har haft under min uddannelse. Det historiske perspektiv er måske den allervigtigste forudsætning, når man skal kunne danne sin egen mening om samfundet og den personligt ønskede samfundsudvikling uden at falde i aktions- og reaktionslovens grøfter. Enten ukritisk at tilslutte sig barn- og ungdommens opdragelse og mangeartede påvirkninger. Eller falde i den anden grøft og ukritisk tage afstand fra det hele. Nogle eksempler er måske den bedste måde at beskrive tankegangen på.

Omgivelsernes fysiske og mentale forsøg på påvirkning i min barndom var til at tage og føle på - både i form af bygningers og mindestens udtryk og udsagn og ikke mindst de "fortællinger", vi blev mødt med under barn- og ungdommen i Husby Sogn. 

En fortælling er mindestenen over væver Lars Clausen ved indkørslen til sognets centralmagt, nemlig godset Wedellsborgs imposante portbygning, Adlerhus. Indskriften på stenen er tilsyneladende af rent åndelig  art, men kan også forstås meget konkret i arbejdstager- arbejdsgiverforhold:

 "Den sande lykke er kun sjælefred

 og kommer ej de ydre vilkår ved."

Lykken er at finde i det hinsidige og har ikke noget at gøre med de vilkår, vi lever under i denne verden. 

Hverdagens "fortællinger"
Hverdagen bestod af utallige af den slags "fortællinger". Vi havde for eksempel skolegymnastik og gik til foreningsaktiviteter, foredrag, skuespil og biograffilm i Husby Forsamlingshus, som ligger nabo til den nu nedlagte Husby Skole.

En tavle på forsamlingshusets facade minder om, at greven i 1947 skænkede forsamlingshuset til sognets beboere. På tavlen står blandt andet ordene:

"Vær dansk i sind og tanke

hver kvinde og hver mand

 lad altid hjertet banke

 for konge, folk og land"

Når  man skal ind til Husby Kirke eller har ærinde på kirkegården passerer man under en flot indgangsportal med en grevelig krone ovenover. Den meget smukke og imponerende kirke har hørt under grevskabet Wedellsborg. Kirken har en spændende arkitekturhistorie og blev først skænket af lensgreven til sognets beboere i 1990. Så måtte beboerne overtage vedligeholdelsen. Kirken indeholder indendørs grevelige sarkofager, og udendørs i kirkegårdens sydøstlige hjørne er en særlig indhegnet gravplads til de grevelige.

Reproduktion og udenadslære
I denne kirkes fysiske rammer blev vi konfirmeret den 4. april 1965. Men ikke nok med det. I skolen skulle vi ikke blot lære salmevers udenad. Også biskop Balslevs udgave af Luthers lille katekismus skulle læres udenad sammen med udvalgte passager af Danmarks- og Verdenshistorien.

Reproduktion var en central pædagogisk metode. Resume, referat, udenadslære, overhøring af hjemmeforberedt tekst, genfortælling af både skrevne og lærerfortalte tekster. 

Måske har den forholdsvis gode hukommelse, jeg gennem årene har nydt stor gavn af, sammenhæng med denne undervisningsmetode. 

Det med påvirkning gennem direkte eller indirekte og i visse tilfælde skjulte "fortællinger" er ikke noget, der hører en fjern fortid til. Jeg oplever det også omkring mig i nutiden.

Nu til dags er forsøgene på påvirkning af børn og unge blevet endnu skrappere og kommer fra mange flere sider - tydelige og knap så tydelige. I visse tilfælde endda snigende. TV, sociale medier, ugeblade, digitale spil og meget mere. Børn der modtager reklamepenge for på de sociale medier at lave reklamer rettet mod andre børn.

