Løft blikket

I 2016 har jeg haft rig lejlighed til at pleje interessen for arkitektur- specielt kirkearkitektur. Jeg har fået besøgt mange smukke kirker i ind- og udland. Her har jeg valgt at beskrive 5 af de allerflotteste af de besøgte domkirker. De danske domkirker kan sagtens måle sig i arkitektonisk skønhed med de store franske forbilleder. Vore danske landsbykirker står sig også både i skønhed og som historiske monumenter i landskabet.

Odense Domkirke-Sct. Knuds Kirke. Besøgt den 19. april 2016: 

Odense Domkirke- Sct. Knuds Kirke

Efter en byggeperiode på godt to århundreder blev den fuldførte domkirke indviet den 30. april 1499. En usædvanlig smuk gotisk kirke. Rytmen i hvælvingsfagene og pillernes profiler, der fortsætter i hvælvingernes ribber og gjordbuer, får rummet til at virke højere, end det egentlig er. Vægopdelingen med de høje arkadebuer til sideskibene, triforieåbningerne til sideskibenes tagrum og stavværksvinduerne er typisk gotiske træk, der tvinger beskuerens blik til vejrs.

Roskilde domkirke. Besøgt 1. juni 2016:

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke er den kirke i verden, der har flest konger og dronninger begravet: 21 konger og 18 dronninger. Kirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Ærkebiskop Absalon begyndte omkring år 1170 den nuværende teglstenskirke og arbejdet fortsatte gennem det 12. og 13. århundrede. Kirken afløste en trækirke rejst af Harald Blåtand omkring år 985. Roskilde Domkirke er en treskibet teglstensbygning fra overgangstiden mellem romansk og gotisk stil og er opført blandt andet med inspiration fra de nordfranske gotiske katedraler.

Cathedrale Notre-Dame d´Amiens. Besøgt 4. juli 2016, en mangeårig drøm gik endelig i opfyldelse og så lige på min fødselsdag:

Cathedrale Notre-Dame d´Amiens

Notre-Dame i Amiens er den største katedral i Frankrig. Den blev påbegyndt i 1220. Katedralen i Amiens anses for at være et hovedværk i den gotiske kunst. Indvendig afsluttes søjlerne med hvælvinger i en højde af 42,5 meter. Den gotiske byggestil er kendetegnet ved spidsbuer og ribbehvælv. I skabelsen af himmelstræbende rum og i righoldig brug af dekorative elementer betød gotikken et afgørende brud med den hidtidige europæiske tradition. Oprindelsen til unggotikken skal bl.a. søges i den islamiske arkitektur i Nordafrika og Spanien, hvor let tilspidsede hesteskobuer var kendt. I 1981 blev katedralen i Amiens indskrevet af Unesco blandt menneskehedens vigtigste, bevaringsværdige monumenter.

Cathédrale Notre-Dame de Rouen. Besøgt 8. juli 2016:

Cathedrale Notre-Dame de Rouen

Notre-Dame i Rouen er kronings- og gravkirke for de normanniske hertuger. Den regnes til en af de skønneste og mest berømte kirkebygninger i Frankrig i gotisk stil. Opførelsen af den nuværende kirke begyndte i det 12. århundrede. Denne kirke afløste en række tidligere kirker, der har ligget på stedet, lige siden vikingerne indtog Normandiet i 800-tallet. Vikingehøvdingen Rollo slog sig i 876 ned i det område, der herefter blev kaldt Normandiet. Notre-Dame i Rouen står på grundmurene fra en tidligere romansk katedral. Domkirkens tårn er 151,5 meter højt og var indtil fuldendelsen af Kølner Dom i 1880 den højeste bygning i verden. Det var på torvet i Rouen, Jeanne d´Arc som nittenårig blev brændt på bålet den 30. maj 1431.

Ribe Domkirke- Vor Frue Kirke Maria. Besøgt 25. juli 2016:

Nederst er Ribe Domkirke en velbevaret romansk kirke, men øverst er der med hvælvinger og spidsbuede vinduet kommet gotiske træk ind

