Faktatjek af Dansk Byggeris postulat om folkeskolens resultater

Hvor deprimerende. Så står administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri i aftenens Debatten og hævder, at op mod 25 % af folkeskolens elever forlader skolen som nærmest analfabeter!

Dette postulat er jo blevet tilbagevist gang på gang med fakta fra virkeligheden, bl.a. i form af statistikker fra elevernes afgangsprøveresultater.

Hvorfor bliver pågældende ikke spurgt om dokumentation for sit synspunkt på folkeskolens resultater? Han tillader sig uimodsagt og udokumenteret at nedgøre og mobbe folkeskolen.

I følge Undervisningsministeriets hjemmeside var der ved afgangsprøverne i juni 2015 kun 1,5 % af afgangseleverne, der måtte nøjes med karakteren -3 eller 00, og dermed ikke bestod prøven i læsning. Disse to karakterer er 7-skalaens dumpekarakterer. Antallet af ikke beståede i læsning er faldet kraftigt i 2015 i forhold til 2010 og har været faldende hvert år. Det bør da fremkalde anerkendelse og ikke despekt.

Man får uvægerligt den tanke, at alle Lars Storr-Hansens andre fremsatte tal og postulater i aftenens Debatten måske er lige så lemfældigt dokumenterede, fx i forhold til det han hævder om store gevinster ved mere privatisering og udlicitering af offentlige opgaver til bl.a. hans

medlemsvirksomheder.

"Bløde" politikområder til kvinderne?

Er der lighed mellem kønnene, når det gælder varetagelse af opgaver og poster inden for henholdsvis de såkaldt "bløde" (social, børn, undervisning) politiske opgaver og de "hårde" (økonomi, teknik) politiske opgaver? Og prioriteres de "bløde" områder lige så højt som de "hårde"  områder i den politiske bevidsthed?

Døm selv, men her er lidt fakta:

Folketingets medlemmer består af cirka ⅓ kvinder (67) og ⅔ mænd (112). Kraftig skævhed på kvindernes bekostning.

Folketingets børne- og undervisningsudvalgs 29 medlemmer fordeler sig med ⅔ kvinder (19) og ⅓ mænd (10). Kraftig skævhed på mændenes bekostning.

Formandsposten for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg er af det regeringsbærende flertal tildelt oppositionen og varetages af en kvinde (Pernille Rosenkrantz-Theil, S).

Folketingets Finansudvalg består af lidt under 1/5 kvinder (3) og 4/5 mænd (14). Formanden er en mand fra koalitionen bag Regeringen (Ole Birk Olesen, LA)

5 af de seneste 20 års 8 undervisningsministre har været kvinder.

Kvindernes internationale kampdag den 8. marts kan blandt meget andet bruges til overvejelser over, hvad kvinderne så får politisk ansvar for, når de endelig får et sådant.

På en 8. marts er det værd at mindes Danmarks første kvindelige minister. Historikeren og socialdemokraten Nina Bang blev i 1924 af Th. Stauning udnævnt til den vigtige post som undervisningsminister.

Koldings folkeskoler i top på landsplan

Kolding Kommunes folkeskoler ligger helt i top i landsundersøgelse af folkeskolens resultater. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de enkelte skolers karakterer ved afgangsprøverne efter 9. klasse korrigeret for elevernes socio-økonomiske baggrund, elevfravær, elevtrivsel og lærerkompetencer.

De flotte resultater fremgår af en artikel i Søndagsavisen 3.-4. marts 2016 baseret på tal fra Undervisningsministeriet. 770 skoler på landsplan har afgangsprøver efter 9. klasse og indgår i Søndagsavisens undersøgelse.  Kolding Kommunes 12 folkeskoler med overbygning ligger alle i den øverste halvdel på landsplan. To skoler er blandt de 10 øverst placerede skoler på landsplan og ni skoler er blandt de øverste 10 %.

Stort TILLYKKE med resultaterne til de engagerede og dedikerede lærere, pædagoger og ledere på Kolding Kommunes folkeskoler.

Også tillykke til alle de dygtige ansatte i dagpleje, vuggestuer og børnehaver. De har medvirket til folkeskolernes flotte resultater ved at lægge et godt fundament i førskolealderen. Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med internationale forskningsresultater, der viser, at kvalitet i dagpasningen afspejler sig i elevernes resultater efter folkeskolen.