Undgå for mange tomme kalorier
Forhåbentlig kan dagtilbud og skoler være et helle, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger bevæger sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf. Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi. Det er ikke undervisning kun at beskæftige sig med det, børn og unge i forvejen kender til. Selvfølgelig kan man som en pædagogisk metode tage udgangspunkt i noget kendt på vejen ind i et ukendt undervisningsstof. Man må blot ikke blive hængende i det kendte.

Skoler og dagpasning bør dyrke "anderledesheden" i forhold til det dagligdags og give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustrien og populærkulturens hurtige "kick" baseret på tomme kalorier. 

Det er svært at gennemskue, hvornår man har fået en holdning eller en opfattelse som følge af in-put i barn- og ungdommen eller på trods af in-put og påvirkninger. Men et er sikkert. Det er vigtigt at have mødt nogle synspunkter, man kan spille med eller imod.

Jeg er ikke på alle områder blevet til det mine "påvirkningskilder" havde som intention. Men jeg er heller ikke på alle områder blevet det modsatte. Men noget fra mine "påvirkningskilder" er jeg for, og noget er jeg imod. Loven om aktion og reaktion har tilsyneladende også virket på mig.

Men hvad er facit så? Hvordan er jeg blevet til den, jeg er er? Det svar kan jeg ikke give endnu, og jeg når måske aldrig frem til et svar. Antallet af variable er uendelige. Tilfældigheder, og det man i gamle dage kaldte forsynet, har nok også en finger med i spillet. 

Så der er heldigvis fortsat basis for mange oplevelses- og refleksionsture tilbage til hjemstavnen.

Husby Skole 1962. Nedlagt cirka 1967.
Nu smykkeværksted. Har bevaret udseende og struktur

Husby Skoles 2. klasse, 1959
Førstelærer Andersen, andenlærer Tagesen og forskolelærer fr. Breiner

Plakette på gavlen af Husby Forsamlingshus

Tilføj Husby Forsamlingshus blev bygget af grevskabet Wedellsborg i 1904.
Det blev den 26. juli 1947 overdraget til sognets beboere. Dette fremgår af en plakette på gavlen

Husby Kirke tilhørte indtil 1990 grevskabet Wedellsborg.
I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere.
Bemærk indgangsportalens grevekrone.

Husby Kirke tilhørte ind til 1990 grevskabet Wedellsborg.
I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere.

Gravsten på Husby Kirkegård for pastor Spur.
Pastor Spur tog initiativ til opsættelsen af mindestenen for væver og digter Lars Clausen

Gravsten på Husby Kirkegård for andenlærer Frederik Tagesen, Husby. Min regne-,idræts- fysik- og historielærer, Formand for Husby Sogns idræts- og ungdomsforening

                                      

                                            Portbygning til Wedellsborg, Adlerhus.
           

  

Mindestenen for digteren Lars Clausen, der arbejdede som væver på Wedellsborg.
Mindestenen står foran indkørslen til Wedellsborgs porthus, Adlerhus

  

Mindestenene i Landskabet er med til at give historisk perspektiv.
 Mindestenen her for kampene under Grevens Fejde 1534-1535 står ved Faurskov mellem Husby, Gelsted og Kerte

Andre af mine blogartikler om folkeskole, dagtilbud, uddannelse og dannelse har jeg samlet i en oversigt her: http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html 

Historien om huset i Husby

Vi flyttede fra Ejby og ind i huset på Skræppedalsvej 7 i Husby den 1. november 1954. Det med husnumre kom nu først til senere, og vejen forbi var på det tidspunkt stadig en grusvej. Vi var dengang mor, far, lillebror Leif og mig. Senere kom yderligere en lillebror, Bo til.

Vores hus fra dengang fortæller en konkret historie om, hvordan staten engang følte ansvar for boligforholdene og mulighederne for befolkningsudvikling på landet. Huset fortæller historie om velfærds- og boligudviklingen på landet i Danmark i sidste halvdel af det tyvende århundrede. Matrikelkort, slutsedler, pantebreve, håndværkerregninger m.v. i dødsboet efter ens forældre fortæller spændende historie.