Ribe Stift blev oprettet så tidligt som i år 948, og stiftet dækkede i starten hele Jylland. Domkirken i sten opførtes 1110–1134 af biskop Thure. Den ligger muligvis på samme sted som Ansgars kirke fra 860. Kirken er bygget i romansk stil og regnes for at være den bedst bevarede romanske domkirke i Danmark. Romansk stil går forud for den gotiske stil og er betegnelsen for en stil, der var udbredt i Europa fra omkring 1000 til ca. 1150. Stilen er opkaldt efter romersk byggeskik. I Danmark varede den ca. fra 1050 til 1240. Romansk stil kaldes også rundbuestil, i modsætning til den gotiske, der kaldes spidsbuestil. Generelt siger man, at den romanske stil – ud over de rundbuede murgennembrud – er præget af tunge, vandrette bygningsdele, hvor gotikken er lodret i sit præg. Ribe Domkirke blev påbegyndt i romansk stil, men i Valdemar Sejrs tid (1202 – 41) begyndte gotikkens inspiration at gøre sig gældende. De flade trælofter, der skjulte det øverste af kirken, blev fjernet og i korsarme og midtskib blev der lavet hvælv med vinduer. Når man står i Ribe Domkirke ser man forneden de romanske rundbuer, men kigger man helt op mod hvælvingerne, så er de øverste vinduer bygget med gotiske spidsbuer, der lader lyset komme ind i kirken. Man kan således i Ribe Domkirke komme på en rundtur i europæisk stilhistorie uden fysisk at flytte sig ret langt.

Vigtig viden vesterude

Dagens tur gik vesterud. Herude er der vigtigt nyt om Danmark.

I Ribe er biskoppen og salmedigteren Brorson blevet flyttet fra sin plads ved sydsiden af domkirken. Han står nu i selskab med fynboen og biskoppen Hans Tausen ved domkirkens vestfacade. Den fine plads i domkirkens solside er i december 2015 blevet overtaget af Nordens Apostel, Ansgar.

Hein Heinsens Ansgarskulptur fra 2015 foran sydsiden af Ribe Domkirke

I tilfældet Ansgar rækker den historiske hukommelse 1200 år tilbage, og i Hein Heinsens skulptur af munken Ansgar blander sig kirkehistorie og teologi. Ansgar levede i overgangen mellem et nyt og gammelt verdensbillede, og de er i skulpturen stillet over for hinanden: De klassiske rolige linjer fra kirkens og den antikke billedhuggerkunst modsat vikingernes slyngede Midgårdsorm.

Ribe Domkirke bygget fra 1110-34 har romanske rundbuer for neden og gotiske spidsbuer foroven.

Ribe Domkirke er Danmarks eneste femskibede kirke. Ribe Stift oprettedes i 948. Domkirken i sten opførtes 1110 – 1134. Den ligger muligvis på samme sted som Ansgars kirke fra 860. Vel inde i domkirken blev jeg som så ofte før overvældet af det vældige tidsmæssige kunstneriske spænd og de forskellige idealer mellem den tusindårige gamle kirkearkitektur og det moderne i form af COBRA-kunstneren Carl-Henning Pedersens spændende udsmykning af apsis.

Carl-Henning Pedersens udsmykning af apsis i Ribe Domkirke

Carl-Henning Pedersen påtog sig i 1982 udsmykningen af Ribe Domkirke. Han valgte et udsmykningsprogram, der omfatter mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier. I udsmykningen gengiver han de bibelske fortællinger i sin egen tolkning.

Carl-Henning Pedersens og Hein Heinsens nutidige bud på kirkekunst kontrasterer fint og samtaler godt med tidligere tiders bud. Modige og dygtige folk er de i Ribe. Det bør opleves. Og så har jeg slet ikke været inde på billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens - født på gården Thygesminde i Sdr. Stenderup ved Kolding og gift med komponisten Carl Nielsen - udsmykning af domkirkens porte. 

Et af Anne Marie Carl Nielsens arbejder på Ribe Domkirkes bronzeporte.1904

Landet derude vest for Kolding rummer masser af oplevelser. På vejen hjem fra Ribe slog vi i dag lige et smut forbi Sønderskov for at se kunst fra omkring år 950. Sønderskov udstiller i disse dage en i lokalområdet funden vikingeskat, inden den skal videre til Nationalmuseet.

På vej mod Nationalmuseet gør guldskatten ophold på Sønderskov

Skatten består af 6 guldarmringe og en sølvarmring. Fundet er specielt dels på grund størrelsen, cirka 900 g guld og cirka 90 g sølv, og dels på grund af udformningen af en af ringene. Den er lavet i det, der hedder Jellinge-stil. Også her taler vi om overgange, modsætninger og kontraster. I år 960 stod man på tærsklen til en ny måde at styre samfund på og til en ny religion.

Montren indeholder næsten 1 kg guld og sølv fra Danmarks fortid, Vikingetiden

Vi vil altid skulle kunne håndtere tærskler, mangfoldighed, kontraster, modsætninger, anderledeshed og forandring. Det gør man bedst med rødderne i orden.