Sammenligner man skolerne i Kolding med omegnskommunernes skoler falder blandt andet følgende i øjnene.

Den bedst placerede skole i henholdsvis Haderslev og Vejen kommuner ligger placeret lavere end den dårligst placerede skole i Kolding Kommune. Hedensteds og Middelfart kommuners bedst placerede skole ville have været placeret som nr. 10 i Kolding Kommune, mens kun syv af Vejle Kommunes  18 skoler med afgangsklasser ville være kommet ind på listen af Kolding Kommunes 12 skoler.

Det er først og fremmest de ansatte i dagpasnings- og skoleområderne, der kan takkes for de flotte resultater. Det påkalder sig respekt, anerkendelse og værdsættelse.

Men også den politiske besluttede tilgang til at have et fælles folkeskolevæsen i Kolding Kommune under devisen CENTRAL STYRING - DECENTRAL LEDELSE er en del af forklaringen på resultaterne. Den faglige dialog mellem kommunens decentrale niveauer og det centrale politiske og administrative niveau giver basis for faglig udvikling og kvalitet. Et tæt og positivt samarbejde og aftaleindgåelse med de ansattes faglige organisationer medvirker til en positiv rammesætning for det decentrale pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde.

Fortæller en sådan rangordning så hele sandheden om kvaliteten i folkeskolen?

Selvfølgelig ikke. Den kan kun ses som en indikator blandt mange. I tilfældet Kolding Kommune er det glædeligt at kunne notere sig, at skolerne ligger forholdsvis tæt og alle i den bedste halvdel på landsplan. Det er godt for tanken om den fælles folkeskole. Det er også værd at notere sig, at Kolding Kommunes fælles folkeskolevæsen klarer sig godt på landsplan og endda bedre end kommuner, der har gennemført store strukturelle og organisatoriske ændringer.

Folkeskolen fortjener optimisme trods al trøstesløsheden

Politiken har opgjort, at kommunerne i 2016 sparer 290 mio. kr. på  folkeskolen, og det efter  kommunerne har sparet 13 % pr. elev i folkeskolen fra 2002 - 13.

Samtidig har kommunerne, KL og Folketinget  i 2013 gennemført en mindre revolution i form af en folkeskolereform med et af verdens højeste undervisningstimetal og en tvangsoverenskomst med kraftig forringelse af lærernes vilkår for at planlægge, forberede og efterbehandle undervisningen med tilhørende opgaveretning og tilbagemelding til eleverne. Og det oven på en lock-out af lærerne i foråret 2013. Det skulle næsten gå galt. Det tilsiger al psykologisk og praktisk forståelse.

I en kommentar til Politikens oplysninger om de massive besparelser udtaler professor Per Fibæk Laursen, DPU følgende: »Det bekymrende er, hvis lærerne i stigende grad føler sig dårligt behandlet af kommunerne. Det kan få væsentlige negative konsekvenser for folkeskolen og medvirke til, at både lærere og forældre søger over i de private skoler«.

Men det er vel lige netop det, der er den slet skjulte politiske hensigt: At få grundskolen privatiseret og få afmonteret den fælles folkeskole.

Jeg ser dog stadig tegn på, at denne tilgang er gået op for flere og flere politikere, der ikke er enige i retningen, men ikke helt endnu er kommet ud af busken. Det kræver, at borgere og forældre, der kan se værdien af en fælles folkeskole, melder sig kraftigere på banen. Eleverne har meldt sig.

Selv om sådanne tal som Politikens gør det svært, er jeg trods alt stadig optimist. Folkeskolen er værd at bevare og kæmpe for. Og næsten på trods viser folkeskolen generelt fortsat gode faglige og trivselsmæssige resultater.

Blot det ikke viser sig, jeg er jubeloptimist. Men det må jeg så i givet fald leve med.

Hverken dybdeborende journalistik eller varedeklaration

Hverken i TV2-Nyhederne, på TV2´s hjemmeside eller i TV2´s diverse interviews de seneste uger med UVM-ministeren gøres der opmærksom på, at kommunernes mulighed for at forkorte skoledagen efter FL´s § 16 b er en undtagelsesbestemmelse på mellemtrinnet og i overbygningen, og at en eventuel gennemførelse af tolærerordning i indskolingen vil koste ressourcer til udvidelse af SFO.