Det første lån i forbindelse med opførelsen af huset beliggende på matrikel 14d, Husby Sogn blev optaget af Ejner Edvard og Elna Hansen. Lånet var et statslån på 14.500 kr. optaget i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 452 af 27. oktober 1947 om opførelse af arbejderboliger på landet.

Pågældende Ejner Edvard Hansen døde 23. januar 1954. Huset blev herefter købt af vores forældre Peter Emil og Nina Hansen for en købesum på 17.000 kr. til overtagelse 1. november 1954.

Vores forældre knoklede, spinkede og sparede gennem årene for hele tiden at kunne lave forbedringer af den lille landarbejderbolig.

Der blev indlagt wc til afløsning af det gamle das. Det gav behov for, at den gamle vandpost blev afløst af en elektrisk vandpumpe placeret i den 12 meter dybe brønd. Senere blev huset tilsluttet Husby-Sdr. Åby Vandværk. Der blev etableret badeværelse og indlagt centralvarme - først opvarmet med fast brændsel siden med olie. Efterhånden som vi børn blev til unge mennesker, blev der lavet værelser på loftet. Det oprindelige tag med skrøbelige cementtagsten blev erstattet af et nyt tag. Ydermurene blev hulmursisolerede, og der blev lavet carport, da økonomien tillod indkøb af en brugt bil, så vores far ikke længere skulle cykle eller køre på knallert til arbejdspladserne i Ejby, Kauslunde eller Middelfart.

Historien kan følges i udviklingen af husets værdistatus og diverse økonomiske transaktioner:
1948 - huset blev bygget og købt via et statspantebrev på 14.500 kr.
1954 - vores forældre købte huset for 17.000 kr.
1955 - huset blev brandforsikret med en forsikringssum på 30.800 kr.
1963 - blev der optaget et pantebrevslån i Spare- og Lånekassen for Ejby og Omegn på 4.500 kr.
1970 - blev der optaget et pantebrevslån i Spare- og Lånekassen for Ejby og Omegn på 10.000 kr.
1975 - blev der optaget et pantebrevslån i Amtssparekassen Ejby på 20.000 kr.
1978 - blev der optaget et kontantlån på 29.800 kr. ved Forenede Kreditforeninger
1995 - ved vores fars død i 1995 var husets offentlige ejendomsværdi sat til 240.000 kr.
1995 - vores mor flyttede samme år til Ejby, hvor hun boede til sin død i 2010.

Huset på Skræppedalsvej 7 blev solgt til en Finn Johansen fra Silkeborg for 310.000 kr. Det fremgår af salgsopstillingen, at huset er opført i 1948. Arealet er 64 m2, kælderen er 8 m2, baghuset 24 m2, carporten 17 m2 og udhuset 9 m2. I barndommen opfattede vi ikke huset som lille.

Huset fortæller historie om Danmark under hastig økonomisk forvandling, om Danmark som et velfærdssamfund, hvor der også blev taget vare på landområderne og om et Danmark i en så rivende udvikling og forandring, at man skal holde godt fast for ikke at falde af vognen.

Skræppedalsvej 7 har sat rammerne for en opvækst i trygge og kærlige rammer med omsorgsfulde og arbejdssomme forældre, der levede efter devisen "gør din pligt, kræv din ret". Forældre der så oplysning, dannelse og uddannelse som fundamentet for deres børns liv og for et demokratisk velfærdssamfund med lige muligheder og lige ret for alle uanset baggrund.

Forhåbentlig kan det fortsat være en karakteristik for nutidens og fremtidens Danmark.

1958

1962

Manglende fortælling om folkeskolens forbløffende flotte resultater

Den danske folkeskole er utrolig driftssikker og hårdfør. På trods af alle odds bliver den ved at skabe forbløffende flotte resultater.