Note:
Ribe Domkirke blev for nogle år siden valgt som Danmarks mest seværdige kirke. Seværdigheden er bestemt ikke blevet mindre efter de seneste tiltag i området ved domkirken. Ansgarstatuen, Kannikegården og omlægningen af domkirkepladsen: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/ny-hæder-til-gammel-kirke

Blodigt slag ved Somme gav ar på sjæl og krop

Juli-november 2016 er det 100-året for det forfærdelige blodige slag under 1. Verdenskrig i området omkring Somme-floden i Nordfrankrig.

Min kones morfar var under 1. verdenskrig dansksindet tvangsudskrevet tysk soldat og deltog i den blodige krig med personlig konsekvens. Min morfar var soldat i den danske Sikringsstyrke og oplevede ingen krigshandlinger.

 

Bertel Fredsted, født i Jels 1883, død 1953 og begravet i Jegerup 

Da jeg i juli 2016 bevægede mig rundt i landskaberne ved Sommefloden kom jeg selvfølgelig uvægerligt til at tænke på situationen der for 100 år siden. Netop i disse dage begyndte et af verdens blodigste slag. Slaget ved Sommefloden foregik i juli til november 1916. De allierede tab var på 650.000 mand. Tyskernes var på 450.000. I alt mere end 1 mio. døde, sårede, tilfangetagne og savnede soldater - heraf 300.000 døde. De der slap hjem havde for altid fået ar på krop og sjæl.

 

Bertel Fredsted, tysk rekrut i Neumunster 1904

Min kones morfar, sønderjyden Bertel Fredsted var i 1914 trods sit danske sindelag som følge af tabet af Sønderjylland efter krigen 1864 tysk statsborger og blev derfor indkaldt til den tyske hær. I et brev hjem i april 1915 skrev han: "Det er skrækkeligt, hvad der alt opfindes og tages i brug for at få mennesker slået ihjel". Det er ord, man kan skrive under på den dag i dag.

 

Bertel Fredsted, midt i billedet med stok, kom på lazaret i Andernach oktober 1916

Bertel Fredsted deltog i slaget ved Somme. Han blev en af skæbnerne bag de koloenorme tabstal, idet han blev alvorligt såret i september 1916. Efter at være blevet nødtørftigt sammenlappet på feltlazarettet blev han i oktober 1916 lagt på lazaret i den tyske by Andernach ved Rhinen.  Hans forlovede, min kones bedstemor, rejste sammen med Bertels mor den lange vej til Andernach for at besøge ham på lazarettet. I juni 1917 blev han igen sendt i krig. Denne gang til fronten i Belgien. Han flygtede dog inden til Danmark og opholdt sig nord for grænsen i Vamdrup, indtil krigen sluttede. Han var resten af sit liv plaget af granatsplinterne i sit ben og arrene på sin sjæl. 

Morfar Rasmus Marius Hansen (1897-1982) var soldat i Sikringsstyrken

Min morfar, fynboen Rasmus Marius Hansen var også soldat under 1. verdenskrig. Det var noget mere fredeligt. Han var indkaldt til den såkaldt danske Sikringsstyrke, der for størstedelens vedkommende var placeret i København for ikke at provokere tyskerne.

Danmark havde erklæret sig neutralt og lykkedes med at balancere sig gennem krigen med denne neutralitet, blandt andet ved at udlægge miner i de indre danske farvande, hvilket både Tyskland og England var interesserede i. Tyskerne, fordi englændernes flåde så var spærret ude fra Østersøen. Englænderne, fordi tyskerne så kun kunne forene sin Østersøflåde med sin Højsøflåde i Nordsøen og Atlanterhavet gennem Nord-Ostseekanal, den kanal vi i Danmark kalder Kielerkanalen.

Sådan var vilkårene for vore bedsteforældre under 1. verdenskrig så forskellige. Begge danske, men i forskellige statstilhørsrammer.

Hundredåret for Sommeslaget er værd at mindes i forhold til de helt surrealistiske grusomheder, død, ødelæggelse, utryghed og sår på sjæl og legeme, krigen medførte dengang og medfører til alle tider. De berørte har virkelig behov for medfølelse. Også i vor egen tid.

 

Slaget ved Somme varede fra juli til november 1916. Her er der pause i slaget ved Bapaume

Det er vigtigt, at nationerne lærer at arbejde sammen og ikke imod hinanden. Derfor må vi ikke glemme fortidens splittede Europa. Ingen fortjener den nød og elendighed, alle krige skaber.

I øvrigt blev resultatet af de mange måneders kampe ved Somme og milliontabet af soldater, at frontlinjen i november 1916 havde flyttet sig 12 km i forhold til udgangspunktet i juli måned!