Det kan vist ikke kaldes god varedeklaration til befolkningen og slet ikke dybdeborende journalistik. Og i øvrigt er skoledagenes længde slet ikke den største udfordring i folkeskolen efter folketingsflertallets vedtagelse af folkeskolereformen og tvangsoverenskomsten med revolution af lærernes muligheder og arbejdsvilkår.

Mulighederne i den summarisk omtalte bestemmelse §16 b gælder alene i ”helt særlige tilfælde”, ikke generelt men kun i ”op til 1 skoleår” og ikke generelt for alle klasser, men for ”bestemte klasser”. Hvis politikerne ønsker en generel bestemmelse for lokal fastlæggelse af skoledagenes længde, bør man ændre loven, så det klart fremgår. Det er god lovskik.

Lidt dokumentation fra Folkeskolelovens § 16 b (mine understregninger):

”Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Kommentarer til Stk.2

Stk. 2 Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. ”

Kursændring i folkeskolen

Lyse tider på vej - også i folkeskolen.

Jeg synes, det ser lysere ud end længe. Selv om ikke alle forligspartier bag folkeskolereformen - og slet ikke KL - endnu udtrykker det eksplicit, virker det som om, flere og flere politikere har fået øjnene op for, at folkeskolereformen og arbejdsvilkårene i folkeskolen nødvendigvis må justeres ind efter den virkelige virkelighed. Et er teori, noget andet er praksis.

Der er umiskendeligt et tøbrud på vej i de fastfrosne politiske positioner. Med forårets komme lysner det over agres felt, og jeg er sikker på, der vil komme varm lys over folkeskolen. Det fortjener den.

Det er på høje tid at vise rettidig omhu. Alle, der vil den fælles folkeskole, må se fremad og hurtigst muligt tilpasse de gennemførte politiske forandringer i folkeskolen til virkelighedens verden. De gode politiske kræfter må være sig deres ansvar bevidst og i fællesskab rette op på den hældende folkeskoleskude.

Men også borgere og brugere af folkeskolen må træde i karakter og forlange den nødvendige respekt og omsorg for tanken om samfundets fælles folkeskole. Det fortjener eleverne. Det fortjener folkeskolen og dens ansatte. Det fortjener samfundet.

Vi må nødvendigvis også i fremtiden have en fælles folkeskole, der leverer høj faglig kvalitet både i forhold til uddannelse og dannelse. Og hvor det daglige skoleliv samtidig har en kvalitet i sig selv, når det gælder trivsel, demokrati og det at befordre udviklingen af hele mennesker. Ikke for skolen, men for livet. Ikke kun for erhvervslivet, men også for erhvervslivet.

Jeg har uddybet min optimisme og mine håb i en artikel på min blog: http://ih18.blogspot.dk/…/02/folkeskolereformen-trngt-i.html

Når man i denne tid færdes i naturen, kan man opleve mange tegn på, at lys, sol og varme er på vej. Det kan vi i hvert fald glæde os over uanset hvad.

Folkeskolens dobbelte opgave

Folkeskolens opgave er  "både - og".

Folkeskolen skal "både" være en forberedelse til voksenlivet. "Og" samtidig have en værdi i sig selv i børne- og ungdomslivet.

Folkeskolen skal "både" uddanne eleverne til senere at kunne få en god beskæftigelse. "Og" samtidig give livsoplysning i tid og rum. Fortid, samtid og fremtid. Lokalt, nationalt og globalt. Hvis man ikke kender fortiden, sine kulturelle rødder og har viden om verden før og nu, hvordan så få viden, saft og kraft til at medvirke til at udvikle en positiv fremtid begrundet i en vidensbaseret selvstændig stillingtagen. Kort sagt almendannelse. Det at vide noget og ikke bare vide, hvordan man skaffer sig viden.

Denne folkeskolens dobbelte opgave er ikke ny. Forhåbentlig er der fremover politisk og folkelig vilje til at sikre en fælles sammenhængende folkeskole, hvor begge hovedopgaver betragtes som ligeværdige.

”I skolen skal barnet modnes til senere at kunne opfylde sit medborgerlige ansvar” ( Julius Bomholt 1953)

”I skal studere og lære, så I kan danne jer en egen mening om historien og alt andet, men man kan ikke danne meninger i en tom hjerne. Fyld hjernen, fyld hjernen. Den er jeres skatkammer og intet menneske i verden kan blande sig i den”. (Forfatteren Frank McCourt i romanen "Angelas aske" 1996)