Det er bemærkelsesværdigt, at folkeskolereformen og Folketingets tvangsindgreb i lærernes overenskomst 2013-14 blev gennemført på et tidspunkt, hvor folkeskolen var inde i en meget positiv udvikling. Folkeskolen kunne allerede dengang fremvise resultater af verdensklasse - resultater der er opnået ud fra den før 2013 gældende læreroverenskomst og den da gældende folkeskolelov.

Alligevel var "takken" tvangsindgreb og en reform, der uden praktikerinvolvering og tid til grundige drøftelser, fik karakter af at være et stort forsøgsprojekt, ingen rigtig ved, hvor fører hen.

Den internationale forskersammenslutning IEA har gennem de seneste 20 år gennemført internationale sammenlignende  undersøgelser af skoleelevernes færdigheder i 4. klasse i matematik og naturfag. Undersøgelserne har det lidet mundrette navn TIMMS. I TIMMS 2011 ligger Danmark blandt de bedste i verden. Kun otte lande ligger over Danmark. 10% af eleverne i Danmark ligger på højeste niveau, mens kun 3 % ligger på laveste niveau. Siden 1995 har danske elever forbedret deres resultater inden for matematik og natur/teknik med et helt klassetrin.

IEA gennemfører også tilsvarende undersøgelser vedrørende elevernes læsekompetencer - de såkaldte PIRLS-undersøgelser. Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top. I PIRLS-undersøgelsen fra 2011 er der blot fire lande af de 50 deltagende lande, der ligger højere end Danmark. I Danmark er gruppen af svagere læsere blevet mindre end i 2006, hvor PIRLS-undersøgelsen blev gennemført for første gang i Danmark.

Danmark ligger internationalt i top, når det gælder politisk dannelse. Danske elever i 8. klasse er i en undersøgelse foretaget af IEA i 2009 blandt 38 lande blevet nummer et, når det gælder samfundsviden og lyst til at indgå i demokratiet.

Der er en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem den offentlige fortælling om folkeskolen og fakta om folkeskolen. Den offentlige fortælling om folkeskolens forfaldshistorie og de forskningsmæssige fakta om folkeskolens stadig forbedrede resultater stritter i hver sin retning.

Kilder:
www.uvm.dk
www.folkeskolen.dk

God vilje og uvidenhed kan afstedkomme ondskab

At afskaffe uvidenhed er forudsætningen for en retfærdig verden. Hvis et menneske er uvidende, kan det, selv når det har en god vilje, i konsekvens af uvidenheden komme til at skabe fortræd.

Det har Albert Camus skrevet om i sin filosofiske roman "Pesten":

”Den ondskab, der findes i verden stammer næsten altid fra uvidenhed, og den gode vilje kan afstedkomme lige så megen fortræd som den onde, dersom den ikke ved bedre besked. Menneskene er snarere gode end slette, og i virkeligheden er det slet ikke der, spørgsmålet ligger. Men de er mere eller mindre uvidende, og her er det man kan skelne mellem dyd og last, idet den mest fortvivlende last er den uvidenhed, der tror at vide alt, og som tager sig ret til at dræbe.”

Ud fra det synspunkt bliver alle der arbejder med opdragelse, dannelse og uddannelse en slags retfærdighedsforkæmpere. Det er altså ikke nok at kunne bruge en computer. Det er heller ikke nok at vide, hvordan man skaffer sig informationer. Viden er noget helt andet. Det er en almendannelse, hvor man har et skelet af viden om verden i tid og rum. En viden man kan sammensætte på mange forskellige måder afpasset til situationen. En viden der kan sættes sammen med og sættes i relation til ny viden. En viden man kan bygge sine personlige holdninger på.
 
Det er godt at mene noget. Endnu bedre er det, hvis man mener noget på baggrund af indsigt og viden. Så kan man stadig uforvarende komme til at gøre fortræd eller træffe forkerte beslutninger, men risikoen er meget mindre, end hvis ens holdning bygger på uvidenhed og forudfattethed.