Den engelske historiker Hew Strachan har skrevet en meget anbefalelsesværdig bog om 1. Verdenskrig. Den er god at blive klog af i forhold til, hvorfor krigen kom, og hvilke virkninger krigen fik helt op til vores tid.

 

Hew Strachans bog er udkommet på Informations Forlag

I følge Hew Strachan er 1. Verdenskrig en krig, hvis arv vi stadig bærer rundt på og kæmper med den dag i dag. I "Første Verdenskrig" beskriver han krigens udvikling på både det politiske, militære og menneskelige plan og viser, hvordan den store europæiske krig (1914-18) hurtigt spredte sig fra slagmarkerne i Belgien og Frankrig til resten af verden og blev en global verdenskrig, der skulle forandre verden for altid. 1. Verdenskrig gødede ikke blot jorden for 2. Verdenskrigs rædsler, men satte også gang i nogle af de mest farlige konflikter i vor tid, som f.eks. krigen på Balkan og urolighederne i Mellemøsten. 

Kvinder og kirker

Hvis man er interesseret i kvinder og kirker, er der i Viby på Vestfyn et spændende sted at besøge. 

Det er et interessant sted selv på en regnvejrsdag i juni, når vejret mere er til at spotte spændende oplevelser på bilture end på vandreture. Stedet giver anledning til at  reflektere over kirker og kvinder. Den historiske udvikling på de områder forstås.

Mindestenen på Viby Kirketomt ved Udby til minde om Grundloven 5. juni 1915

Knogler fra Viby Kirkes gamle kirkegård er begravet under anlæggets døbefont

Mindesten og anlæg blev indviet 18. oktober 1915.
Stenen er  rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby

Mindestenen står i anlægget mellem Viby og Rolund nær udby.
Nederst på stenen hædres "grundlovsfædrene" Klaus Berntsen og C. Th. Zahle

 Statuen af Klaus Berntsen på talerstolen på Torvet i Assens

Det er den gamle kirketomt for den nedbrudte Viby Kirke nær Udby på Vestfyn, jeg igen har besøgt. På kirketomten er der anlagt en mindelund med flotte store træer og en mindesten. Mindestenen minder ikke om Viby kirke, men om grundlovsændringen, hvor kvinderne fik valg- og stemmeret.

Mindelunden ligger når man kommer fra Middelfart til venstre ud til landevejen mellem Assens og Middelfart, når man har passeret Viby på vej mod Rolund og Udby. 

Kirken nedbrydes for at sikre præsten højere løn

Det er mange hundrede år siden Viby Kirke blev nedbrudt. I de kongelige åbne breve Chr. III udstedte 9. maj 1555 angående forbedringer i præsternes løn (ved sammenlægning af præsteembeder) står blandt andet: »Item Weyebye Kiecke skal nederbrydes og sogne Folchit søge til Udbye Kircke «. Viby Kirke skal nedbrydes og sognets folk søge til Udby Kirke, der ligger meget tæt ved.

I 1574 fik Middelfart Kirke lov til at tage mursten fra den nedlagte Viby Kirke. Helt forsvundet har den næppe været i 1589, man var i hvert fald ikke færdige med at reparere på Middelfart Kirke i 1591.

Knogleindsamling fører til fredning

I slutningen af det 19. århundrede kom det lensgreven på Wedellsborg for øre, at der skete indsamling af knogler fra den tidligere kirkegård ved Viby Kirketomt. Han lod derfor stedet frede og beplante i 1890.

Det daværende Viby bylaug udførte arbejdet med at planere og plante. Under arbejdet fandt de en del grundsten af granit, mange munkesten samt en del knogler. Knoglerne er nedgravet, hvor døbefonten nu står.

Møde- og mindelund for kvindernes stemme- og valgret

Den 18. oktober 1915 blev den gamle kirketomt indviet som møde- og mindelund for Grundloven af 5. juni 1915, der sikrede kvinderne valg- og stemmeret. Mindestenen er rejst af Dansk Kvindesamfund i Udby. Nederst på stenen er anført to mandenavne. Nemlig Berntsen og Zahle. Hvorfor nu det?

Grundlovskampen

Navnene er påført for at hædre de to statsministre, der havde været medvirkende til at få grundlovsændringen 1915 med kvindelig valg- og stemmeret igennem Rigsdagen. Det havde ikke været helt let.

Det var venstremanden Klaus Berntsen, der havde fremsat forslaget til ændring af Grundloven, men han blev afsat  som statsmininister, så det blev den radikale statsminister Zahle, der efterfølgende sikrede grundlovsforslagets vedtagelse.

Klaus Berntsen havde stor tilknytning til Vestfyn, idet han både havde repræsenteret Bogensekredsen og Assenskredsen i Rigsdagen. Derfor ikke så sært, at han på stenen hædres på lige fod med statsminister C. Th. Zahle.

Klaus Berntsen

Klaus Berntsen blev født 12. juni 1844 i Eskildstrup ved Ringe. Atten år gammel blev han friskolelærer i Højby. Den berømte pædagog og friskolemand Kristen Kold gjorde ham til friskoleleder.

I 1870-erne grundlagde han en grundtvigiansk efterskole for drenge i Særslev for her at vække landboungdommens interesse for aktiv deltagelse i det politiske liv.

For at Venstre og grundtvigianerne på Fyn kunne få et talerør under kampen for en demokratisk forfatning med parlamentarismen som mål, oprettede Berntsen i 1872 dagbladet Fyns Tidende og i 1887 Assens Amtsavis.

I 1873 valgtes Berntsen til Folketinget. Han repræsenterede først Bogensekredsen og siden i mere end fyrre år Assenskredsen. Frederik 8. udnævnte Klaus Berntsen til statsminister i 1910.

I oktober 1910 fremsatte Berntsen sit forslag til en ny grundlov. Hans udkast indeholdt bestemmelser om lige og almindelig valgret for kvinder og mænd, tjenestefolk og besiddelsesløse samt forslag til en nyordning af det forældede retsvæsen.


Kongen imod Berntsens grundlovsforslag

Berntsens grundlovsforslag vakte ikke jubel hos Christian 10., som havde afløst Frederik 8. i maj 1912. Han kunne ikke se rimeligheden i indførelsen af en grundlov, der begrænsede hans magtbeføjelser, og som lovfæstede kvindefrigørelsen, og på Christiansborg sørgede Berntsens partifælle forhenværende statsminister, J. C. Christensen hævngerrigt for sammen med kongen at undergrave Berntsens autoritet i Folketinget.

I 1913 afskedigede kongen Berntsen som regeringsleder med nogle yderst ubehagelige bemærkninger, og der blev udskrevet nyvalg. Det var nogle udemokratiske tendenser Christian 10. viste sig at have. Senere ved Påskekrisen 1920 afskedigede han regeringen Zahle, da han ikke var enig i dennes politik i forhold til Sønderjyllands Genforening med kongeriget.

Ved Rigsdagsvalget i 1913 fik Venstre på grund af de konservatives og socialdemokraternes kampagne mod Berntsens grundlovsforslag så lave stemmetal, at Berntsen ikke kunne fortsætte som statsminister, og kongen udnævnte da en regering, der udelukkende bestod af radikale politikere, og som blev støttet af det hastigt voksende Socialdemokrati.

Det blev derfor den radikale statsminister C. Th. Zahle, der fremsatte det berntske grundlovsforslag og fik det vedtaget.
Den 5. juni 1915 underskrev Christian 10. og statsminister Zahle Klaus Berntsens forslag til grundlov med dens lige og almindelige valgret for både kvinder og mænd. Klaus Berntsen rolle som ledende politisk personlighed var dermed udspillet.

På torvet i Assens står i øvrigt en statue af Klaus Berntsen, idet han som nævnt var valgt til Folketinget i Assenskredsen i mere end 40 år. Meget passende står statuen på en talerstol. Han havde som skolemand og som folketingsmand brugt ordet som sit værktøj.

Links til mine fortællinger om hjemlandet Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html

I folkeskolen skal du lære noget og blive til nogen

Hvordan er jeg blevet til den, jeg er? Noget er selvfølgelig genetisk kode. Men mange andre faktorer influerer på dannelse og identitet.

Er jeg et resultat af den omsorg, den opdragelse, den undervisning, det landskab, de fysiske rammer, de mange artefakter og de mange andre fysiske, cognitive, emotionelle og psykosociale påvirkninger, jeg fik i min opvækst? Eller er jeg blevet den, jeg er, på trods af de mange forskellige in-put jeg har været udsat for?

Med interesser inden for pædagogik, opdragelse, undervisning og opvækstens betydning for den psykosociale arv, vi bringer med os, spekulerer jeg tit over betydningen af loven om aktion og reaktion. Den gælder jo ikke kun i fysikkens verden, men gælder også i forhold til de psykologiske faktorer, der skaber og skabes af mellemmenneskelige relationer.

Man bliver den man er som resultat af påvirkninger eller i protest mod påvirkninger. Under opvæksten bliver vi præget af både omgivelsernes fysiske fremtræden, af den fra ens nære voksne oplevede personlige og følelsesmæssige omsorg, og af de direkte og indirekte "fortællinger" barndomslandet fysisk, kulturelt og personelt har påvirket en med. Spændende at reflektere over mellemregningerne ved at prøve i sin forestillingsverden at gå baglæns. 