Opdragelse og uddannelse må derfor bygge på en treklang: Kundskaber og færdigheder - almen dannelse - medborgerskabsevne.

Politisk jeopardy med uddannelserne

Hvis vi som en lille nation blot tilpasser os og kopierer de økonomi- og uddannelsesmodeller, som store nationer og magtfulde internationale økonomiske organisationer som OECD og EU lægger for dagen, så risikerer vi at miste det unikke, der har gjort, at vi som småstat hidtil har klaret os så flot.
Det har vi gjort på basis af et perfekt miks mellem dannelse, almendannelse og uddannelse. Senest har Barack Obama rost effekten af vores grundtvigske uddannelsesgrundlag og effekten af friheden i vores uddannelsessystem eksemplificeret i de danske folkehøjskoler. Han lød misundelig.
Pas på, at reformiveren på uddannelsesområdet ikke løber løbsk - hvis det da ikke allerede er sket. Ensidig fokusering på det, der kan måles og vejes, og det der har en umiddelbar økonomisk nytteværdi, indsnævrer på en uheldig måde dannelses- og uddannelsespotentialet. Et potentiale vi ud fra vores særlige tilgang gennem to århundreder har været gode til at udnytte i Danmark.
Vi har skabt mange flotte resultater. I flæng kan jeg blot nævne:
Vi er generelt set et af verdens lykkeligste folkeslag. 
Vi er et af verdens rigeste folkeslag. 
Vi har en af Europas stærkeste og mest stabile økonomier.
Vi lever i et af verdens sikreste og tryggeste samfund med ringe social uro, lav kriminalitet og næsten ingen korruption.
Vi har i følge internationale undersøgelser skabt verdens bedste retssamfund.
Vi er et folk med stor vilje og evne til livslang læring med den omstillingsevne, det medfører.
Danske elever ligger i toppen i internationale undersøgelser, når det gælder glæde ved at gå i skole. 
Danske unge viser sig i internationale målinger at være verdensmestre i viden om samfund og demokrati og ikke mindst i ønsket om at indgå i samfundets demokratiske dialog.
Danske elever ligger på eller over gennemsnittet i flere forskellige internationale undersøgelser og ikke bare i PISA-testene, når det gælder kundskabs- og færdighedsmæssige resultater.
Alt sammen er resultater, der påkræver sig anerkendelse og ikke nedvurdering og desavouering. Det er resultater, man skal passe på at spille politisk jeopardy med. Det er ikke nødvendigt hele tiden at demonstrere politisk handlekraft ved at ville omkalfatre alt. Værst af alt: nye omkalfatringer påbegyndes, inden de lige iværksatte er tilendebragt. Ikke sært, at de forskellige "skibe" jævnligt tager for meget vand ind.
Pressen og politikerne bør i debatten om fremtidens uddannelsessystemer huske på, at det ikke kun handler om faktuelle størrelser som skoledagens længde eller bestemte talkrav som adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det er ikke de mest afgørende faktorer.
Det handler først og fremmest om at vise omsorg for det særligt danske og den særlige balance i vores uddannelsessystem. Der må gerne laves ændringer, men det bør ske i lange langsomme sejge træk og i bløde flowbevægelser med tid til grundige overvejelser og inddragelse af forskelligartede indsigtsfulde parter fra både praktiske og teoretiske uddannelsesmiljøer. Politikere skal ikke detaljeregulere, men forholde sig til det lange sigt.

Historiens vingesus på Skamlingsbanken og i Sommersted

I år er det 150 år siden mindestøtten på Skamlingsbanken i maj 1866 blev genrejst efter at have været sprængt omkuld af tyske tropper i marts 1864. Støtten er i år blevet renoveret og atter genrejst - heldigvis med de historiske skrammer og afslag affødt af sprængningen.