Refleksionsture
Jeg tager ofte på vandreture og besøg i mit barndomsland på Vestfyn, som jeg fraflyttede i 1971 for at fortsætte min uddannelse i Kolding. Jeg kom jævnlig på besøg hos mine forældre, indtil min far døde i 1995 og mor fraflyttede til hendes barndomsby Ejby. Først og fremmest besøger jeg området  for at opleve den dejlige natur, landskabet og de spændende historiske steder. Men også for at forsøge  at fange og reflektere over nogle af de stærke ind- og udtryk, jeg som dreng og ungt menneske mødte i min dagligdag i dette område. Det genetiske er fastlagt, og jeg voksede op i et trygt og omsorgsfuldt miljø med al mulig støtte og anerkendelse. Men hvad så med alle de andre påvirkninger, der lå uden for familien?

Når jeg går mine lange ture i hjemsognets smukke  natur, kommer jeg ofte til at tænke over den sagte eller usagte dannelseskultur, vi blev mødt med. Skolen var selvfølgelig en afgørende dannelses- og påvirkningscentral.

Jeg kan heldigvis besøge min skrappe men dejlige forskolelærerinde fru Breiners gravsted på Husby kirkegård. Her kan jeg også  dvæle ved min fantastiske regne- og historielærer hr. Tagesens gravsted. Han var sønderjyde med en lærergerning på Fyn. Hans påvirkning har i hvert fald haft stor betydning for min interesse for historie, ligesom i øvrigt mine efterfølgende historielærere: fru Lund på Ejby Folke- og Realskole, lektor Skaaning på Vestfyns Gymnasium og seminarielærer Johannes Johansen på Kolding Seminarium. Ingen tvivl om, at  jeg blev uddannet historielærer som følge af mine positive oplevelser i historietimerne.

Historisk perspektiv 
Jeg kunne unde alle at opleve så fantastiske historielærere, som de fire jeg har haft under min uddannelse. Det historiske perspektiv er måske den allervigtigste forudsætning, når man skal kunne danne sin egen mening om samfundet og den personligt ønskede samfundsudvikling uden at falde i aktions- og reaktionslovens grøfter. Enten ukritisk at tilslutte sig barn- og ungdommens opdragelse og mangeartede påvirkninger. Eller falde i den anden grøft og ukritisk tage afstand fra det hele. Nogle eksempler er måske den bedste måde at beskrive tankegangen på.

Omgivelsernes fysiske og mentale forsøg på påvirkning i min barndom var til at tage og føle på - både i form af bygningers og mindestens udtryk og udsagn og ikke mindst de "fortællinger", vi blev mødt med under barn- og ungdommen i Husby Sogn. 

En fortælling er mindestenen over væver Lars Clausen ved indkørslen til sognets centralmagt, nemlig godset Wedellsborgs imposante portbygning, Adlerhus. Indskriften på stenen er tilsyneladende af rent åndelig  art, men kan også forstås meget konkret i arbejdstager- arbejdsgiverforhold:

 "Den sande lykke er kun sjælefred

 og kommer ej de ydre vilkår ved."

Lykken er at finde i det hinsidige og har ikke noget at gøre med de vilkår, vi lever under i denne verden. 

Hverdagens "fortællinger"
Hverdagen bestod af utallige af den slags "fortællinger". Vi havde for eksempel skolegymnastik og gik til foreningsaktiviteter, foredrag, skuespil og biograffilm i Husby Forsamlingshus, som ligger nabo til den nu nedlagte Husby Skole.

En tavle på forsamlingshusets facade minder om, at greven i 1947 skænkede forsamlingshuset til sognets beboere. På tavlen står blandt andet ordene:

"Vær dansk i sind og tanke

hver kvinde og hver mand

 lad altid hjertet banke

 for konge, folk og land"

Når  man skal ind til Husby Kirke eller har ærinde på kirkegården passerer man under en flot indgangsportal med en grevelig krone ovenover. Den meget smukke og imponerende kirke har hørt under grevskabet Wedellsborg. Kirken har en spændende arkitekturhistorie og blev først skænket af lensgreven til sognets beboere i 1990. Så måtte beboerne overtage vedligeholdelsen. Kirken indeholder indendørs grevelige sarkofager, og udendørs i kirkegårdens sydøstlige hjørne er en særlig indhegnet gravplads til de grevelige.

Reproduktion og udenadslære
I denne kirkes fysiske rammer blev vi konfirmeret den 4. april 1965. Men ikke nok med det. I skolen skulle vi ikke blot lære salmevers udenad. Også biskop Balslevs udgave af Luthers lille katekismus skulle læres udenad sammen med udvalgte passager af Danmarks- og Verdenshistorien.