Mindestøtten var blevet rejst i oktober 1863 for at mindes de personer, der kæmpede den danske sprogkamp i Slesvig/Sønderjylland.

En af danskhedens forkæmpere var Laurids Skau. Han holdt en flammende tale ved det første sprogmøde på Skamlingsbanken 18. maj 1843. En flammetale der er mindet ved et vers af Grundtvig på den særskilte støtte, der er rejst for Laurids Skau på Skamlingsbanken. 

I følge rygterne havde den senere første forstander på Danmarks og dermed verdens første højskole i Rødding, daværende danskprofessor ved Universitetet i Kiel, Christian Flor en kraftig hånd med ved udformningen af Skautalens indhold. Det var jo sprogkamp, der stod på programmet. Skaus og Flors navne indgår også blandt navnene på den store støtte, ligesom Flor i lighed med Skau har en særskilt mindesten på toppen af Skamling.

Jeg var for øvrigt i dag på vejen hjem fra det sønderjyske fællesdyrskue i Åbenrå forbi Skauslægtens gård i Sommersted og holdt ind for at nyde den flotte mindesten, der står i et hjørne af gårdens have lige ud til vejen.

Man mærker historiens vingesus der som på Skamlingsbanken.

Et fattigt samfund med et kulturhistorisk dilemma?

I Tybrind Vig ved Husby på Vestfyn har amatørdykkere fra Fredericia Marine-Arkæologiske-Gruppe for mere end 30 år siden fundet en helt unik undersøisk stenalderboplads fra Ertebølle-kulturen (5400-3900 f.Kr.). 
I de forløbne årtier har gruppen med udgangspunkt i deres årlige sommerbase ved Jomfrumarken medvirket til den største undervandsudgravning i Nordeuropa. Der er gjort sjældne fund af stammebåde, mønstrede åreblade, lanser, økseskafter, ruser, tekstiler, som er de hidtil ældste fund fra Europa, tovværk, fiskenet m.m. Nogle af fundene er udstillet på Moesgaard Museum.
Nu står man i det dilemma, at museerne med deres faguddannede personale ikke har råd til at medvirke ved fortsat udgravning. Samtidig er genstandene i den undersøiske boplads under hastig nedbrydning og er i fare for at forsvinde, men det er ulovligt for for amatørarkæologer selv at sikre genstandene.
Det er et dilemma. På den ene side er det selvfølgelig nødvendigt, at fagpersoner medvirker i så unikt et fundområde. På den anden side må genstandene sikres mod nedbrydning. Enten ved optagning eller ved sikring på havbunden. Det virker som om der i denne sag er brug for nytænkning og et godt kompromis mellem de forskellige hensyn.
Det er et i ånd og penge fattigt samfund, der ikke sikrer sin kulturhistorie. Enten gennem nutidig optagning og bevaring. Eller ved på fundstederne at sikre genstandene mod nedbrydning, indtil senere tider får tilstrækkelig med økonomi, ekspertise og omsorg for kulturhistorien.

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

DR.dk - Tekst TV

Tybrind Vig ved Husby på Vestfyn

Jomfrumarken i den nordøstlige del af Tybrind Vig.Her holdt Marin-Arkæologisk-Gruppe til i mange år om sommeren.

Hybækkens udløb i Tybrind Vig. Hybækken løber på sit sidste stykke gennem det store flade strandengområde, Flægen. Skoven midt i billedet er Jomfrumarken,hvor Marin-Arkæologisk-Gruppe i mange år havde sin sommercamp,mens de foretog undersøiske udgravninger i Tybrind Vig

Udsigt over de strandengdrag, der hedder Flægen, Hybækkens udløb og Tybrind Vig over Lille Bælt mod Skamlingsbanken

Udsigt over Tybrind Vig og Lille Bælt mod Skærbækværket
ved udmundingen af Kolding Fjord 25 km væk