Reproduktion var en central pædagogisk metode. Resume, referat, udenadslære, overhøring af hjemmeforberedt tekst, genfortælling af både skrevne og lærerfortalte tekster. 

Måske har den forholdsvis gode hukommelse, jeg gennem årene har nydt stor gavn af, sammenhæng med denne undervisningsmetode. 

Det med påvirkning gennem direkte eller indirekte og i visse tilfælde skjulte "fortællinger" er ikke noget, der hører en fjern fortid til. Jeg oplever det også omkring mig i nutiden.

Nu til dags er forsøgene på påvirkning af børn og unge blevet endnu skrappere og kommer fra mange flere sider - tydelige og knap så tydelige. I visse tilfælde endda snigende. TV, sociale medier, ugeblade, digitale spil og meget mere. Børn der modtager reklamepenge for på de sociale medier at lave reklamer rettet mod andre børn.

Undgå for mange tomme kalorier
Forhåbentlig kan dagtilbud og skoler være et helle, hvor børn og unge sammen med lærere og pædagoger bevæger sig væk fra det dagligdags og væk fra populærkulturen. Jeg nedgør ikke det dagligdags og populærkulturen. Er selv forbruger heraf. Men det dagligdags og populærkulturen må ikke stå alene og skygge for alt andet, der også har værdi. Det er ikke undervisning kun at beskæftige sig med det, børn og unge i forvejen kender til. Selvfølgelig kan man som en pædagogisk metode tage udgangspunkt i noget kendt på vejen ind i et ukendt undervisningsstof. Man må blot ikke blive hængende i det kendte.

Skoler og dagpasning bør dyrke "anderledesheden" i forhold til det dagligdags og give basis for selvstændig tankegang baseret på indsigt og viden og ikke forfalde til at kopiere underholdningsindustrien og populærkulturens hurtige "kick" baseret på tomme kalorier. 

Det er svært at gennemskue, hvornår man har fået en holdning eller en opfattelse som følge af in-put i barn- og ungdommen eller på trods af in-put og påvirkninger. Men et er sikkert. Det er vigtigt at have mødt nogle synspunkter, man kan spille med eller imod.

Jeg er ikke på alle områder blevet til det mine "påvirkningskilder" havde som intention. Men jeg er heller ikke på alle områder blevet det modsatte. Men noget fra mine "påvirkningskilder" er jeg for, og noget er jeg imod. Loven om aktion og reaktion har tilsyneladende også virket på mig.

Men hvad er facit så? Hvordan er jeg blevet til den, jeg er er? Det svar kan jeg ikke give endnu, og jeg når måske aldrig frem til et svar. Antallet af variable er uendelige. Tilfældigheder, og det man i gamle dage kaldte forsynet, har nok også en finger med i spillet. 

Så der er heldigvis fortsat basis for mange oplevelses- og refleksionsture tilbage til hjemstavnen.

Husby Skole 1962. Nedlagt cirka 1967.
Nu smykkeværksted. Har bevaret udseende og struktur

Husby Skoles 2. klasse, 1959
Førstelærer Andersen, andenlærer Tagesen og forskolelærer fr. Breiner

Plakette på gavlen af Husby Forsamlingshus

Tilføj Husby Forsamlingshus blev bygget af grevskabet Wedellsborg i 1904.
Det blev den 26. juli 1947 overdraget til sognets beboere. Dette fremgår af en plakette på gavlen

Husby Kirke tilhørte indtil 1990 grevskabet Wedellsborg.
I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere.
Bemærk indgangsportalens grevekrone.

Husby Kirke tilhørte ind til 1990 grevskabet Wedellsborg.
I 1990 blev kirken overdraget til Husby Sogns beboere.

Gravsten på Husby Kirkegård for pastor Spur.
Pastor Spur tog initiativ til opsættelsen af mindestenen for væver og digter Lars Clausen

Gravsten på Husby Kirkegård for andenlærer Frederik Tagesen, Husby. Min regne-,idræts- fysik- og historielærer, Formand for Husby Sogns idræts- og ungdomsforening

                                      

                                            Portbygning til Wedellsborg, Adlerhus.
           

  

Mindestenen for digteren Lars Clausen, der arbejdede som væver på Wedellsborg.
Mindestenen står foran indkørslen til Wedellsborgs porthus, Adlerhus

  

Mindestenene i Landskabet er med til at give historisk perspektiv.
 Mindestenen her for kampene under Grevens Fejde 1534-1535 står ved Faurskov mellem Husby, Gelsted og Kerte

Andre af mine blogartikler om folkeskole, dagtilbud, uddannelse og dannelse har jeg samlet i en oversigt her: http://ih18.blogspot.dk/2017/08/mine-blogindlg-i-2017-om-folkeskolen.html

Om mit hjemland Husby, Ejby og Vestfyn: http://ih18.blogspot.com/2019/02/hjemegnen-mine-fortllinger-fra-husby.html 

Historien om huset i Husby

Vi flyttede fra Ejby og ind i huset på Skræppedalsvej 7 i Husby den 1. november 1954. Det med husnumre kom nu først til senere, og vejen forbi var på det tidspunkt stadig en grusvej. Vi var dengang mor, far, lillebror Leif og mig. Senere kom yderligere en lillebror, Bo til.

Vores hus fra dengang fortæller en konkret historie om, hvordan staten engang følte ansvar for boligforholdene og mulighederne for befolkningsudvikling på landet. Huset fortæller historie om velfærds- og boligudviklingen på landet i Danmark i sidste halvdel af det tyvende århundrede. Matrikelkort, slutsedler, pantebreve, håndværkerregninger m.v. i dødsboet efter ens forældre fortæller spændende historie.

Det første lån i forbindelse med opførelsen af huset beliggende på matrikel 14d, Husby Sogn blev optaget af Ejner Edvard og Elna Hansen. Lånet var et statslån på 14.500 kr. optaget i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 452 af 27. oktober 1947 om opførelse af arbejderboliger på landet.

Pågældende Ejner Edvard Hansen døde 23. januar 1954. Huset blev herefter købt af vores forældre Peter Emil og Nina Hansen for en købesum på 17.000 kr. til overtagelse 1. november 1954.

Vores forældre knoklede, spinkede og sparede gennem årene for hele tiden at kunne lave forbedringer af den lille landarbejderbolig.

Der blev indlagt wc til afløsning af det gamle das. Det gav behov for, at den gamle vandpost blev afløst af en elektrisk vandpumpe placeret i den 12 meter dybe brønd. Senere blev huset tilsluttet Husby-Sdr. Åby Vandværk. Der blev etableret badeværelse og indlagt centralvarme - først opvarmet med fast brændsel siden med olie. Efterhånden som vi børn blev til unge mennesker, blev der lavet værelser på loftet. Det oprindelige tag med skrøbelige cementtagsten blev erstattet af et nyt tag. Ydermurene blev hulmursisolerede, og der blev lavet carport, da økonomien tillod indkøb af en brugt bil, så vores far ikke længere skulle cykle eller køre på knallert til arbejdspladserne i Ejby, Kauslunde eller Middelfart.

Historien kan følges i udviklingen af husets værdistatus og diverse økonomiske transaktioner:
1948 - huset blev bygget og købt via et statspantebrev på 14.500 kr.
1954 - vores forældre købte huset for 17.000 kr.
1955 - huset blev brandforsikret med en forsikringssum på 30.800 kr.
1963 - blev der optaget et pantebrevslån i Spare- og Lånekassen for Ejby og Omegn på 4.500 kr.
1970 - blev der optaget et pantebrevslån i Spare- og Lånekassen for Ejby og Omegn på 10.000 kr.
1975 - blev der optaget et pantebrevslån i Amtssparekassen Ejby på 20.000 kr.
1978 - blev der optaget et kontantlån på 29.800 kr. ved Forenede Kreditforeninger
1995 - ved vores fars død i 1995 var husets offentlige ejendomsværdi sat til 240.000 kr.
1995 - vores mor flyttede samme år til Ejby, hvor hun boede til sin død i 2010.

Huset på Skræppedalsvej 7 blev solgt til en Finn Johansen fra Silkeborg for 310.000 kr. Det fremgår af salgsopstillingen, at huset er opført i 1948. Arealet er 64 m2, kælderen er 8 m2, baghuset 24 m2, carporten 17 m2 og udhuset 9 m2. I barndommen opfattede vi ikke huset som lille.

Huset fortæller historie om Danmark under hastig økonomisk forvandling, om Danmark som et velfærdssamfund, hvor der også blev taget vare på landområderne og om et Danmark i en så rivende udvikling og forandring, at man skal holde godt fast for ikke at falde af vognen.

Skræppedalsvej 7 har sat rammerne for en opvækst i trygge og kærlige rammer med omsorgsfulde og arbejdssomme forældre, der levede efter devisen "gør din pligt, kræv din ret". Forældre der så oplysning, dannelse og uddannelse som fundamentet for deres børns liv og for et demokratisk velfærdssamfund med lige muligheder og lige ret for alle uanset baggrund.

Forhåbentlig kan det fortsat være en karakteristik for nutidens og fremtidens Danmark.

1958

1962